Halsnæs Kommune køber tidligere fiskeejendom i Frederiksværk

  • Frederiksværk
  • Industri

Havnevej 18 i Frederiksværk skifter ejer til Halsnæs Kommune. Den lidt over 1.500 m² store lager- og pro­duk­tions­e­jen­dom har gennem mange år dannet ramme om fi­ske­virk­som­he­den AQUAPRIs forarbejdning og eksport af fisk. Nu får ejendommen en ny funktion som kommunal materielgård. Salget af ejendommen, der er handlet til knap 6 mio. kr., er formidlet af EDC Erhverv Poul Erik Bech Nordsjælland.

Halsnæs Kommune har fundet den rette ejendom til kommunens kommende materielgård. Med købet af Havnevej 18 får kommunen mulighed for at samle aktiviteter, der i dag er fordelt på to lokationer. Samtidig står den nuværende materielgård over for et omfattende renove­rings­be­hov, hvilket gør købet til en langsigtet løsning.

Morten Priess, medejer og direktør hos AQUAPRI, fortæller om ejendommen, som virksomheden har drevet virksomhed fra siden 1978: "På Havnevej 18 har vi gennem mange år opbevaret fisk til forarbejdning og videre salg. Beliggenheden tæt på Arresø og Hundested har været en fordel for os, da mange af de fisk, vi handlede med, fandtes i området. Men i takt med at fi­ske­be­stan­de­ne er blevet mindre, har vi valgt at sælge ejendommen. Vi har været glade for både ejendommen og lokalområdet gennem årene, og vi håber, at Halsnæs Kommune nu får lige så stor glæde af stedet."

Renovering sat i gang
Inden Halsnæs Kommune kan tage ejendommen på Havnevej 18 i brug, er renove­rings­ar­bej­det allerede sat i gang. De tidligere ålekar fjernes, og gulvene renoveres, så ejendommen kan indrettes til kommunens behov. Målet er at skabe rammer, der gør det muligt at løse flere opgaver internt, herunder reparation og ved­li­ge­hol­del­se af køretøjer.

Torsten Ravn Berglind, ejendomsmægler hos EDC Erhverv Poul Erik Bech Nordsjælland, har formidlet salget: ”Havnevej 18 er en ejendom med mange an­ven­del­ses­mu­lig­he­der, og det er netop den fleksibilitet, som har gjort den attraktiv. Det er sjældent, at virksomheder får mulighed for at sætte eget præg på en så rummelig og centralt beliggende lager- og pro­duk­tions­e­jen­dom i Frederiksværk. Halsnæs Kommune overtager solide rammer med et stort potentiale, og med de renoveringer, der allerede er sat i gang, får de et godt udgangspunkt for at indrette ejendommen efter deres behov.”

National mæglervirksomhed med lokalt kendskab

Vi er Danmarks største mæg­ler­virk­som­hed og kender både de lokale, nationale og internationale markedsforhold. Derfor kan jeg hjælpe dig, uanset om du skal købe, sælge, leje eller udleje.

EDC Erhverv Poul Erik Bech Nordsjælland

Lokesvej 8, 1. sal, 3400 Hillerød

342@edc.dk48 26 99 10