EDC Projekt Poul Erik Bech vinder genudlejninger af 800 lejligheder på Sluseholmen

EDC Projekt Poul Erik Bech vinder genudlejninger af 800 lejligheder på Sluseholmen
  • Projekt
  • Sluseholmen
  • København

Danica Ejendomme har indgået en eksklusiv aftale med EDC Projekt Poul Erik Bech om genudlejninger af syv ejendomme med et samlet areal på 81.105 m² fordelt på 800 lejligheder på Sluseholmen i København. Med så mange boligenheder er der stort set altid lejligheder til udlejning, så pt er 1% ledige og 4% af beboerne har opsagt deres lejlighed og flytter ud efter op­si­gel­ses­pe­ri­o­den på 3 måneder.

Sluseholmen er Københavns nye kanalby, der er opført med inspiration fra den hollandske hovedstad Amsterdam. Danica Ejendomme har indgået en aftale med EDC Projekt Poul Erik Bech om, at de skal stå for at genudleje lejlighederne i Danica Ejendommes syv boligprojekter på Sluseholmen. Kenneth Nielsen, pro­jek­t­di­rek­tør, EDC Projekt Poul Erik Bech, siger:

”Danica Ejendommes byggerier på Sluseholmen har fokus på seks kva­li­tets­om­rå­der; miljømæssig-, økonomisk-, social-, teknisk-, proces- og områdekvalitet. De udlejer kva­li­tets­bo­li­ger til deres pensionskunder, som har før­ste­pri­o­ri­tet, men også til hr. og fru Danmark, som sætter pris på kvalitet og som ønsker at bo på skønne Sluseholmen. Sluseholmen har lejligheder i alle størrelser, som passer til alle. Til børnefamilien og kæresteparret, eller en toværelsesbase til singlelivet.”

Han fortsætter: ”Vi er rigtig glade for aftalen med Danica Ejendomme om genudlejninger af lejlighederne på Sluseholmen. Vi har været meget tilfredse med samarbejdet derude og glæder os bare over at samarbejdet fortsætter. Vi har haft opgaven med at genudleje de syv ejen­doms­pro­jek­ter på Sluseholmen siden slutningen af 2021. Vi har nu fået en eksklusiv for­mid­lings­af­ta­le på alle de 800 enheder, hvilket vi selvfølgelig ser som et kva­li­tets­stem­pel af vores arbejde med at finde lejere i et højt tempo, så snart der kommer nye enheder til udlejning.”

Aktiv bydel i byen
Sluseholmen har udviklet sig til at være en aktiv bydel med højt til himlen. Der er god plads til børnefamilier, som har glæde af de dejlige gårdmiljøer i ejendommene. På den anden side af vandet, er der masser af grønne og naturskønne områder på Amager Fælled. Alexander Danielsen, projektleder i EDC Projekt Poul Erik Bech, siger:

”Der er enormt gode muligheder for gå- og cykelture, uanset om det er sommer eller vinter. Vandet og kanalerne giver liv med plads til både, kajakker, og så trækker det skønne havnebad også op. På 10 minutter er du på Rådhuspladsen. Kombinationen af pulserende byliv og frisk luft med vand i nærheden er attraktivt. I 2024 kommer der ovenikøbet metro til Sluseholmen, hvilket forbinder bydelen endnu mere til resten af København og dermed bliver det en endnu mere attraktiv bydel.”

Gang i genudlejningen
”På ud­lej­nings­bo­li­ger som disse er der løbende en vis udskiftning. Med så mange enheder betyder det, at vi er ude på Sluseholmen til åbent hus, flere gange om ugen for at bevare en lav le­dig­heds­pro­cent og undgå tom­gangs­pe­ri­o­der. Det er et virkelig spændende ud­vik­lings­om­rå­de med lejligheder i alle størrelser, så der er kva­li­tets­bo­li­ger til både yngre, ældre og familier, som tiltaler mange,” siger Alexander Danielsen og fortsætter:

”Der er også tænkt fællesskab og diversitet ind med afsæt i et bredere lejesegmentet, så lejerne får et tilhørsforhold til naboerne og bliver boende i længere tid. Ud­lej­nings­e­jen­dom­me har gennem de sidste mange år været meget populære pga. et usikkert boligmarked. Det betyder, at folk væbner sig med tålmodighed, og måske lige tager en ud­lej­nings­lej­lig­hed før de slår til og køber bolig, eller de ved, de kun skal bruge den midlertidigt.”

