Badminton Danmarks nye lager i Odense spillede vigtig rolle i Denmark Open

  • Industri
  • Udlejning
  • Odense

Badminton Danmark har rykket sit lager fra Brøndby til Odense. Det nye lager bestod sin første test i efteråret 2025 ved Danmarks største badmintonevent, Denmark Open. Placeringen midt i landet giver Badminton Danmark en stor logistisk fordel, når de fremadrettet skal afholde events på tværs af hele Danmark. Udlejningen af den 537 m² store lagerejendom er formidlet af EDC Erhverv Poul Erik Bech Fyn, som på vegne af Bertélco Ejendomme A/S har stået for tre hurtige udlejninger i Hjallese Erhvervspark.

I efteråret 2025 løb 80. udgave af Denmark Open, verdens næstældste bad­min­ton­tur­ne­ring og det største årligt til­ba­ge­ven­den­de badmintonevent i Danmark, af stablen i Odense. De danske guldmedaljer udeblev, men Badminton Danmark kan se tilbage på et succesfuldt event, hvor et nyt lager i Odense gjorde logistikken noget lettere. Brian Bach Moesgaard, eventchef i Badminton Danmark, siger:

”Vi har rykket hele vores eventlager, som består af alt fra lige fra banemåtter, netstolper og tælleudstyr til bander, dekoration og skilte til Fyn. Vi har valgt at flytte det hele for at gøre logistikken så effektiv som mulig og undgå dobbeltarbejde eller unødig koordinering mellem flere lokationer. Et velorganiseret lager er en stor hjælp i vores arbejde og en stor hjælp for vores frivillige kræfter, som lettere kan identificere materialer, vi skal bruge under både udpakning, opsætning og nedpakning.”

Den perfekte løsning

Der er flere grunde til, at det blev Hjallese Erhvervspark. Brian Bach Moesgaard siger: "Med en placering midt i landet får vi kortere transporttid, uanset om vi holder Denmark Open på Fyn, ung­doms­mester­ska­ber i Brøndby eller VM i Horsens. Lageret bestod sin første test til Denmark Open, som blev afholdt i Jyske Bank Arena, mindre end 4 km fra erhvervsparken. De forrige år krævede det en del planlægning at fragte materialer fra København, men det nye lager gav os op til eventet et godt overblik over alt materiel og gjorde det muligt at flytte tingene løbende, hvilket gav os en helt anden fleksibilitet end før."

Michael Broni Jørgensen, erhvervsmægler, EDC Erhverv Poul Erik Bech Fyn, har formidlet udlejningen. Han siger: ”Badminton Danmark har overtaget en funktionel lagerejendom på 537 m² med god loftshøjde, som gør det muligt at håndtere større forsendelser. Ejendommen har gode til­kør­sels­for­hold, og med hurtig adgang til motorvej E20 er Badminton Danmark nemt forbundet til resten af landet. Tilhørende ejendommen er også en rummelig par­ke­rings­plads, hvor Badminton Danmark kan opbevare sine banecontainere. Så både kapacitets- og pla­ce­rings­mæs­sigt er det en løsning, der passer perfekt til deres behov i mange år frem.”

Tre udlejninger samme måned

Mathias Demant, erhvervsmægler, EDC Erhverv Poul Erik Bech Fyn, tilføjer: ”Badminton Danmark bliver en del af et veletableret erhvervsområde med et stærkt fællesskab og god synergi mellem både små og større er­hvervs­dri­ven­de, som bl.a. tæller Nemlig, FDM og Papirværk. Foruden Badminton Danmark hjalp vi i samme måned an­lægs­virk­som­he­den MS Toftegård og malerfirmaet Højdam med at flytte ind, og vi har stadig et 505 m² stort lejemål med både værksted og kontor samt et større showroom på 1.125 m² med tilhørende kontor og lager på hylden.”

Christian Berthelsen, direktør i Bertélco Ejendomme A/S, som ejer Hjallese Erhvervspark, supplerer: ”Jeg købte Hjallese Erhvervspark i 2007 og har i hele perioden benyttet samme ejen­domsad­mi­ni­stra­tor og erhvervsmægler. I sommer skiftede jeg ad­mi­ni­stra­tions­sel­skab til LEA Ejen­doms­part­ner, som jeg har været utroligt tilfreds med. Jeg blev efterfølgende gjort opmærksom på, at LEA er ejet af EDC Poul Erik Bech-koncernen og besluttede mig derfor for at teste, om EDC Erhverv Poul Erik Bech Fyn kunne levere samme professionelle service – og det kunne de helt afgjort.”

”Deres første opgave var at finde nye lejere til Badminton Danmarks nuværende lejemål, som havde stået tomt i et halvt år uden én eneste fremvisning hos min tidligere mægler. På kun tre uger lykkedes det dem at indgå en aftale med en fantastisk lejer i Badminton Danmark, så jeg tildelte dem herefter ansvaret for samtlige ledige lejemål i Hjallese Erhvervspark. Kort efter fulgte MS Toftegård og Malerfirmaet Højdam, der også kommer med gode lejerprofiler. Jeg kunne derfor ikke være mere tilfreds med samarbejdet og ser nu frem til at se, hvilke spændende virksomheder Michael og Mathias finder til de sidste ledige lejemål.”

Læs mere om de to ledige lejemål i Hjallese Erhvervspark

Hjallesegade 51, 1.125 m2, 675.000 kr./år.

Se sagen her

Egegårdsvej 3B, 505 m2, 313.100 kr./år.

Se sagen her