Kontorer skal skræddersyes til brugerne: Bæredygtighed og dele-løsninger vinder frem

  • Kontor
  • KontorFokus

Ar­ki­tek­tvirk­som­he­den AART købte sidste år ar­ki­tek­tvirk­som­he­den Mangor & Nagel, og tilsammen er de nu en af Skandinaviens største ar­ki­tek­tvirk­som­he­der. De registrerer flere tendenser inden for kon­tor­in­dret­ning og lægger selv vægt på at designe lokaler, som er tilpasset den enkelte virksomhed og bygning. Det fortæller to partnere i et interview med KontorFOKUS. Bæredygtighed og dele-løsninger vinder frem med stor hast.

”Vi ser flere tendenser inden for spaceplanning, som er en betegnelse for kon­tor­in­dret­ning, herunder ak­ti­vi­tets­ba­se­re­de arbejdspladser med fleksibel indretning. Vores udgangspunkt er, at man ikke bare kan sige ’one size fits all’. Derfor lægger vi stor vægt på at arbejde holistisk og gå analytisk til værks ved at tage afsæt i kundens verden.”

Sådan siger Nanna Flintholm, arkitekt og partner i AART, som har over 300 ansatte med tegnestuer i Aarhus, København, Roskilde og Frederikssund samt i Oslo og Stockholm. En del af dem er eksperter i at designe kontorer, og det sker altid med fokus på tre niveauer.

”Det første niveau består i, at vores forslag til spaceplanning eller indretning skal understøtte de strategiske rammer og visioner og være med til at løfte virksomheden. Vi tager udgangspunkt i, hvad det er for en type virksomhed, og indretningen skal afspejle virksomhedens kultur og dna,” forklarer Nanna Flintholm.

Det andet niveau handler om, hvordan der bliver arbejdet i den konkrete virksomhed. ”Indretningen skal understøtte og styrke måderne at arbejde på samt de behov og ønsker, virksomheden har. Vi forsøger fx at kortlægge, hvilke ansatte og grupper af ansatte der har faglig dialog med andre i virksomheden. Vi fastlægger, hvor mange lokaler der er brug for fx til projekter, til fordybelse og særligt koncentreret arbejde, til møder og til Teams-samtaler.”

Det tredje niveau vedrører de fysiske rammer. ”Når vi designer de enkelte lokaler og den samlede bygning, ser vi på det konkrete byggeri. Fx er der stor forskel på, om det er nybyggeri eller en eksisterende bygning, som skal transformeres eller omdannes,” understreger Nanna Flintholm.

Med udgangspunkt i de tre niveauer arbejder AART med nøgleord som are­a­l­op­ti­me­ring, drifts­be­spa­rel­ser, arbejdsglæde samt synergi og videndeling.

”En international undersøgelse viser, at det ofte er muligt at reducere lokale- eller le­jeom­kost­nin­ger med 20-40% ved at arbejde strategisk med ak­ti­vi­tets­ba­se­ret indretning. Det er en klar tendens, vi ser i kontormarkedet, at flerbrugerhuse og dele-løsninger vinder større og større indpas,” siger Nanna Flintholm.

Gevinster ved at dele
En af de aktuelle tendenser for kontorlokaler er at etablere flerbrugerhuse, hvor virksomheder deler fx reception, kantine, mødelokaler, par­ke­rings­plad­ser, bade- og om­klæd­nings­fa­ci­li­te­ter m.m. eller kontorhoteller, hvor iværksættere og mindre virksomheder kan leje sig ind og få adgang til fælles faciliteter.

”Flerbrugerhuse vinder helt klart frem i disse år, og det er helt i tråd med dagsordenen om bæredygtighed. Studier viser, at virksomheder med fordel kan dele helt op til 29% af deres areal med andre,” pointerer Søren Stoustrup, arkitekt og partner i Mangor & Nagel, som sidste år blev en del af AART.

Det samlede kontorareal herhjemme udgør 27 millioner m2 ifølge Ejendomstorvet.dk, så det er altså enorme arealer – og dermed store beløb – virksomheder kan spare ved at dele mellem en fjerdedel og en tredjedel af pladsen med andre.

Stadig liv i cellekontorer
Især stor­rum­s­kon­to­rer vinder hastigt frem, og sågar topchefer i de største koncerner sidder i åbne kontorer og må trække ind i separate møde- eller stillerum, hvis de skal føre fortrolige samtaler.

Udviklingen har ikke mindst glædet øko­no­mi­che­fer­ne, der normalt har kunnet registrere markant lavere lokaleudgifter per medarbejder i de arealeffektive stor­rum­s­kon­to­rer. Men celle- eller en­kelt­mand­s­kon­to­rer findes skam endnu og har nogle steder deres berettigelse, påpeger Nanna Flintholm:

”Der bliver færre og færre en­mand­s­kon­to­rer, men de giver stadig mening for nogle virksomheder og funktioner, når der er mange fortrolige samtaler.”

