iMusic køber naboejendom og bygger kæmpe musikunivers på 4.500 m² i Risskov

  • Aarhus
  • Detail
  • Industri

En genopstået og voksende interesse for LP’er og vinylplader har sendt den aarhusianske virksomhed iMusic ud på en imponerende vækstrejse. Nordens største webshop inden for salg af musik på fysiske plader har nu købt en naboejendom i Risskov. Her vil de integrere to ejendomme til et større domicil på 4.500 m² med både lager, kontor og fysisk musikbutik. Projektet kræver en større transformation, og ambitionen er at skabe et nyt, stort musikunivers, som slår dørene op i efteråret 2026. Salget af ejendommen er formidlet af Daniel Lundholm fra industriteamet i EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus.

Et sandt paradis for musik- og pla­de­en­tu­si­a­ster vokser sig større og større i et erhvervsområde i Risskov ved Aarhus. iMusic har købt en naboejendom på Sindalsvej 48. Direktør i iMusic, John Rishøj, fortæller:

”I 2005 startede vi som en ren webshop med fokus på salg af CD’er og DVD’er og har siden udvidet med bl.a. bøger, K-pop, merchandise og ikke mindst vinylplader/LP’er, der i dag er vores bestsellere. I 2018 udvidede vi forretningen med en butik i forlængelse af vores kontor på Ryesgade i Aarhus C. Men i takt med at forretningen voksede voldsomt, samlede vi i 2021 alt under ét tag på Sindalsvej 36 i Risskov. Den stejle vækstkurve er fortsat, og vi udvider derfor de eksisterende rammer med Sindalsvej 48. Købet giver os fremover mere end 4.500 m² at boltre os på og vil huse samtlige 75 medarbejdere.”

”Vi bliver på Sindalsvej, da vi dermed undgår en mere omfattende flytning til et nyt domicil andetsteds i byen. Derudover har placeringen vist sig at være ideel for os, da vi som nichebutik har kunder, som gerne kører efter vores udvalg. Modsat Aarhus C er her også gode par­ke­rings­mu­lig­he­der – både for vores besøgende kunder, men ikke mindst for de mange fragtselskaber, som hver dag henter mere end 3.000 forsendelser til mere end 80 lande fra vores webshop.”

Større transformation i gang

Trods et velfungerende set-up i iMusics nuværende ejendom kræver det nye projekt en omrokering.

“Planen er at flytte butikken til den nye ejendom, hvor musikelskere kan gå på opdagelse blandt tusindvis af vinyler, CD’er, DVD’er og K-pop-varer - fordelt på et areal, der er dobbelt så stort som den nuværende butik. Det giver os samtidig mulighed for at afholde endnu større events, fx i forbindelse med Black Friday og Record Store Day eller nyudgivelser med minikoncerter af både etablerede og fremstormende musikere.”

”Det nuværende butiksareal omdannes til lager, da vi i dag håndterer omkring 7–8 mio. forskellige varenumre og derfor har brug for større og bedre lager- og lo­gi­stik­fa­ci­li­te­ter. Derfor benytter vi også anledningen til at automatisere flere af vores processer og er bl.a. i gang med at færdiggøre vores egne lagerrobotter, som skal strømline vores lagerstyring og vareflow. For at binde de to bygninger sammen har vi netop fået tilladelse til at opføre en korridor med et over 60m langt transportbånd monteret under taget, så tusindvis af varer og pakker kan flyttes automatisk efter behov,” fortæller John Rishøj.

Tæt på motorvej og by

Salget er formidlet af Daniel Lundholm, er­hvervs­rå­d­gi­ver i EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus. Han siger:

”Sindalsvej 48 er en velholdt er­hverv­se­jen­dom på 2.334 m² med både lager, kontor og monteringshal, men som let kan omdannes, så lokalerne passer til iMusics behov. Udbuddet af in­du­stri­e­jen­dom­me i Aarhus er generelt lavt, hvilket hænger sammen med den begrænsede opførelse af nye, store og tidssvarende in­du­stri­e­jen­dom­me. Derfor er vi også meget tilfredse med, at det er lykkedes at finde en alternativ løsning, som både imødekommer iMusics presserende behov for flere m² og deres ønske om at forblive i området. Ejendommen har en særdeles attraktiv placering tæt på mo­tor­vejs­net­tet og er samtidig beliggende i et af kommunens mest bynære er­hvervs­om­rå­der.”

National mæglervirksomhed med lokalt kendskab

Vi er Danmarks største mæg­ler­virk­som­hed og kender både de lokale, nationale og internationale markedsforhold. Derfor kan jeg hjælpe dig, uanset om du skal købe, sælge, leje eller udleje.

Daniel Lundholm

Er­hvervs­rå­d­gi­ver - Industri

dalu@edc.dk24 77 79 9758 58 75 77EDC Erhverv Poul Erik Bech

EDC Erhverv Poul Erik Bech

Åboulevarden 70, 5. sal, 8000 Aarhus C

802@edc.dk87 30 99 30