Nyt kapitel om boligområdet Rødovre Port: Boliger skal nu sælges enkeltvis

  • Rødovre
  • Projekt

Det danske ejen­doms­sel­skab, Viga Real Estate, købte Rødovre Port i en af årets største bo­lig­transak­tio­ner i Norden i slutningen af 2024. Nu starter et nyt kapitel for Rødovre Port, hvor området skal løftes og de første af mange boliger skal sælges enkeltvis som ejer­lej­lig­he­der. EDC Projekt Poul Erik Bech, der har stået for udlejning og genudlejning af de mange boliger, skal nu formidle salget af den første række boliger.

Rødovre Port med 534 boliger og 15 er­hverv­sen­he­der fordelt på 11 ejendomme og 37.150 m² går ind i en ny fase. I slutningen af sidste år blev det ka­rak­te­ri­sti­ske boligområde solgt til Viga Real Estate og Pictet Alternative Advisors som medinvestor, og de er i gang med at skrive et nyt kapital om boligområdet. I første omgang skal 82 lejligheder i bygning I omdannes til ejer­lej­lig­he­der og sælges enkeltvis.

Kristian Vinther, Stifter og Partner, Viga Real Estate, siger: “Vi købte Rødovre Port, fordi det er en god og karakteristisk ejendom med et stort potentiale. Ejendommen ligger i et attraktivt område, der har potentiale til at blive et nyt samlingspunkt i Rødovre, tæt på stationen, natur, skoler og institutioner, og med et butiksstrøg, der gør, at man som lejer eller ejer er tæt på alt det, man skal bruge. Rødovre Port rummer et stort iboende potentiale, som vi glæder os til at bruge vores lokale ekspertise i ejen­doms­for­valt­ning til at realisere.”

Vil skabe synergi i området
Viga Real Estate er godt i gang med at optimere området, fortæller Kristian Vinther: ”Planen for Rødovre Port er at få ejendommene til at spille sammen som helhed, så det er attraktivt at være en del af området, både som beboer og butiksdrivende. Vi har stort fokus på at udleje bu­tikslo­ka­ler­ne til lejere, som skaber synergier og gode tilbud til beboerne. Samtidig har vi opgraderet udearealerne med ny beplantning, aflåste cykelområder og nye cykelstativer. Vi oplever heldigvis god efterspørgsel efter de ledige butikslokaler, der løbende lejes ud, hvilket bekræfter os i, at Rødovre Port er et attraktivt område. Alle initiativer er også for at optimere og forbedre ejendommens bæ­re­dyg­tig­heds­sta­tus.”

Fra lejeboliger til ejer­lej­lig­he­der
”I første omgang vil vi omdanne boligerne i bygning I til ejer­lej­lig­he­der og sælge dem enkeltvis. De nuværende lejere har selvfølgelig mulighed for at købe lejlighederne de bor i, men ellers er planen at sælge dem løbende, når lejerne fraflytter,” siger Kristian Vinther og fortsætter:

”Vi har valgt EDC Projekt Poul Erik Bech til at sælge boligerne, da de har et unikt kendskab til Rødovre Port og de 534 boliger efter at have udlejet og genudlejet boligerne siden dag 1. Vi er derfor trygge i, at de er bedst kvalificeret til at give potentielle nye ejere en fuld forståelse af ejendommen og området.”

Stor interesse for Rødovre
Thomas Høeg Mogensen, EDC Projekt Poul Erik Bech, siger: ”Vi er glade for, at Viga Real Estate har valgt os til at varetage salget af lejlighederne i Rødovre Port. Der er en stigende efterspørgsel på ejerboliger også i Rødovre, og vi forventer at der vil være stor interesse for boligerne i Rødovre Port. Vi starter salget op nu og i første omgang drejer det sig om fire lejligheder, som vi varetager i samarbejde med vores lokale EDC Poul Erik Bech butik i Rødovre. Vi oplever i stigende grad, at både investorer og udviklere ser værdien i at frasælge boliger enkeltvist som en del af deres strategi. Vi har et stærkt setup til netop den type salg med lokal forankring og viden inden for seriesalg og privatisering.”

Christoffer Kielgast, EDC Projekt Poul Erik Bech, supplerer: ”Rødovre Port er blevet et indbydende og levende kvarter med et sammenhængende stræde med spændende erhverv, der binder området godt sammen. Jeg har været med siden projektets begyndelse og fulgt udviklingen tæt fra tom byggeplads til et indbydende boligområde. Boligerne er en god variation af 2-, 3- og 4-værelses lejligheder, som imødekommer forskellige behov og målgrupper. Der har været stor efterspørgsel efter lejeboligerne, så vi forventer også stor interesse fra potentielle købere, når boligerne bliver sat til salg løbende.”

Mere information

Thomas Høeg Mogensen

Kunde- & re­la­tions­di­rek­tør
EDC Projekt Poul Erik Bech
+45 25 33 55 22
thm@edc.dk

Christoffer Kielgast

Projektchef
EDC Projekt Poul Erik Bech
+45 31 75 26 48
chki@edc.dk