Harald Nyborg åbner ny butik i Frederikssund: Skaber værdi til ejendommen og til byen

Harald Nyborg åbner i Frederikssund
  • Detail
  • Frederikssund

Én af landets største detailkæder åbner meget snart ny butik i Frederikssund. Harald Nyborg har nemlig lejet sig ind på 2.150 m² i "Den gamle Kvickly" som ejendommen kaldes i lokale folkemunde. Med en placering centralt i Frederikssund ønsker Harald Nyborg at tilgodese kunderne i området, mens man også håber på, at deres ankomst vil skabe øget værdi for byen. EDC Erhverv Poul Erik Bech Nordsjælland har formidlet udlejningen af detaillokalet.

En ny æra begynder på Fal­ken­borg­går­den 4 i Frederikssund, hvor alt­mu­lig­fol­kets favorit, Harald Nyborg, har lejet sig ind centralt i byen. Arne Gerlyng Hansen, adm. direktør i Harald Nyborg, siger:

"Vi har undersøgt mulighederne for at etablere en butik i Frederikssund i en længere periode nu. Baseret på en større po­st­num­mer­un­der­sø­gel­se kan vi se stor værdi i at komme tæt på en markant kundegruppe i området. Så skal kunderne ikke køre så langt for at handle hos os. Vi er glade for, at der opstod en mulighed for at leje os ind på Fal­ken­borg­går­den 4 - også fordi, det er en lidt atypisk placering for os."

Han uddyber: "Normalt bygger vi en Harald Nyborg butik op på en bar grund lidt uden for centrum, men denne ejendom passer faktisk fint til vores behov. Nu får vi en lidt anderledes Harald Nyborg inde i byen og derfor ikke som boksbutik, som kunderne ellers har været vant til at se. Det er vi selvfølgelig spændte på, men vi ser et stort potentiale og ser frem til at kunne byde kunderne velkommen, når vi åbner dørene op i løbet af september. Indtil da undergår lokalet en mindre renovering og optimering."

En by i udvikling
I "Den gamle Kvickly" flytter Harald Nyborg ind som nabo til FitnessWorld i et område af Frederikssund, der er i rivende udvikling.

"Vi er meget tilfredse med at få Harald Nyborg ombord i ejendommen, hvor de passer rigtig godt ind i vores lejemix. Vi ville gerne have en lejer, der kunne trække nogle kunder til, og det ønske opfylder Harald Nyborg i høj grad. De skaber ikke alene værdi til ejendommen, men også til hele byen. Der sker i forvejen en masse i den centrale del af Frederikssund, hvor diverse udviklings- og boligprojekter skyder op, og tilkomsten af Harald Nyborg taler rigtig godt ind i denne positive udvikling," siger udlejer, Mads Søndergaard.

Jacob Lunding, partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech Nordsjælland, har bistået udlejningen af ejendommen. Han siger: "Vi er meget glade for at have hjulpet kunden med en god udlejning af et særdeles attraktivt detaillokale centralt i Frederikssund. Der har historisk set været god trafik til ejendommen, og der foregår en masse by­ud­vik­lings­pro­jek­ter i området, som går hånd i hånd med den be­folk­nings­til­vækst, der forventes over de næste år. Dermed får lejemålet en fin synlighed - også forøget af placeringen tæt på tungt trafikerede veje. Vi håber at den nye lejer falder godt til i ejendommen og takker begge parter for et godt samarbejde og en til­freds­stil­len­de proces."

Et stærkt samarbejde
Mads Søndergaard siger: "Vi har haft et rigtig godt samarbejde med EDC Erhverv Poul Erik Bech og ikke mindst med Jacob Lunding, der har været dybt professionel. Vi har skabt en relation, som vi meget gerne gør brug af igen til fremtidige samarbejder."

Arne Gerlyng Hansen siger: "Selvom EDC Erhverv Poul Erik Bech har været udlejers mand, så har vi haft et godt og smidigt forløb. De har svaret hurtigt og været et fint talerør for vores behov. Så det har været en til­freds­stil­len­de proces, som vi er glade for at få fuldbyrdet nu. Vi glæder os til at åbne i Frederikssund, en god handelsby, og ser frem til at møde kunderne.

Vil du vide mere?

Hold dig opdateret på tendenser, nøgletal og nye er­hverv­se­jen­dom­me med EDC Erhvervs nyhedsbrev.

Tilmeld nyhedsbrev

National mæglervirksomhed med lokalt kendskab

Vi er Danmarks største mæg­ler­virk­som­hed og kender både de lokale, nationale og internationale markedsforhold. Derfor kan jeg hjælpe dig, uanset om du skal købe, sælge, leje eller udleje.

Jacob Lunding

Partner, salgs- og udlejningschef, MDE

jal@edc.dk20 20 75 6558 58 78 54EDC Erhverv Poul Erik Bech Nordsjælland

EDC Erhverv Poul Erik Bech Nordsjælland

Sdr. Jernbanevej 18 D, 3400 Hillerød

342@edc.dk48 26 99 10

Ungt brødrepar følger i faderens fodspor med nyt bygge- og in­ve­ste­rings­pro­jekt i Slagelse

Efter mere end 30 år med samme ejer er en bo­li­g­ud­lej­nings­e­jen­dom på Slotsgade 44 i Slagelse nu solgt. Køber er et ungt brødrepar Marcus Vestergaard (23) og Luca Vestergaard (19) fra BoBedst, som totalrenoverer ejendommens seks lejemål og planlægger at opføre yderligere to boliger på en tilhørende grund. Salget er formidlet af EDC Erhverv Poul Erik Bech Slagelse, som også formidlede Marcus Vestergaards køb af sin første ejendom på Bredegade 66 i 2020, da han blot var 18 år gammel.

  • investering
  • Slagelse
Læs artikel

Påruplejren i Midtjylland solgt: Lokalt ægtepar driver lejren videre med samme navn og sjæl

I årtier har Apostolsk Kirke Danmark ejet Påruplejren, mellem Ikast og Silkeborg. Nu er lejren solgt til et midtjysk ægtepar, Jytte og Henrik Bondgaard, som bevarer navnet og lejrens sjæl med fokus på natur, nærvær og fællesskab. De første bookinger er allerede i kalenderen, og de nye ejere ser frem til at invitere til familiefester, feriekolonier, lejrskoler og kurser. Salget af den populære lejr, hvor 72 overnattende gæster kan boltre sig på knap 20 tønder land, er formidlet af EDC Erhverv Poul Erik Bech.

  • Silkeborg
  • Påruplejren
  • investering
Læs artikel

Flest solgte ejendomme to år i træk: Succesfuld erhvervsmægler er ny partner i EDC Poul Erik Bech Roskilde

Mikkel Valeur er optaget som ny partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech Roskilde. Part­ner­stil­lin­gen kommer som følge af nogle succesrige år, hvor den unge, lokalkendte erhvervsmægler har vundet flere flotte priser – bl.a. blev han i 2024 ”Årets Youngstar” og den erhvervsmægler, som solgte flest ejendomme i EDC Erhverv Poul Erik Bech i 2023 og 2024. Efterspørgslen på er­hverv­se­jen­dom­me i Roskilde og omegn er stor, og transak­tions­vo­lu­men har været høj i første kvartal af 2025. Derfor har Mikkel Valeur og resten af er­hvervs­cen­tret i Roskilde store ambitioner for de kommende år.

  • Roskilde
  • Partner
Læs artikel