Første række til vandet: 50 eksklusive kva­li­tets­bo­li­ger til salg i Ebeltoft

  • Projekt
  • Aarhus

De første sokler til det eksklusive boligprojekt, Ebeltoft Havnefront, er netop støbt. Bo­lig­kom­plek­set, som har en enestående placering i første række til Ebeltoft Vig og Ebeltoft Havn, består af fem ar­ki­tekt­teg­ne­de boligblokke, der tilsammen byder på 50 lyse ejer­lej­lig­he­der. Med 2-4 værelser henvender boligerne sig til beboere med forskellige behov. Den lokale boligbutik EDC Aros Ebeltoft skal i samarbejde med EDC Projekt Poul Erik Bech Aarhus formidle salget af de eksklusive boliger.

På en unik placering ved Strandvejen i Ebeltoft med direkte nedgang til lystbådehavnen skrider boligprojektet Ebeltoft Havnefront planmæssigt frem. Boligprojektet er tegnet af Friis & Moltke og bag boligprojektet står ejen­doms­ud­vik­le­ren, Claus Søgaard Poulsen. Han fortæller:

"Den milde, grønne vinter betyder, at projektet nu for alvor tager fart. En­tre­pre­nør­fir­ma­et Vognsen & Co arbejder hurtigt og har lagt fundamentet til de tre første boligblokke. De to første tættest på havneområdet er klar til indflytning i oktober 2025, mens den tredje følger lige efter med indflytning i november. Inden længe går vi i gang med at opføre de sidste to boligblokke. Vores klare forventning er, at vi ved årets udgang står med et færdigt boligområde med fornyet liv og en masse glade beboere. Købere kan allerede nu byde på samtlige lejligheder, så de kan sikre sig deres drøm­me­lej­lig­hed i første række til vandet i skønne Ebeltoft."

Panoramisk udsigt
Priserne på de eksklusive ejer­lej­lig­he­der ligger mellem 2,3 og 7,5 millioner kr., og de første købsaftaler er allerede underskrevet. Det oplyser EDC Projekt Poul Erik Bech Aarhus, som i samarbejde med den lokale boligbutikker EDC Aros Ebeltoft står for salget af de 50 lejligheder.

Simone Sand, pro­jek­tansvar­lig, EDC Projekt Poul Erik Bech Aarhus, fortæller: "Det er et fantastisk projekt, og der er ikke mange steder, hvor du på samme måde kan bo i første række til vandet. Det særligt unikke ved Ebeltoft Havnefront er, at alle lejligheder - både indefra og fra altanerne - har en panoramisk udsigt over Ebeltoft Vig, Ahl Hage og Mols Bjerge."

"Boligerne kombinerer moderne nordisk design med historisk sjæl og opføres i kva­li­tets­ma­te­ri­a­ler. Der er egetræsgulve med gulvvarme, flotte akustiklofter og stilrene Invita-køkkener, som fungerer som boligens hjerte. Da byggeriet stadig er i gang, kan købere selv påvirke inventaret frem til 1. maj og dermed selv præge på boligen. Lejlighederne spænder fra 66-206 m² med 2-4 værelser i forskellige planløsninger, der passer til både singler, par, familier og seniorer."

Byens bedste placering
Foruden en naturskøn placering bliver beboere i Ebeltoft Havnefront en del af en populær bydel. Rasmus Bech Petersen, indehaver af EDC Aros Ebeltoft, fortæller:

"Ebeltoft Havnefront har en af byens bedste beliggenheder. Det er et attraktivt og levende område, hvor na­tu­ro­p­le­vel­ser, kulturliv og for­e­nings­ak­ti­vi­te­ter går hånd i hånd. Der er gåafstand til den charmerende midtby med sine ka­rak­te­ri­sti­ske bin­dings­værks­hu­se, bro­stens­belag­te gader og et stemningsfuldt udvalg af hyggelige caféer og autentiske butikker. Mols Bjerge, lystbådehavnen og Ahl Hage inviterer til naturskønne oplevelser året rundt, mens kulturelle udflugtsmål som Djurs Sommerland, Ree Park Safari, Kat­te­gat­cen­tret og Her­re­gårds­mu­se­et ligger inden for kort kørselsafstand. Skole, indkøb og et aktivt foreningsliv er tæt på, så hverdagen på Ebeltoft Havnefront er nem og bekvem - uanset om du er børnefamilie eller senior."

Østsjælland har historisk mange tomme lagerlokaler – men der er tro på fremtiden

Den østlige del af Region Sjælland har aldrig før haft så mange udbudte lokaler til lager og logistik. Det fremgår af nye tal fra Ejendomstorvet.dk, som viser, at udbuddet over de seneste fire kvartaler er steget med 2,8 %-point. Den primære årsag er massivt nybyggeri og høje lejepriser, vurderer EDC Erhverv Poul Erik Bech, som dog er fortrøst­nings­ful­de om fremtiden.

  • Industri
  • Lager- og logistik
  • Østsjælland
Læs artikel

Nordjysk in­du­stri­flagskib fraflyttet: Markant pro­duk­tions­e­jen­dom med stort ud­vik­lings­po­ten­ti­a­le til salg for 62 mio. kr.

Efter Jeld-Wen har flyttet sin produktion til andre lokationer i Danmark og Norden, udbydes den tidligere hovedfabrik i Løgstør nu til salg. Ejendommen rummer over 41.000 m² og har et markant ud­vik­lings­po­ten­ti­a­le - både til produktion, lager eller logistik. Salget varetages af EDC Erhverv Poul Erik Bech Aalborg, og udbudsprisen er 62 mio. kr.

  • Løgstør
  • Jeld-Wen
Læs artikel

Solid in­ve­ste­rings­ejen­dom i Roskilde solgt for 17 mio. kr. efter 30 års ejerskab

En solid, regulær og vedligeholdt in­ve­ste­rings­ejen­dom i Roskilde skifter hænder for 17 mio. kr. EDC Erhverv Poul Erik Bech Roskilde har formidlet salget af lager- og pro­duk­tions­e­jen­dom­men, der består af 10 moderne er­hvervs­le­je­mål og som betegnes, som ’en god og solid investering’.

  • Industri
  • Investering
  • Roskilde
Læs artikel