Ingeniørfirma overtager ikonisk ejendomsmægler-ejendom i Næstved

  • Næstved
  • Erhverv

I næsten 40 år har ejen­doms­mæg­ler­bu­tik­ken EDC holdt til i det gule bolighus på Ringstedgade 28 i Næstved, men den æra slutter nu. I stedet starter en ny æra, da Vanggaard Geoteknik overtager ejendommen pr. 1. maj 2025. EDC Erhverv Poul Erik Bech Næstved har formidlet salget af deres egen tidligere hjemmebane og er selv flyttet til Østergade 2, hvor de sidder sammen med både den succesfulde boligbutik og land­brugs­af­de­ling.

Når et kapitel slutter, starter et nyt. Sådan er det også på Ringstedgade 28 i Næstved, hvor EDC siden 1986 har haft til huse. Først som boligbutik under Per Brimer og siden i EDC Poul Erik Bech-regi, der overtog butikken i 2006. I dag er Per Brimer se­ni­o­r­kon­su­lent i EDC Poul Erik Bech og han er sammen med sine kollegaer rykket videre til Østergade 2, hvor EDC Poul Erik Bech på tværs af bolig, erhverv og landbrug, har slået dørene op for en ny butik i hjertet af Næstved.

Martin Andersen, partner EDC Erhverv Poul Erik Bech Næstved, siger: ”Det har været en sjov og anderledes handel for mig personligt, idet jeg selv startede min mæglerkarriere i det gule bolighus i april 1999, da jeg blev ansat af netop Per Brimer, Niels Krag og Lars Eriksen, der dengang havde EDC-butikken på Ringstedgade 28. Siden er der løbet meget vand i åen, og EDC Poul Erik Bech har bl.a. overtaget boligbutikken og ejendommen, og vi er vokset ud af det gule bolighus.”

Plads til kontor og laboratorie
Køber af det nu tidligere gule bolighus er det rådgivende ingeniørfirma Vanggaard Geoteknik, som overtager den gule ejendom 1. maj, hvor deres fire medarbejdere rykker ind i de nye lokaler.

Tobias Vanggaard, direktør Vanggaard Geoteknik, siger: ”I Vanggaard Geoteknik som beskæftiger sig med geoteknisk rådgivning, der vedrører konstruktioner under jorden. Vi arbejder med byggeri- og an­lægs­pro­jek­ter i alle størrelser, lige fra tilbygninger til private villaer til de største in­fra­struk­tur­pro­jek­ter i Danmark.”

”Der er flere grunde til, at ejendommen på Ringstedgade 28 er utrolig attraktiv for os. Først og fremmest er ejendommen æstetisk smuk og præsenterer sig på en flot måde i bybilledet, Derudover er den centralt og stationsnært beliggende, hvilket er vigtigt for os ift. vores kunder og ikke mindst vores medarbejdere,” siger Tobias Vanggaard og fortsætter:

”Men vigtigst af alt er, at vi får de rigtige rammer til at drive rå­d­giv­nings­virk­som­hed i mange år i fremtiden. Ejendommen er delt i to, hvilket passer perfekt til vores virksomhed. I den oprindelige bygning vil vi etablere kontorpladser med dertilhørende faciliteter. I den tilbagetrukne lave bygning vil vi etablere et jord­la­bo­ra­to­rie med avanceret la­bo­ra­to­ri­eud­styr.”

Samlet under ét tag
EDC Poul Erik Bech, der tidligere har holdt til i det gule bolighus, rykker ind i midtbyen af Næstved, overfor Sankt Mortens Kirke, hvor de samler alle deres Næstved-afdelinger under ét tag.

Martin Andersen, EDC Erhverv Poul Erik Bech, siger: ”Vi er rigtig glade for vores eget ”nye” bolighus i Østergade 2, hvor vi har en god dynamik på tværs af vores afdelinger erhverv, landbrug og ikke mindst boligbutikken, der er den ubestridte nummer 1 i Næstved. Samtidig er vi glade for at have solgt vores tidligere domicil videre til Vanggaard Geoteknik, der kan få glæde af de skønne lokaler, og vi ønsker dem stort tillykke med deres nye ejendom og håber, at de får mange gode år, akkurat som vi har haft.”

City Fact

Med City Fact kan du følge den lokale udvikling i Næstved og 16 andre lokale byer og områder.

Tilmeld her

National mæglervirksomhed med lokalt kendskab

Vi er Danmarks største mæg­ler­virk­som­hed og kender både de lokale, nationale og internationale markedsforhold. Derfor kan jeg hjælpe dig, uanset om du skal købe, sælge, leje eller udleje.

EDC Erhverv Poul Erik Bech

Østergade 2, 4700 Næstved

473@edc.dk55 78 66 00