Marel Meat A/S frigjort fra lejeaftale med succesfuld afståelse i Roskilde

  • Kontor
  • Roskilde

Den internationale fø­de­va­re­tek­no­lo­gi­kon­cern JBT Marel er blevet frigjort fra en langvarig lejekontrakt på et stort kontor- og in­du­stril­e­je­mål på 2.800 m² på Langebjerg 29C i Roskilde. EDC Erhverv Poul Erik Bech Roskilde fik til opgave at fremleje det eksklusive kontorlejemål og det endte med en afståelse, hvor en anden virksomhed kunne overtage lejemålet til stor tilfredshed hos både den tidligere lejer og udlejer.

JBT Marel, der er en global leverandør af maskiner, systemer og software til fø­de­va­re­in­du­stri­en, er flyttet fra deres flotte, ar­ki­tekt­teg­ne­de kontor i Roskilde. I 2020 flyttede Marel fra Holbæk til kontoret på Langebjerg 29C i Roskilde og ændrede i samme forbindelse navn fra Butina til Marel Meat A/S. Nu rykker JBT Marel aktiviteterne i Roskilde videre til en af koncernens andre lokaliteter beliggende i Tårnby og er derfor fraflyttet kontoret på Langebjerg 29C i Roskilde.

Kontor i højeste kvalitet
Ifølge Trine Mandrup, er­hvervs­rå­d­gi­ver hos EDC Erhverv Poul Erik Bech Roskilde, der har hjulpet JBT Marel med at finde en ny lejer til kon­tor­le­je­må­let, er der tale om en af de flotteste kontorer i Storkøbenhavn:

”JBT Marel har ofret en del ressourcer i bestræbelserne på at lave en af Ho­ved­stads­om­rå­dets flotteste kontor-og la­ge­r­in­dret­ning, og de har fået en islandsk arkitekt til at lave en fantastisk indretning med fokus på funktionalitet og æstetik. Ejendommen har desuden et restaurant-og cafeområde, designet som et afslappende sted for medarbejderne, der er perfekt til socialt samvær og uformelle møder.”

”Derudover er beliggenheden ideel, tæt på motorvejen, let tilgængelig fra andre dele af regionen. Trekroner Station ligger også i nærheden, hvorfra der er gode forbindelser med offentlig transport til og fra København, og Fyn og Jylland, hvilket gør det ideelt for både medarbejdere, men også eventuelle kunder. Alt i alt et kontor i højeste kvalitet, der ikke findes mange andre steder i Storkøbenhavn.”

Den bedste løsning for alle parter
Oprindeligt var det planen, at ejendommen skulle udlejes på en frem­le­je­kon­trakt, da JBT Marel var bundet på en langvarig lejeaftale. Men i stedet endte det med at den nye lejer kunne overtage lejemålet via afståelse.

Trine Mandrup siger: ”Vi sætter altid vores kunder i første række, og lytter til deres ønsker og behov. Vi gik efter en frem­le­je­kon­trakt for den periode, JBT Marel var bundet af lejekontrakten og med mulighed for at få en forlejeret, så den nye lejer kunne overtage lejemålet fra JBT Marel efter deres le­je­kon­trak­t­ud­løb.”

”Men efter lidt forhandling nåede parterne frem til en aftale om afståelse, hvilket jo er rigtig glædeligt for begge parter. Det betyder jo, at JBT Marel er helt ude af lejekontrakten og dermed ikke er ansvarlige for et lejemål, de ikke benytter. Samtidig giver det den nye lejer mulighed for at rykke ind i lejemålet og sætte deres præg på indretningen. Kontorets kvalitet gjorde lejemålet attraktivt for den nye lejer og nu har de mulighed for at ’føle sig hjemme’ i de nye rammer. Stort tillykke til begge parter.”

National mæglervirksomhed med lokalt kendskab

Vi er Danmarks største mæg­ler­virk­som­hed og kender både de lokale, nationale og internationale markedsforhold. Derfor kan jeg hjælpe dig, uanset om du skal købe, sælge, leje eller udleje.

Trine Mandrup

Er­hvervs­rå­d­gi­ver, Cand. Merc. Jur.

tma@edc.dk20 53 32 7558 58 70 53EDC Erhverv Poul Erik Bech

EDC Erhverv Poul Erik Bech

Støden 9, 4000 Roskilde

403@edc.dk46 33 33 33