Landsholdskok vender hjem til Struer og slår dørene op for Restaurant Fjord

  • Restaurant
  • Struer

I næsten 10 år har Kirstine Christensen drevet Restaurant Ved Fjorden i Struer med stor succes, men nu har hun valgt at give nøglerne til restauranten videre. Med nyt navn og koncept vil det lokale kokketalent Oskar Brink Svendsen, der har en fortid på Søllerød Kro og er en del af kok­kelands­hol­det, føre restauranten videre. EDC Erhverv Poul Erik Bech Herning har formidlet salget af ejendommen, der ligger helt ned til vandet på Struers bedste beliggenhed.

I 1966 vandt Ulla Pia Dansk Melodi Grand Prix med sangen 'Stop! Mens legen er god' og samme mantra gør sig gældende for Kirstine Christensen. Hun har netop solgt sit livsværk, Restaurant Ved Fjorden, som hun gennem de sidste 10 år har forvandlet fra en dødssejler til en god forretning.

"Det handler ganske enkelt om rettidig omhu. Jeg bliver ikke yngre, så for mig handler det om at sælge, mens legen er god, så jeg ikke ender med at køre sur i det. Da jeg flyttede til byen, savnede jeg et godt spisested, så det endte jeg med selv at skabe. Faktisk har det udviklet sig til at være mit lille hjertebarn og mine kollegaer er jo nærmest blevet en form for familie," siger Kirstine Christensen og fortsætter:

"Da jeg slog dørene op i efteråret 2015, kørte det ikke ligefrem på skinner, men vi har fået opbygget en rigtig fornuftig forretning og har haft overskud i alle årene, selv under corona. Vi har solgt mere end 10 tons muslinger, ca. 30.000 fjordskud og flere fi­ske­fri­ka­del­ler end jeg kan tælle, så jeg er stolt af, hvad vi har opnået. Jeg glæder mig til at overlade nøglerne til Oskar Brink Svendsen og ønsker ham al muligt held og lykke med hans nye restaurant."

Lokale råvarer i nye klæder
Den nye køkkenchef Oskar Brink Svendsen har en fortid på Søllerød Kro og er en del af kok­kelands­hol­det. Han er født og opvokset i Struer og vender nu hjem til det vestjyske, hvor kokketalentet vil sætte sit præg på restauranten, bl.a. ændres navnet fra Restaurant Ved Fjorden til Restaurant Fjord.

"Vi åbner under nyt navn og med priser for alle med både a la carte og vores signaturmenu, som er lidt mere i den gastronomiske afdeling. Vi vil forene det bedste fra nordisk og fransk gastronomi med fokus på sæsonens bedste lokale råvarer. Med vores placering ud til vandet vil dele af menuen selvfølgelig bestå af fisk og skaldyr, og jeg har også nogle kokketeknikker med fra min tid på Sjælland, som jeg glæder mig til at bringe i spil," siger Oskar Brink Svendsen og fortsætter:

"Vi er et ungt team med unge kokke og unge tjenere, der brænder for vores fag og som ønsker at give vores gæster den bedste oplevelse. Vi bestræber os på at skabe en uformel og hyggelig atmosfære for vores gæster, og udover restauranten vil vi afholde events, hvor vi skaber en unik aften og hylder fællesskabet og de gode råvarer i vores lokalområde i Struer."

Perfekt beliggenhed til en restaurant
EDC Erhverv Poul Erik Bech Herning har formidlet salget af den træbeklædte ejendom, der byder på charmerende og rummelige lokaler med loft til kip, hvilket skaber en lys og rummelig stemning.

Terkel Præst Berthelsen, partner hos EDC Erhverv Poul Erik Bech Herning, fortæller: "Det er en fantastisk ejendom og en endnu mere fantastisk beliggenhed, der ligger helt ned til havnekanten. Det bliver rigtig spændende at følge med i den nye æra, og vi ønsker Oskar alt muligt held og lykke med den nye restaurant. Jeg glæder mig personligt til at komme forbi og smage på den nye menu med en fra kok­kelands­hol­det bag komfuret. Selvfølgelig også tak til Kirstine for et godt samarbejde og for tilliden ved at vælge os til at sælge ejendommen."

National mæglervirksomhed med lokalt kendskab

Vi er Danmarks største mæg­ler­virk­som­hed og kender både de lokale, nationale og internationale markedsforhold. Derfor kan jeg hjælpe dig, uanset om du skal købe, sælge, leje eller udleje.

Terkel Præst Berthelsen

Partner, Erhverv, HD-FR, MDE

tpb@edc.dk51 15 01 62EDC Erhverv Poul Erik Bech

EDC Erhverv Poul Erik Bech

Østergade 14, 7400 Herning

709@edc.dk96 26 06 00

Udbuddet af boliger i Aarhus kan slet ikke følge med efterspørgslen: Nærmest umættelig appetit på boliglejemål og bo­li­g­ud­lej­nings­e­jen­dom­me

De senere år har der været meget snak om boligmarkedet i Smilets By, og medierne har haft travlt med at puste til ilden om, at der stod for mange tomme lejligheder i Aarhus. Situationen er nu vendt fuldstændig på hovedet, da boligtomgangen i Aarhus er helt nede på 1,4%, som indikerer, at tomgangen nærmest er ikke eksisterende. Det er endda inden de kommende studerende for alvor skal finde boliger i Aarhus i de kommende par måneder og fremtiden bliver ikke umiddelbart meget bedre, da det planlagte byggeri også halter langt efter.

    Læs artikel

    Fremtiden sikret efter turbulent tid: Populær festival køber campingplads

    Musik i Lejet har siden 2009 afholdt deres festival på p-pladsen ved stranden i Tisvilde, men sådan bliver det ikke i år. I stedet rykker den populære festival 5 km væk til Tisvildeleje Camping, som de netop har købt. EDC Erhverv Poul Erik Bech Nordsjælland har formidlet salget af campingpladsen, der udover Musik i Lejet skal bruges til både camping og events i fremtiden.

    • Musik i Lejet
    • Camping
    • Investering
    Læs artikel

    Ungt brødrepar følger i faderens fodspor med nyt bygge- og in­ve­ste­rings­pro­jekt i Slagelse

    Efter mere end 30 år med samme ejer er en bo­li­g­ud­lej­nings­e­jen­dom på Slotsgade 44 i Slagelse nu solgt. Køber er et ungt brødrepar Marcus Vestergaard (23) og Luca Vestergaard (19) fra BoBedst, som totalrenoverer ejendommens seks lejemål og planlægger at opføre yderligere to boliger på en tilhørende grund. Salget er formidlet af EDC Erhverv Poul Erik Bech Slagelse, som også formidlede Marcus Vestergaards køb af sin første ejendom på Bredegade 66 i 2020, da han blot var 18 år gammel.

    • investering
    • Slagelse
    Læs artikel