Flere detailbutikker burde lade sig inspirere: Apotek sælger attraktiv detailejendom og bliver boende som lejer

  • Detail

Langeskov Apotek har netop solgt en er­hverv­se­jen­dom i Langeskov Centret 27, hvor de siden 2013 har serviceret de lokale borgere med lægemidler og apoteksvarer. Der er tale om en sale and leaseback aftale, hvilket betyder, at apoteket kan blive i ejendommen i minimum 10 år. EDC Erhverv Poul Erik Bech Fyn har formidlet salget af ejendommen og bistået med lejekontrakten. Ifølge sælgeren burde flere detailbutikker lade sig inspirere for at frigive kapital.

For 12 år siden startede Michael Bobak som apoteker, da han åbnede Ferritslev Apotek i 2011. Et par år senere flyttede apoteket til Langeskov, hvor han købte ejendommen på Langeskov Centret 27. Ejendommen har et areal på 469 m², som fordeler sig med 208 m² butik, 136 m² lager og 125 m² kontor og personalerum. Derudover er der 40 m² overdækket skur og cykelparkering, som er opført i samme stil som hovedbygningen.

Michael Bobak fortæller: "Jeg elsker mit arbejde som apoteker og er rigtig glad for apoteket i Langeskov, og jeg har absolut ingen planer om at lukke forretningen. Jeg startede som apoteker for 12 år siden, og som beskyttet titel, kan man sige, at jeg er cirka halvvejs gennem min tid som apoteker. Derfor er jeg også blevet anbefalet at begynde og overveje tiden efter, herunder bl.a. at afhænde ejendommen i Langeskov."

Han fortsætter: "Jeg havde ingen idé, om det ville tage 2 måneder eller 2 år at få solgt ejendommen, så jeg besluttede mig egentlig bare for at sætte til salg. At det er gået så stærkt som tilfældet er, er bare dejligt. Jeg havde min første snak med Lars Duus fra EDC Erhverv Poul Erik Bech i starten af juni 2023, så det er gået stærkt. Jeg har hele tiden haft som kriterie at kunne blive i ejendommen på en fornuftig lejeaftale, så den sale and leaseback-aftale, vi har indgået, er lige efter mit hoved."

Udover apoteket i Langskov, har Michael Bobak også tre øvrige filialer på Odense Banegård, Bilka på Niels Bohrs Allé i Odense og i Ørbæk på Østfyn.

Mere sale and leaseback i fremtiden?
Sale and leaseback-aftaler inden for detailmarkedet hører til sjældenhederne. Det undrer Michael Bobak: "Jeg forstår ikke, at der ikke er flere butikker og butikskæder, der benytter sig af denne form for aftale. Vi så under Cor­o­na­pan­de­mi­en, at mange butikker, caféer og restauranter knækkede nakken, men mon ikke nogen kunne have overlevet, hvis de havde solgt deres ejendom og i stedet lejet sig ind. Jeg synes i hvert fald, det har fungeret supergodt, og Lars Duus fra EDC Erhverv fortjener stor ros for sit arbejde. Han har været en stor hjælp, både ift. salg og lejekontrakt."

Lars Duus, partner hos EDC Erhverv Poul Erik Bech, siger: "Det er ikke så tit, vi ser sale and lease back- transaktioner inden for detail, sammenlignet med fx lager- og logistik. Måske det er noget, som vi kommer til at se mere af i fremtiden? Præmisserne er de samme, selvom beløbene måske ikke er helt lige så store. Virksomhederne løsriver kapital i mursten og får i stedet tilført værdifuld likviditet, som kan bruges på vækst eller betaling af dyre lån. Vores internationale afdeling gennemførte fx et par store sale and leaseback-aftaler, hvor W. P. Carey opkøbte en portefølje af Coop-supermarkeder, som de har lejet sig ind i igen."

Lars Duus forsætter: "I første omgang er vi glade for at have hjulpet Michael Bobak med salget af ejendommen i Langeskov. Det er en attraktiv in­ve­ste­rings­ejen­dom med en solid lejer og en rigtig god beliggenhed. Ejendommen ligger på en selvstændig matrikel, men som en del af Langeskov Centret, hvor der er spe­ci­al­bu­tik­ker, lægehus, diverse behandlere, spisesteder og flere dag­lig­va­re­bu­tik­ker, og deraf en solid kundestrøm. Alt i alt har det været en god, hurtig og glidningsfri proces."

National mæglervirksomhed med lokalt kendskab

Vi er Danmarks største mæg­ler­virk­som­hed og kender både de lokale, nationale og internationale markedsforhold. Derfor kan jeg hjælpe dig, uanset om du skal købe, sælge, leje eller udleje.

EDC Erhverv Poul Erik Bech

Vestre Stationsvej 25, 5000 Odense C

512@edc.dk58 58 82 00

Flest solgte ejendomme to år i træk: Succesfuld erhvervsmægler er ny partner i EDC Poul Erik Bech Roskilde

Mikkel Valeur er optaget som ny partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech Roskilde. Part­ner­stil­lin­gen kommer som følge af nogle succesrige år, hvor den unge, lokalkendte erhvervsmægler har vundet flere flotte priser – bl.a. blev han i 2024 ”Årets Youngstar” og den erhvervsmægler, som solgte flest ejendomme i EDC Erhverv Poul Erik Bech i 2023 og 2024. Efterspørgslen på er­hverv­se­jen­dom­me i Roskilde og omegn er stor, og transak­tions­vo­lu­men har været høj i første kvartal af 2025. Derfor har Mikkel Valeur og resten af er­hvervs­cen­tret i Roskilde store ambitioner for de kommende år.

  • Roskilde
  • Partner
Læs artikel

Villa Grande solgt: Fra boutique-hotel med Bed & Breakfast til direktørbolig

Den markante ejendom ’Villa Grande’ i Hadsten er solgt. Den tidligere direktørbolig har siden 2019 været drevet som boutique-hotel med Bed & Breakfast, events, fester og ikke mindst den lokale musikfestival ’Musik på toppen’, som blev betegnet, som en af Danmarks største private havefester. EDC Erhverv Poul Erik Bech har formidlet salget af den ar­ki­tekt­teg­ne­de ejendom, som nu vender tilbage til sit oprindelige formål efter festival, fester og fuldt hus.

  • Hotel
  • Investering
  • Aarhus
Læs artikel

Ny kro i historiske rammer: Farvel For­sam­lings­går­den og goddag Toreby Kro

Et velkendt dansk ordsprog lyder ’Hvor der er en kirke, er der også en kro’. Sådan bliver det også i Toreby på Lolland, hvor EDC Poul Erik Bech Næstved netop har formidlet salget af For­sam­lings­går­den, der de sidste 125 år har været samlingssted for folk fra nær og fjern. Nu åbner den snart i nye rammer og bliver til Toreby Kro med inspiration fra Udby Kro på Sydsjælland med fokus på hygge, lækker mormormad og et lille kunstmuseum.

  • Lolland
  • Kro
Læs artikel