Nyt hotspot i Sydhavnen: Ny saunaklub slår dørene op i maritime omgivelser

    En helt ny saunaklub har åbnet dørene til deres varme univers med to nye saunaer i maritime omgivelser på Christian Langes Plads 7 på Enghave Brygge. Sauna Club Sydhavn udbyder en abon­ne­ments­løs­ning, hvor medlemmer har adgang til saunaen på selvbestemte tidspunkter. EDC Erhverv Poul Erik Bech København har formidlet udlejningen af lokalerne, der er tilknyttet den nye saunaklub med omklædning, op­be­va­rings­plads, kolde brusere og vippe spand.

    Sauna er populært som aldrig før. Særligt i hovedstaden popper nye saunaer op løbende, da efterspørgslen efter varme, wellness, sundhed og restitution er stor. Det er nu også tilfældet på Enghave Brygge i Sydhavnen, hvor Sauna Club Sydhavn har åbnet for deres varme univers med to nye saunaer med plads til henholdsvis 21 i den ene og 27 i den anden.

    Stig Nielsen, der står bag Sauna Club Sydhavn, siger: "Der er stor efterspørgsel på saunaer i København med ventelister alle vegne, så da muligheden for at åbne en saunaklub bød sig, tøvede jeg ikke et sekund. Konceptet er sauna på en abon­ne­ments­ord­ning, som man kender fra fitness, hvor medlemmer får adgang til saunaerne og vores øvrige faciliteter på bestemte tidspunkter og i øvrigt kan opnå rabatter på fx saunagus og nyde godt af vores netværk med aktive folk fra det danske erhvervsliv."

    "De maritime omgivelser med lystbådehavnen gør placeringen perfekt. Vi ligger 300 meter fra metroen og 25 meter fra havnebussen, så det er nemt at komme til. Vi håber, at saunaklubben bliver et aktiv for både de lokale beboere på Enghave Brygge, men også for de øvrige københavnere, der ønsker at være en del af Københavns nyeste saunaklub og blive en del af fællesskabet," siger Stig Nielsen og tilføjer:

    "Desuden har vi ansøgt Københavns Kommune om at få en badezone lige uden for Sauna Club Sydhavn, og vi afventer svar på ansøgningen. Vi håber den bliver godkendt, så vores medlemmer kan springe i bølgen blå i Københavns kanal året rundt uanset vejr og vind."

    Hjemmeside-1-scaled-2.png (1)

    Godt samarbejde
    Dario Jokic, Pro­jek­t­ud­vik­lings­chef hos NPV, der står bag lejemålet og flere er­hvervs­le­je­mål på Enghave Brygge, siger: "Vi er rigtig glade for at være nået i mål med udlejningen til Sauna Club Sydhavn. Vi håber, at saunaklubben kan være med til både at øge be­bo­er­til­freds­he­den i området og samtidig sikre en tilstrømning fra andre bydele, så vi får en god menneskestrøm i området."

    "Vi har et rigtig godt samarbejde med EDC Erhverv Poul Erik Bech og Thomas Riis. Han har gjort en stor indsats med at få enderne til at mødes og han hjalp i øvrigt også med udlejningen af Pakhuset, ligesom han også skal hjælpe os med at udleje de resterende er­hvervs­le­je­mål i området, så vi er meget tilfredse med samarbejdet," siger Dario Jokic.

    Thomas Riis, Director, Letting i EDC Erhverv Poul Erik Bech, siger: "Der var oprindelig lagt op til en café og restaurant i lejemålet, men der er tænkt i muligheder fremfor begrænsninger. Det er altid sjovt, når der bliver tænkt ud af boksen, og det har været en spændende proces med den nye saunaklub og NPV, der begge var indstillet på at få enderne til at mødes. Jeg tænker mange beboere er glade for, at der kommer en saunaklub med saunagus og fokus på wellness, som de kan besøge året rundt."

    "Lejemålet var råt og uindrettet inden saunaklubbens overtagelse, så de har kunnet aptere lejemålet præcis, som de ønsker med omklædning og wel­l­nes­sfa­ci­li­te­ter. Vi glæder os til at følge med i udviklingen og ønsker Sauna Club Sydhavn al muligt held og lykke med projektet. Også tillykke til NPV med endnu en lejer. Det er altid en fornøjelse at hjælpe dem med at finde lejere, og vi glæder os til at hjælpe dem med at finde lejere til deres øvrige lejemål på Enghave Brygge," siger Thomas Riis.

    Market Insight Q2 2026

    I denne udgave af Market Insight kan du dykke ned i nogle af de største sager, vi enten har solgt eller aktuelt har på hylderne. Du får også et indblik i transak­tions­vo­lu­men for 2026 (januar–april), som endnu ikke er på niveau med sidste år, men hvor antallet af transaktioner er steget med 13 %. Derudover kan du udforske de lokale markedsforhold i 17 danske byer og områder gennem CityFact, hvor særligt tre gennemgående tendenser tegner billedet af udviklingen rundt om i landet. Som altid finder du de nyeste markedstal på tværs af de forskellige ejendomstyper og en opdatering på den økonomisk udvikling i Market Update, der er vedhæftet bagerst i magasinet.

    • Market Insight
    Læs artikel

    Market Insight Q2 2026 - UK

    In this edition of Market Insight, you can take a closer look at some of the biggest deals we have either completed or currently have on our books. You’ll also gain an insight into transaction volumes for 2026 (January–April), which are not yet on a par with last year, but where the number of transactions has risen by 13%. In addition, you can explore local market conditions in 17 Danish cities and areas through CityFact, where three particular trends paint a picture of developments across the country. As always, you’ll find the latest market figures across the various property types and an update on economic developments in the Market Update, which is attached at the back of the magazine.

    • Market Insight
    Læs artikel

    Puslespil går op: au2parts flytter til større ejendom i Aalborg og udlejer nordjysk hovedsæde til lokal Løvens Hule-virksomhed

    Den største danskejede autogrossist, au2parts, har købt en stor mul­ti­an­ven­de­lig ejendom i Aalborg. Samtidig overtager Bland Selv Frø, kendt fra Løvens Hule, deres tidligere hovedsæde i Aalborg Ø. EDC Erhverv Poul Erik Bech Aalborg har fået enderne til at mødes og formidlet både salg og udlejning, så puslespillet er gået op.

    • Industri
    • Nordjylland
    Læs artikel