Salg og udlejning af 80 moderne et­plans­ræk­ke­hu­se på Syddjurs starter op

  • Projekt
  • Rækkehuse
  • Aarhus

En ny udstykning øst for "den hvide by" i Ugelbølle på Syddjurs er undervejs og i foråret 2026 forventes de første af 80 splinternye et­plans­ræk­ke­hu­se at stå klar til indflytning. EDC Projekt Poul Erik Bech skal formidle salg og udlejning af de 80 boliger, der ligger på en skråning, heraf navnet Langkær Bakke, med smuk udsigt udover Kalø Vig og Mols Bjerge.

I foråret 2026 står første del af etape 1 af det nye boligprojekt Langkær Bakke i Ugelbølle klar til indflytning. SLK Aarhus A/S og Vestergaard Estate står bag boligerne og Vestergaard Konstruktion opfører i to­ta­len­tre­pri­se. Boligerne udbydes både som ejer- og lejeboliger. Lejepriserne starter fra 9.500 kr./md., og salgspriserne fra 2.245.000 kr. EDC Projekt Poul Erik Bech Aarhus skal formidle salg og udlejning af de nye rækkehuse.

Lasse Bundgaard Lauridsen, direktør SLK Aarhus A/S, siger: "Da vi besigtigede grunden, hvor vi nu bygger boligerne, blev vi med det samme overbevist om, at vi skulle skabe gode boliger på denne fantastiske placering. Her er et smukt kig ind over Aarhus bugten og Kalø Vig, og området er placeret lige op ad den bymæssige bebyggelse. Vi vil skabe gode og velindrettede boliger, der henvender sig til både singler, par og familier, der skal kunne spejle sig i vores opfattelse af området, og se sig selv i boligerne nu og i mange år frem."

Naturskønne Ugelbølle
De nye boliger ligger i Ugelbølle, der er en charmerende by med nem adgang til offentlig transport og motorvejen, hvilket gør det let at komme til om­kring­lig­gen­de større byer som Aarhus og Ebeltoft.

Simone Sand, pro­jek­tansvar­lig hos EDC Projekt Poul Erik Bech Aarhus, siger: "Ugelbølle er omkranset af smuk natur, der indbyder til udendørs aktiviteter. Den tætte beliggenhed ved kysten giver mulighed for at nyde stranden. Der er flere vandre- og cykelruter i området og den korte afstand til Mols Bjerge Nationalpark giver mulighed for spændende ture i et Danmarks mest spektakulære naturområder."

Forskellige boligtyper til forskellige målgrupper
Boliger bliver opført ud fra fem forskellige planløsninger med størrelser fra 88-114 m². Det gør, ifølge Simone Sand, EDC Projekt Poul Erik Bech Aarhus, boligerne attraktive for forskellige målgrupper:

"Langkær Bakke tilbyder flere forskellige boligtyper, hvilket gør boligerne attraktive for en bred målgruppe. Dét kombineret med den korte afstand til Aarhus, den smukke beliggenhed og boliger af høj kvalitet gør, at vi har store forventninger til projektet."

Simone Sand fortsætter: "Som mægler har vi stort fokus på, at boligerne har de kvaliteter, som de forskellige målgrupper efterspørger. Med boliger i et plan og gode plantegninger oplever vi allerede en rigtig fin interesse for at blive opskrevet til de kommende boliger. Sammen med EDC Rønde er vi klar til at hjælpe de mange kunder og sikre at folk kan købe eller leje lige netop den bolig de drømmer om."

Interesserede købere og lejere kan finde mere information og skrive sig op til projektet på www.langkaer-bakke.dk.