Sjældent udbudt butiksejendom i Esbjerg sat til salg for 19,5 mio. kr.

  • Esbjerg
  • Detail
  • Til salg

En markant butiksejendom på Storegade 227B i Esbjerg Ø er netop sat til salg. Ejendommen, der tidligere har huset Jem & Fix, rummer 2.518 m² og udbydes til 19,5 mio. kr. EDC Erhverv Poul Erik Bech Esbjerg skal formidle salget af ejendommen, som er oplagt til investering, eget brug, eller en kombination af begge dele - en mulighed er også at leje boks­bu­tik­se­jen­dom­men.

Med direkte synlighed ud til en af de mest trafikerede indfaldsveje i Esbjerg, hvor der dagligt passerer ca. 16.000 køretøjer, udbydes nu en 2.518 m² stor fleksibel boks­bu­tik­se­jen­dom. Prisskiltet lyder på 19,5 mio. kr.

Jesper Ølgaard Bloch, partner hos EDC Erhverv Poul Erik Bech i Esbjerg, der skal formidle salget af ejendommen, udtaler: "Boksejendomme som denne udbydes meget sjældent til salg i Esbjerg. Ejendommen er sat til salg efter at Jem & Fix har opsagt deres lejemål og flytter til en endnu større butik andetsteds i Esbjerg. En tom ejendom som denne er derfor oplagt for vedkommende, som dels selv har et formål med at bruge ejendommen - og som samtidig ønsker at være ejer, ikke bare lejer."

"Det er ikke nogen hemmelighed, at det nemt kan blive en særdeles dyr omgang at bygge nyt i dagens Danmark. Derfor er ejendommen også et godt alternativ til at bygge nyt, idet man virkelig får meget for pengene her. At man så samtidig undgår en langstrakt byggeproces og evt. uforudsete overraskelser, det er kun en bonus. Her og nu egner ejendommen sig både til in­ve­ste­rings­for­mål og til eget brug, eller evt. en kombination af begge. En mulighed er dog også at leje ejendommen."

God mulighed for eksponering
Ejendommen ligger i et af Esbjergs mest trafikerede er­hvervs­om­rå­der med et stærkt miks af butikker og velkendte brands.

"En af de helt store styrker ved ejendommen er beliggenheden. For det første har den direkte eksponering ud mod Storegade, som er bindeleddet mellem motorvejen mod øst og Esbjerg centrum mod vest," fortæller Jesper Ølgaard Bloch og fortsætter:

"Derudover ligger den i et attraktivt erhvervsområde med et varieret udbud af butikker og velkendte brands, bl.a. med McDonalds som nærmeste nabo, dag­lig­va­re­bu­tik­ker som Netto og Lidl tæt på og nogle af byens allerstørste bilhuse i nærområdet. Beliggenheden er med til at sikre stor synlighed hver eneste dag, og det anslås, at ca. 16.000 køretøjer dagligt passerer forbi her på indfaldsvejen."

Moderne butiksejendom med fleksibel indretning
Selve ejendommen er opført i 2007 og blev i 2015 ombygget og opdelt i 2 enheder á ca. 878 m² og 1.640 m². Fra oprindelsen var opdelingen anderledes, og ejendommen har således en meget stor fleksibilitet, der vil kunne matche forskellige fremtidige behov.

Jesper Ølgaard Bloch fortæller: "Ejendommen fremstår moderne og funktionel, og kræver kun minimalt vedligehold. Det er en velindrettet ejendom med store, åbne salgsarealer og en god loftshøjde på op til 5,3 meter, som giver nogle fleksible rammer for mange typer detailhandel."

Han fremhæver samtidig de praktiske forhold omkring ejendommen: "Der er gode muligheder for parkering med 60-70 par­ke­rings­plad­ser på grunden, der i alt udgør knap 7.000 m². Alt i alt fremstår både ejendommen og den tilhørende grund i en pæn og præsentabel stand. Det er ikke hver dag, der kommer en ejendomstype som denne til salg i Esbjerg og omegn," slutter Jesper Ølgaard Bloch.

National mæglervirksomhed med lokalt kendskab

Vi er Danmarks største mæg­ler­virk­som­hed og kender både de lokale, nationale og internationale markedsforhold. Derfor kan jeg hjælpe dig, uanset om du skal købe, sælge, leje eller udleje. Samtidig er jeg RICS-certificeret mægler og mangeårigt medlem af vur­de­rings­tea­met i EDC Erhverv Poul Erik Bech.

Jesper Ølgaard Bloch

Partner, Ejendomsmægler MDE, Valuar, MRICS

jbl@edc.dk28 83 00 0958 58 74 06EDC Erhverv Poul Erik Bech

EDC Erhverv Poul Erik Bech

Kirkegade 9, 6700 Esbjerg

670@edc.dk76 10 48 00