CRH Concrete sælger stor pro­duk­tions­e­jen­dom i Esbjerg – unik mulighed for pladskrævende virksomhed eller fler­bru­ge­re­jen­dom

  • Esbjerg
  • Industri

En betydelig be­to­n­e­le­ment­fa­brik på en 40.749 m² stor grund med bygninger på i alt 16.318 m² i Esbjerg sættes nu til salg. EDC Erhverv Poul Erik Bech skal på vegne af CRH Concrete sælge eller alternativt udleje pro­duk­tions­e­jen­dom­men på Lærkevej 7 i Esbjerg, som udbydes til salg for 28,5 mio. kr. Hel eller delvis udlejning kan også komme på tale - efter nærmere aftale.

CRH koncernen har 78.500 medarbejdere på verdensplan fordelt på 3.390 lokationer i 29 lande heraf 2.000 medarbejdere i Danmark. De er stærkt repræsenterede i byggebranchen og er Danmarks største leverandør af betonelementer og sy­stem­løs­nin­ger, herunder Danmarks førende leverandør af råhuse i beton. De har kendte brands som Betonelement, Dalton, EXPAN, Confac og Montage.

Claus Bering, CEO, CRH Concrete, siger: "Vi har tidligere opkøbt virksomheder med nyere og mere moderne pro­duk­tions­ap­pa­rat som Confac i Randers, så vi er stoppet med at producere betonelementer i Esbjerg. Den tidligere ejer af virksomheden havde for en del år siden hovedsæde her i Esbjerg, men vi er vokset betydeligt især fra 2007, hvor vi købte Dalton og EXPAN, så det er længe siden, det var relevant."

"Men vi har stadig behov for kvadratmeter til vores tegnestue, IT og administrative medarbejdere i Esbjerg, men der er ingen grund til for os at have så mange kvadratmeter. Det er grunden til, at vi gerne vil sælge. For en kommende virksomhed eller investor kan vi blive boende i ca. halvdelen af ejendommen, hvis en ny ejer er interesseret i det. Ellers skal vi ud at finde nye lokaler til vores medarbejdere i Esbjerg, hvis en køber selv ønsker at udvikle den fine ejendom, som vi har været rigtig glade for i rigtig mange år."

Mange an­ven­del­ses­mu­lig­he­der
Jesper Ølgaard Bloch, partner, EDC Erhverv Poul Erik Bech Esbjerg, siger: "Ejendommen rummer mange muligheder for en ny ejer - både for én stor eller flere mindre brugere især til produktions- og lagerformål, med eller uden administration. Det er en 40.749 m² stor grund med bygninger på i alt 16.318 m², som kan "skæres" på forskellig vis og som kan være relevant for mange typer virksomheder, som på den ene eller anden måde er involveret i Esbjergs meget positive er­hverv­s­ud­vik­ling, hvor særligt Esbjerg Havn, der arealmæssigt er Danmarks største havn med et samlet areal på 4,5 mio. m², er den store vækstlokomotiv i lokalområdet. Men der kan selvfølgelig også være andre virksomheder, som har brug for megen plads, og som tiltrækkes af, at man her får meget for pengene".

"Ejendommen har god forbindelse til vejnettet, herunder motorvej E20 og også Esbjerg Havn. Der er gode par­ke­rings­for­hold for kunder og personale, og selvom det er et bynært område, er der en særskilt adgangsvej til/fra ejendommen til "tung trafik". Ejendommen har fem primære bygningsdele med flere sammenbyggede pro­duk­tions­hal­ler på i alt 13.371 m², både opvarmede og uopvarmede haller med attraktive loftshøjder på ca. 8,5 meter under spær, velindrettet med mange porte og traverskraner. Alt i alt er det en rigtig god og solid pro­duk­tions­e­jen­dom, som vi glæder os til at finde en køber til."

Udover de sammenhængende produktions- og lagerhaller findes desuden et smedeværksted og lager på 1.432 m², en særskilt kontor- og ad­mi­ni­stra­tions­byg­ning på 909 m², en bygning til omklædning og bad, stor kantine og køkken på i alt 474 m² samt en be­bo­el­ses­byg­ning på 132 m² med 47 m² kælder og tilhørende garagebygning på 38 m².

National mæglervirksomhed med lokalt kendskab

Vi er Danmarks største mæg­ler­virk­som­hed og kender både de lokale, nationale og internationale markedsforhold. Derfor kan jeg hjælpe dig, uanset om du skal købe, sælge, leje eller udleje. Samtidig er jeg RICS-certificeret mægler og mangeårigt medlem af vur­de­rings­tea­met i EDC Erhverv Poul Erik Bech.

Jesper Ølgaard Bloch

Partner, Ejendomsmægler MDE, Valuar, MRICS

jbl@edc.dk28 83 00 0958 58 74 06EDC Erhverv Poul Erik Bech

EDC Erhverv Poul Erik Bech

Kirkegade 9, 6700 Esbjerg

670@edc.dk76 10 48 00

Hotel i Ebeltoft solgt til selskabet bag Rains som åbner premium designhotel

Fonden for Ebeltoft Idræts- og Kulturcenter (EBIC) har solgt ejendommen som husede Hotel Toppen til selskabet bag det aarhusianske mode og livsstils regntøjsmærke Rains pr. 1. april 2026. EDC Erhverv Poul Erik Bech har formidlet salget af hotellet i naturskønne Nationalpark Mols Bjerge. Det bliver et premium designhotel, som bliver en del af Rains spændende designunivers.

  • Hotel
  • Aarhus
Læs artikel

Udlejning af 107 moderne boliger i Søagerhusene i Smørum starter

Snart får Smørum 107 nye boliger på Råbrovej 20, hvor Søagerskolen tidligere lå. Søagerhusene er opført med respekt for områdets historie, og bl.a. bliver skolens gamle gymnastiksal bevaret som aktivt samlingspunkt for beboerne. Ambitionen er at hæve overliggeren for nybyggeri med arkitektur og materialer i høj kvalitet. Udlejningen starter op den 6. april, og de første beboere forventes at flytte ind 1. august 2026. EDC Projekt Poul Erik Bech er valgt til at stå for udlejningen.

  • Projekt
Læs artikel

Eduplay har vokseværk: Flytter til nyt Odense-domicil med stor indendørs legeplads

En odenseansk virksomhed Eduplay flytter sit domicil fra Cikorievej til Rolundvej, hvor de mere end fordobler antallet af m². Den nye adresse vil rumme kontor, lager, produktion, snedkeri og et 1.000 m² showroom med indendørs legeplads til glæde for skoler, institutioner, pa­tient­for­e­nin­ger og sportsklubber. De forventer at slå dørene op til åbningsfest i september 2026. EDC Erhverv Poul Erik Fyn har formidlet udlejningen på vegne af et søskendepar fra Odense, som har flere ejendomme til salg og leje i området.

  • Kontor
  • Odense
Læs artikel