Nybyggeri giver flere tomme kontorer i Aarhus - især tomgang på ældre kontorer

  • Kontor
  • Aarhus

Aarhus får masser af nye kontorer, og selv om mange af de nybyggede m2 bliver lejet ud, er tomgangen steget markant. Især ældre kontorer står tomme, og det er sandsynligt, at tomgangen vokser yderligere det næste par år.

Det seneste år er tomgangen eller udbuddet af kontor- m2 i Aarhus Kommune vokset med næsten 50%, viser de seneste data fra Ejendomstorvet.dk. Eller set med mere positive briller: Virksomheder på jagt efter nye lokaler har fået meget mere at vælge imellem.

”For et år siden var udbuddet af kontorlokaler i Aarhus på vores portal knap 124.000 m2. Det er nu på lidt over 185.000 m2, svarende til en stigning på over 60.000 m2. Med til billedet hører, at byen i samme tidsrum har fået næsten 120.000 ekstra m2 fra nybyggeri, så det er altså lykkedes at få afsat rundt regnet halvdelen af det ekstra kontorareal,” siger Jakob Wegener, adm. direktør for Ejendomstorvet.dk.

På landsplan er lige knap 10.300 er­hvervs­le­je­mål og ejendomme udbudt via Ejendomstorvet.dk, heraf næsten 3.800 kontorlokaler. Af dem ligger 381 i Aarhus og 332 i de øvrige ti østjyske kommuner. Målt i forhold til det samlede kontorareal er udbuddet eller tomgangen i Aarhus steget fra 5,1% til 7,2% – til sammenligning er tomgangstallet godt 5% på landsplan.

Nyt kontorbyggeri giver tomgang
Henrik Frost Sørensen, partner og er­hvervs­di­rek­tør i EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus, siger: ”Flere og flere store virksomheder rykker til det omfattende nybyggeri i Sydhavnen. Det giver stigende tomgang i midtbyen, hvor udlejerne er nødt til at se på, hvad de skal gøre med de overskydende kontorlokaler. Mange af kontorerne har været brugt af de hidtidige lejere gennem en årrække, og de har derfor som udgangspunkt brug for at blive opgraderet. Men der er muligt, at de fx skal omdannes til boliger eller hotel. Skal de udlejes igen som kontor, skal de opgraderes, da mange virksomheder er blevet mere krævende og fx ønsker lækker indretning, godt indeklima, skøn kantine og et lavt energimærke.” Han fortsætter:

”Nogle virksomheder har måske fået behov for mindre plads, men der er ingen tvivl om, at ho­ved­for­kla­rin­gen på den øgede tomgang er, at Aarhus har fået en del nybyggeri. Selvom de nybyggede lokaler tiltrækker stærke lejere, så er udfordringen, hvad der skal ske med de lokaler, virksomhederne flytter fra. Foreløbig er en stor del af de ekstra m2 blevet absorberet, men med omfattende byggeri har vi udsigt til endnu flere nye kontorarealer – især i 2025 og 2026. Derfor er det sandsynligt, at tomgangen kan stige yderligere,” siger Henrik Frost Sørensen, EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus.

Også det øvrige Østjylland – med bl.a. Horsens, Randers, Silkeborg og Skanderborg – kan registrere flere ledige kontorarealer end for et år siden. Stigningen på 20% er dog mere begrænset end Aarhus’ næsten 50%. Det skyldes, at en stor del af kon­tor­byg­ge­ri­et i Aarhus sker uden, at udlejerne har alle lejere på plads på forhånd. Spaden bliver derimod næsten aldrig stukket i jorden uden for Aarhus, før alle kontor- m2 er afsat.

Aarhus har pt knap 2,6 mio. kontor- m2 svarende til lidt over 9% af landets samlede kontorareal, mens der er 1,8 mio. m2 kontorer i det øvrige Østjylland. Aalborg og Odense har begge knap 1 mio. m2 kontorareal.

National mæglervirksomhed med lokalt kendskab

Vi er Danmarks største mæg­ler­virk­som­hed og kender både de lokale, nationale og internationale markedsforhold. Derfor kan jeg hjælpe dig, uanset om du skal købe, sælge, leje eller udleje.

Henrik Frost Sørensen

Partner og er­hvervs­di­rek­tør, cand.merc.jur, erhvervsmægler, MDE

hfs@edc.dk51 85 42 8658 58 76 84EDC Erhverv Poul Erik Bech

EDC Erhverv Poul Erik Bech

Åboulevarden 70, 5. sal, 8000 Aarhus C

802@edc.dk87 30 99 30

Nordic Outlook Autumn 2026

Efterårets Nordic Outlook giver en status på det nordiske ejendomsmarked, der viser at transak­tions­vo­lu­men er stigende i Norden. Rapporten stiller også skarpt på et nyt Super Prime-segment, hvor de mest attraktive kontorer bevæger sig ud over de traditionelle prime-lejeniveauer, samt på hvordan stigende turisme og coolcation kan give det nordiske hotelmarked en langsigtet fordel.

  • Nordic Outlook
  • JLL
Læs artikel

Ny partnertrio skal sætte fælles retning for Nordsjællands førende erhvervsmægler

Allan Groth er optaget som partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech Nordsjælland. Den nye partner har tilbragt hele sit arbejdsliv i Nordsjælland og har mere end 20 års ejen­dom­ser­fa­ring. I en partnertrio, der også tæller Stephen Bertelsen og Dorthe Mills, skal han sætte fælles retning for er­hvervs­cen­tret, der tidligere på året gik sammen med danbolig Erhverv Hillerød og styrkede sin position som Nordsjællands førende erhvervsmægler.

  • Ny partner
  • Nordsjælland
Læs artikel

Lokal investor køber stor boligejendom af Esbjerg Kommune og igangsætter omfattende renovering

Wind Ejendomme har købt en bo­li­g­ud­lej­nings­e­jen­dom på knap 5.000 m² i Esbjerg. Ejendommen skal ener­giop­ti­me­res og totalrenoveres med bl.a. nye gulve, køkkener og badeværelser. Renoveringen af de op til 62 lej­e­lej­lig­he­der starter oktober 2026 med forventet indflytning ved årsskiftet, mens de sidste beboere kan rykke ind i foråret 2027. EDC Erhverv Poul Erik Bech Esbjerg har på vegne af Esbjerg Kommune formidlet salget i et offentligt udbud til over den fastsatte mindstepris på 35 mio. kr.

  • Esbjerg
  • boligudlejningsejendom
Læs artikel