Midtjysk me­tal­virk­som­hed samles under ét tag i velplaceret in­du­stri­e­jen­dom i Herning

  • Industri

Efter 30 år i Karup flytter me­tal­virk­som­he­den In-Service til større faciliteter i Herning. I det nye domicil på ca. 2.800 m² samler virksomheden sine 12 medarbejdere under ét tag med plads til store skæ­rings­ma­ski­ner, 3D-tegnestue og showroom. Lejeaftalen er formidlet af EDC Erhverv Poul Erik Bech Herning, som netop også har udlejet ejendommens sidste lejemål og som samtidigt skal stå for salget af In-Services nuværende domicil.

Den midtjyske me­tal­virk­som­hed In-Service har de seneste knap 40 år været trofast un­der­le­ve­ran­dør til den danske industri med speciale i bearbejdning af stål, metal og plast. Nu går virksomheden ind i en ny fase, da den fraflytter sine to lokationer i Karup og flytter ca. 25 km sydpå til Herning, hvor alle virksomhedens aktiviteter samles under ét tag. Karsten Bækgård, CEO i In-Service, fortæller:

"In-Service har holdt til i Karup i 30 år, men har de seneste ti år haft lokation på to adresser grundet pladsmangel i vores domicil på Alskovvej 47. Det har bl.a. medført, at flere medarbejdere dagligt har været nødt til at køre 4 km frem og tilbage ifm. morgenmøder og frokostpauser. Det sociale aspekt vægter højt hos os, og vi har haft et stort ønske om at samles under samme tag, hvilket realiseres på Industrivej Syd 11 i Herning, hvor vi overtager ca. 2.800 m² med plads til alle 12 medarbejdere."

"Ejendommen har alle de nødvendige faciliteter, herunder en rummelig og regulær produktionshal med syv meters loftshøjde, som giver optimale rammer for vores maskiner til bl.a. vandskæring, smedearbejde og CNC-bearbejdning og 3D printning, mens kon­tor­fa­ci­li­te­ter­ne bl.a. skal anvendes som tegnestue til 3D-konstruktion af spe­ci­al­ma­ski­ner og komponenter. Samtidig udvider vi med et væsentligt større showroom end i dag, som skal give vores kunder et endnu bedre indblik i vores arbejde og de løsninger, vi skaber."

Storkunde bliver genbo
På Industrivej Syd bliver In-Service en del af et af Hernings mest veletablerede er­hvervs­om­rå­der.

"Vi har været yderst tilfredse med placeringen i Karup, men ser samtidig meget frem til de nye muligheder i Herning. Vores primære kundesegment er inden for industri, pharma og food, hvor en stor del af kunderne er placeret på Sjælland, og vi distribuerer også til Sverige, Tyskland, Norge og Holland. Med en placering på Industrivej får vi meget kort afstand til mo­tor­vejs­net­tet og et langt bedre flow i hele værdikæden. Vi kommer tættere på kunderne og bliver bl.a. genbo til en af vores store kunder i form af Ege Carpets," siger Karsten Bækgård og fortsætter:

"Vores medarbejdere var også med til at pege på Herning, og det er kun 3 ud af 12 medarbejdere, der får længere transporttid til arbejde fremover. Så både socialt og logistisk giver flytningen rigtig god mening, og vi ser meget frem til at overtage lokalerne i september med forventet indflytning allerede i oktober."

Ny opgave venter
Michael Fænø, partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech Herning, der har formidlet lejeaftalen, siger: "Det har været en rigtig god proces med både udlejer og In-Service, og undervejs arbejdede vi med 5-6 forskellige løsninger, før vi fandt den rette. Det betød, at In-Service kunne få de ønskede m² med mulighed for vækst, samtidig med at udlejer fortsat stod tilbage med et attraktivt detaillejemål, som vi netop har udlejet til en spændende lejer med stærk midtjysk forankring, hvis navn vi dog endnu ikke kan afsløre."

Karsten Bækgård supplerer: "Det har været tydeligt, at alle parter har haft en fælles interesse i at få aftalen til at lykkes, og Michael har været en god tovholder gennem hele processen. Derfor har vi også valgt, at det bliver ham, der skal stå for salget af vores nuværende ejendom på Alskovvej 47 i Karup, som altså netop er kommet til salg."

National mæglervirksomhed med lokalt kendskab

Vi er Danmarks største mæg­ler­virk­som­hed og kender både de lokale, nationale og internationale markedsforhold. Derfor kan jeg hjælpe dig, uanset om du skal købe, sælge, leje eller udleje.

Michael Fænø

Partner, Erhverv, HD-FR, MDE, DiplomValuar

mfa@edc.dk40 15 99 49EDC Erhverv Poul Erik Bech

EDC Erhverv Poul Erik Bech

Østergade 14, 7400 Herning

709@edc.dk96 26 06 00