Fællesskabet ved Amagerbanen sætter 18 ud af 36 kommende lejligheder til salg

  • Projekt
  • København

Et nyt spændende ejen­doms­pro­jekt kaldet: Fællesskabet ved Amagerbanen er under opsejling. Nu sættes de første 18 ejer­lej­lig­he­der til salg og senere kommer også 18 lejeboliger på markedet. Boligerne har stærkt fokus på fællesskaber for alle aldre med bæredygtighed, fællesspisning, kon­tor­fæl­les­skab og bo­lig­fæl­les­skab i højsædet.  

Hvis du er til bo­lig­fæl­les­skab med dine naboer, fællesspisning fire dage om ugen og har ja-hatten på i forhold til hygge og fæl­les­fa­ci­li­te­ter, så er et kommende boligprojekt: Fællesskabet ved Amagerbanen, måske lige noget for dig. Felicia Fock, ingeniør, pro­jek­t­ud­vik­ler og selv kommende beboer, siger:

”Vi har udviklet Fællesskabet Ved Amagerbanen, da vi selv gerne vil bo sådan et sted, og sammen med min mand Preben Fock Paaske vil vi skabe et sted med et stærkt fællesskab blandt beboerne. Det bliver et nyt fællesskab med stor interesse og fokus på bæredygtighed i et tidligere in­du­strik­var­ter i København og stadig centralt placeret tæt på byen, 5 minutter fra Amager Strand, lige ved Kløvermarken og en kommende metrostation lige på hjørnet. Vi glæder os virkelig til at realisere vores planer og skabe et skønt bofællesskab.”

Fuldt fokus på fællesskaber

Preben Fock Paaske, der tidligere drev de traditionsrige, fa­mi­lie­bus­sel­ska­ber Påskebus og Vikingbus, er ejer, pro­jek­t­ud­vik­ler og kommende beboer. Han siger:  

”Vi vil skabe 36 boliger med fuldt fokus på fællesskaber og fælleslokaler. Stærke fællesskaber, mangfoldighed og grønne løsninger skal gå hånd i hånd. Vi sætter nu de første 18 ejer­lej­lig­he­der til salg, med hjælp fra EDC Projekt Poul Erik Bech, med indflytning i marts/april 2028, og så kommer der også 18 lejeboliger senere, der vil stå klar ca. 4 måneder efter. Projektet vil også indeholde 4 er­hvervs­le­je­mål og vil rumme fæl­les­fa­ci­li­te­ter, som fx spisesal/cafe, fælleskøkken, grøn gård, kon­tor­fæl­les­skab, yoga-faciliteter, tagterrasser med drivhuse og udsigt til Kløvermarken, terrasser til fællesspisning på de gode sommeraftener, værksteder og andre fæl­les­fa­ci­li­te­ter.”

Felicia Fock supplerer: ”Vi vil naturligvis lytte til de kommende beboere i forhold til deres ønsker til fæl­les­fa­ci­li­te­ter­ne. Men en ting er sikkert: Vi vil gerne skabe et bofællesskab med plads til både unge, børnefamilier, singler og seniorer. Vi ønsker diversitet blandt beboerne og at skabe interessante rammer, hvor man hjælper hinanden, ofte spiser sammen og tager del i fællesskabet og laver mad til de andre nogle gange om måneden, så det bliver virkelig spændende at blive en del af.”

Både ejer- og lejeboliger

Thomas Høeg Mogensen, Kunde- og re­la­tions­di­rek­tør, EDC Projekt Poul Erik Bech, siger: ”Det er et spændende boligprojekt, der tager fællesskabet til nye højder. Vi skal formidle salget af de 18 ejerboliger i den kommende tid, og der er forskellige størrelser og antal værelser at vælge imellem. Der er således ejerboliger fra 2-5 værelser i størrelser fra 71-145 m2 og prisspændet er fra 5.295.000 kr. til 9.795.000 kr. Der er generelt stor efterspørgsel på nybyggeri i Kø­ben­havns­om­rå­det, så det bliver virkelig interessant at følge fæl­les­skabspro­jek­tet.”

In­for­ma­tions­mø­de afholdes bl.a. søndag 31. maj 2026 kl. 15 i hallen ved byggegrunden på Yderlandsvej 3, 2300 København S.

Læs mere om projektet på: www.fæl­les­ska­bet­ve­da­ma­ger­ba­nen.dk

Thomas Høeg Mogensen

Kunde- og re­la­tions­di­rek­tør, ejendomsmægler, MDE

thm@edc.dk25 33 55 22EDC Projekt Poul Erik Bech

EDC Projekt Poul Erik Bech

Bremerholm 29, 1069 København K

118@edc.dk33 30 78 00