Det kan fx være ansatte som beskæftiger sig med GDPR-relaterede oplysninger, hvor kravene er blevet skærpet, eller funktioner som beskæftiger sig med rå­d­giv­nings­sam­ta­ler, fx psykologer og andre behandlere, der taler fortroligt med patienter. 

Klimakrav kræver handling
At dele arealer og funktioner kan samtidig ses som led i en endnu stærkere og større tendens, nemlig bæredygtighed. I disse år vedtager både Folketinget og EU en lang række love, regler og forordninger om fx lavere energiforbrug i bygninger, bedre isolering, mindre CO2-belastning i byggefasen og krav om livs­cy­klus­a­na­ly­ser (LCA) for produkter. Målet er et klimaneutralt Danmark og EU.

”Vi oplever et pa­ra­dig­meskif­te i disse år, når det gælder bæredygtighed for kontorlokaler,” fastslår Nanna Flintholm.

Måske er den største drivkraft for udviklingen dog ikke nødvendigvis lovmøllerne på Slotsholmen samt i Bryssel og Strasbourg, men mar­ked­s­ø­ko­no­mi­en. I form af krav fra investorer og foreløbigt primært fra de største koncerner.

”Større virksomheder er begyndt at indskrive mål om fx energiforbrug og kli­ma­be­last­ning i deres for­ret­nings­stra­te­gi, og som lejere stiller de krav om, at lokaler skal være mere bæredygtige. Derfor er bygningsejere i fuld gang med at se på, hvad de kan gøre med fx efterisolering, ventilation og belysning. De risikerer nemlig, at de ikke kan udleje lokaler, som ikke har en bæredygtig profil,” påpeger Søren Stoustrup.

Et af mange tegn på udviklingen er, at flere og flere især nybyggede ejendomme får en bæ­re­dyg­tig­heds­cer­ti­fi­ce­ring med DNGB-cer­ti­fi­ce­rin­gen som den mest udbredte herhjemme.

Bedst at bevare
Søren Stoustrup fremhæver desuden, at det ofte gavner klimaet allermest at lade være med at bygge nyt.

”Realdania har lavet et casestudie: Restaurering af gamle bygninger er godt for CO2-regnskabet, som viser, at man udleder 75% ekstra ved nybyggeri i forhold til at bevare og restaurere en eksisterende bygning. Årsagen er, at det kræver masser af energi – og dermed klimaaftryk – at producere beton, mursten, stål og andre byg­ge­ma­te­ri­a­ler. Dertil kommer energi til at transportere materialerne samt til selve anlægs- og byggefasen.”

Vil du vide mere?

Hold dig opdateret på tendenser, nøgletal og nye er­hverv­se­jen­dom­me med EDC Erhvervs nyhedsbrev.

Tilmeld nyhedsbrev

Stor interesse ved borgermøde om Den Hvide By ved Augustenborg Slot

Omkring 200 borgere var mødt frem for at høre mere om det nye ræk­ke­huspro­jekt 'Den Hvide By' i Augustenborg på Als i Sønderjylland. Projektet er nu så fremskredent, at det er besluttet, at der skal bygges hele 68 rækkehuse. 1. etape bliver på 24 boliger mellem 55-125 m² og skal efter planen bygges fra sommeren 2024 og stå ind­flyt­nings­klar i maj 2025. EDC Projekt Poul Erik Bech er sammen med den lokale EDC Poul Erik Bech boligbutik i Sønderborg valgt til at stå for udlejningen af rækkehusene.

  • Sønderborg
Læs artikel

Boligmarkedet i Odense er ikke mættet: 20 boliger i eksklusive dob­bel­træk­ke­hu­se i centrum fuldt udlejet

I midten af 2022 blev første spadestik taget til den nye moderne haveby på Falen i midten af Odense, og på forårets første dag flyttede de sidste beboere ind i de 20 nybyggede toplansboliger fordelt på 10 dob­bel­træk­ke­hu­se. Boligerne er 108-113 m² og har en unik beliggenhed i centrum af Odense, tæt på både by og natur. EDC Poul Erik Bech Odense har stået for udlejningen af de 20 eksklusive boliger, som er udlejet på kort tid, hvilket vidner om, at bo­li­g­ud­lej­nings­mar­ke­det i Odense stadig lever trods øget udbud.

  • Odense
  • Projekt
Læs artikel

Lokal købmand køber Lyngkroen: Sælger driver kongelig privilegeret kro videre som forpagter

Lyngkroen er netop solgt efter kun at have været til salg i få måneder i det populære som­mer­hu­s­om­rå­de Odsherred. Den historiske kro har en glorværdig fortid, der strækker sig helt tilbage til 1785, hvor stedet var en kongeligt privilegeret kro. Køber er Henrik Købke Søeborg, der har den lokale Spar-købmand på modsatte side af vejen. EDC Erhverv Poul Erik Bech har formidlet salget af den charmerende kro på knap 900 m². Sælger Lau Gram Brahl fortsætter som forpagter og den daglige drift fortsætter ufortrødent.

  • Detail
  • Odsherred
Læs artikel