Danica Ejendomme og EDC Projekt Poul Erik Bech har en tilsvarende aftale om genudlejningen af 81 lejligheder på Uplandsgade 6A-6B på Amager. Her stod EDC Projekt også for udlejningen, hvor alle enheder var udlejet på kun 3½ måned.

Sluseholmen: 800 boliger i alt
Hasselholm: 145 boliger (1-5 værelser, 37-151 m²)
Lærkeholm: 125 boliger (2-5 værelser, 84-184 m²)
Poppelholm: 127 boliger (3-5 værelser, 71-155 m²)
Kastanjeholm: 91 boliger (2-5 værelser, 44-175 m²)
Molehuset: 55 boliger (2-5 værelser, 87-155 m2)
Slusehuset: 49 boliger (3-5 værelser, 92-161 m2)

Alle lejligheder har HTH-køkkener med alle hårde hvidevarer, herunder vaskemaskine og tørretumbler, og der er p-pladser i kælder og på terræn. Se mere information på www.sluseholmen.dk

Vil du vide mere?

Hold dig opdateret på tendenser, nøgletal og nye er­hverv­se­jen­dom­me med EDC Erhvervs nyhedsbrev.

Tilmeld nyhedsbrev

Market Update Q4 2026 - DK

I årets sidste udgave af Market Update kan du som altid få indblik i den aktuelle status på er­hverv­se­jen­doms­mar­ke­det. Transak­tions­vo­lu­men ligger fortsat et godt stykke over sidste års niveau, særligt drevet af bolig, der tegner sig for knap to tredjedele af det samlede marked. Dansk økonomi står fortsat stærkt med bl.a. rekordhøj beskæftigelse og inflation under kontrol. Den positive økonomiske udvikling afspejler sig også i detailmarkedet, hvor tomgangen er faldet til det laveste niveau i over tre år. De stærke ma­kroø­ko­no­mi­ske forhold gør samtidig Danmark attraktivt for internationale investorer, og København rangerer fortsat højt blandt Europas førende in­ve­ste­rings­by­er. Dyk ned i de nyeste tal og tendenser i rapporten.

  • Market Update
Læs artikel

Market Update Q4 2026 - UK

In this year’s final edition of Market Update, you can, as always, gain insight into the current state of the commercial property market. Transaction volumes remain well above last year’s levels, driven particularly by the residential sector, which accounts for just under two-thirds of the total market. The Danish economy remains strong, supported by record-high employment and inflation under control. This positive economic development is also reflected in the retail market, where vacancy rates have fallen to their lowest level in over three years. At the same time, strong macroeconomic conditions make Denmark attractive to international investors, and Copenhagen continues to rank highly among Europe’s leading investment cities. Explore the latest figures and trends in the report.

  • Market Update
Læs artikel

Projektejendom på Frederiksberg med bo­lig­byg­ge­ret­ter udbydes for 166,1 mio. kr.

En attraktiv projektejendom på C.F. Richs Vej 107 på Frederiksberg tæt på Flintholm Metrostation og grønne områder langs banen er netop sat til salg. Ejendommen rummer fitness, kontor og væsentlige ud­vik­lings­mu­lig­he­der med bo­lig­byg­ge­ret­ter og mulighed for konvertering på sigt. EDC Erhverv Poul Erik Bech skal formidle salget og ejendommen er fuldt udlejet med Stark Group og PureGym, som stærke ankerlejere.

  • Frederiksberg
  • investering
Læs artikel