Ny ejer og lejer i aarhusiansk trofæejendom: Får folk til at spærre øjnene op

  • Aarhus
  • Detail
  • Investering

En af Aarhus' mest markante ejendomme på Park Allé 1 har fået ny ejer. Ejendommen, der ligger centralt i Aarhus C med facade ud mod både Sønder Allé og Park Allé, er solgt af Aros Forsikring. EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus har stået for salget og har samtidig hjulpet den nye ejer med at finde en ny lejer til bu­tiks­le­je­må­let i stueplan, der kom i stand efter klassisk mæglerarbejde.

EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus har formidlet salget af en markant ejendom på hjørnet mellem Park Allé og Sønder Allé på vegne af Aros Forsikring, der er flyttet til Syd­havnskvar­te­ret. Ejendommen på Park Allé 1 rummer 11 superflotte og velindrettede lejligheder, fem er­hvervs­le­je­mål fordelt på 2.133 m². Den velholdte og klassiske facade har gennem næsten 100 år været et kendt element i bybilledet.

Henrik Frost Sørensen, EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus, siger: ”Park Allé 1 er ikke bare en markant og smuk ejendom. Det er en trofæejendom ved en af byens mest centrale og travle knudepunkter for privat- og offentlig trafik med busstoppested og banegården lige om hjørnet. Ejendommen fremstår stadig med sit oprindelige, og mondæne udtryk, her næsten 100 år efter opførelsen, hvilket gør den til en unik skikkelse i det aarhusianske bybillede.”

Bu­tiks­pus­le­spil går op
Nogenlunde samtidig med at tro­fæ­e­jen­dom­men på Park Allé 1 blev solgt, opsagde de daværende lejere lejemålet i stueplan, der er en af de mest markante butikslejemål i Aarhus. Derfor måtte Sjölin, der er Danmarks største leverandør af skræddersyede jakkesæt, rykke hurtigt, da muligheden bød sig.

”Som gammel Aarhus dreng er Park Allé 1 er lejemål, der får de fleste til at spærre øjnene op. Det er et lejemål, som jeg altid har beundret og drømt om – og nu bliver det til virkelighed. Jeg håber, vi kan leve op til lejemålet og aarhusianernes forventninger til lejemålet. Vi har klaret de første 13 år i Aarhus, så nu er vi klar til de næste 13 år,” siger Patrick Sjölin.

Sjölin var bundet af 1½ års uopsigelighed i deres tidligere butikslokale på Klostergade 16. Derfor var aftalen betinget af, at de kunne finde en ny lejer, der kunne overtage lejemålet, og her måtte Frank Heskjær, Head of Retail hos EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus, på med ar­bejds­hand­sker­ne:

”Det har været et større puslespil at få til at gå op, og nogle vil kalde det for rigtigt mæglerarbejde. Jeg er bare glad for, at jeg kan hjælpe lokale virksomheder som Sjölin og Oversized Lifting Club med at finde lokaler til deres nye butikker. Det hele gik meget stærkt og Klostergade 16 nåede ikke engang at være udbudt til leje, da jeg vidste, at Oversized Lifting Club var på udkig efter et butikslokale, hvor de kunne åbne deres første permanente butik. Stort tillykke til begge parter med deres nye butikker.”

50 meter fra kontoret
Oversized Lifting Club har allerede slået dørene op for deres nye butik og de er meget tilfredse med deres nye butik, fortæller Julius Eggen, medejer af Oversized Lifting Club:

”Vi har luret i lidt tid og kigget efter det perfekte butikslokale uden at finde det. Men så blev vi præsenteret for Klostergade 16, og blev solgt. Butikken ligger 50 meter fra vores kontor på Guldsmedgade, så vi kan lave et samspil mellem de to lokationer. Samtidig er placeringen midt i Lat­i­n­er­kvar­te­ret ideel for os med mange unge mennesker, der dagligt passerer butikken. Alt i alt den perfekte lokation til vores første permanente butik.”

Find lignende ejendom i Aarhus

Detaillokaler til salg og leje

Se alle her

In­ve­ste­rings­ejen­dom­me til salg

Se alle her

National mæglervirksomhed med lokalt kendskab

Vi er Danmarks største mæg­ler­virk­som­hed og kender både de lokale, nationale og internationale markedsforhold. Derfor kan jeg hjælpe dig, uanset om du skal købe, sælge, leje eller udleje.

Henrik Frost Sørensen

Partner og er­hvervs­di­rek­tør, cand.merc.jur, erhvervsmægler, MDE

hfs@edc.dk51 85 42 8658 58 76 84EDC Erhverv Poul Erik Bech

EDC Erhverv Poul Erik Bech

Åboulevarden 70, 5. sal., 8000 Aarhus C

802@edc.dk87 30 99 30