Stor de­tail­ud­lej­ning: NORMAL åbner 8. butik i hjertet af smilets by

  • Aarhus
  • Detail

Den populære detailkæde NORMAL fortsætter med at åbne butikker både herhjemme og i udlandet og kommer i 2026 til at runde 1.000 butikker i 10 lande. Nyeste skud på stammen er en meget synlig butik på den gamle, hyggelige håndværkergade Guldsmedgade i Aarhus. EDC Erhverv Poul Erik Bech har netop formidlet udlejningen og blækket er knap tørt, så åbningsdatoen er endnu ikke på plads.

Guldsmedgade er en af Aarhus ældste gader og en del af det mid­delal­der­li­ge Aarhus. Gaden har i mange år fungeret som central handels- og håndværksgade, som forbinder det gamle å-miljø med byens centrum. Christa Nesheim, Expansion Manager Denmark, NORMAL, siger:

"Vi er rigtig glade for, at vi har landet en lejeaftale af Guldsmedgade 10 i Aarhus, der bliver vores 8. butik i byen. Det er en af Aarhus' mest populære handelsområder, kendt for sit mix af spe­ci­al­bu­tik­ker, caféer og mo­de­for­ret­nin­ger. Gaden binder Aarhus' helt centrale detailområde sammen med lat­i­n­er­kvar­te­ret og kloster­ga­de­kvar­te­ret, så det er en rigtig god og strategisk lokation for os - også i samspillet med de fire af vores butikker, der allerede er beliggende konkret i Aarhus midtby."

Plads til flere butikker i Aarhus?
Den danskejede detailkæde NORMAL åbnede dørene til den første butik i Silkeborg i 2013, og siden er de vokset til en kæde med nu 162 butikker i Danmark og mere end 975 butikker i 10 lande. Det store spørgsmål er så: Er der plads til flere NORMAL butikker i Aarhus? Christa Nesheim fra NORMAL, siger:

"Vi er ikke færdige med Aarhus. Vi kigger videre i smilets by og er altid interesseret i velbeliggende lejemål - det gælder hele landet, hvor vi ser et kun­de­po­ten­ti­a­le. På trods af vores høje eks­pan­sions­tem­po, har vi altid stort fokus på, at lokationerne skal være de helt rigtige. Vi ønsker velbeliggende butikker med god kundestrøm, stor synlighed og vi placerer os meget gerne sammen med andre gode, velkendte naboer, så vi sammen står stærkere."

"Strategien om stærke beliggenheder gør sig gældende i hele landet, herunder også i København. I december åbnede vi to nye butikker på Trianglen og Amagerbrogade, to strategisk vigtige placeringer. Og der er ingen tvivl om, at der er plads til flere af vores butikker også i København, så vi fortsætter arbejdet med at identificere relevante lokationer."

Mange ønsker en NORMAL nabo
Frank Heskjær, Head of Retail i EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus, der har formidlet udlejningen til NORMAL, siger: "NORMAL får en stor, regulær butik i en af Aarhus' mest attraktive butikslokaler med 529 m2, hvoraf 334 m2 er decideret salgsareal. De får attraktive naboer, masser af synlighed og et stort kun­de­po­ten­ti­a­le. Det er en stor, flot eks­po­ne­rings­stærk facade i et attraktivt og dynamisk han­delsknu­de­punkt, der forbinder de­tail­han­dels­ga­der­ne med det pulserende Latinerkvarter. Det er der naturligt mange butikker, som efterspørger."

"Vi har i EDC Erhverv Poul Erik Bech hjulpet NORMAL med at finde egnede butikslokaler i en lang række byer herhjemme. Fra Silkeborg på en af de absolut bedste placeringer på torvet, Søborg Hovedgade i Storkøbenhavn, men også mindre byer som Hirtshals og Farsø. Vi glæder os til at fortsætte med at hjælpe dem med at finde egnede og attraktive butikslokaler og ingen tvivl om, at rigtig mange detailbutikker meget gerne vil have en Normal-butik, som nabo, da det giver en rigtig god kundestrøm."

Gensidig glæde med naboer
Ole Blegvad, der sammen med Flemming H. Rasmussen, har ejet ejendommen på Guldsmedgade 10 siden 2009, siger: "Det er et godt lejemål på en stærk lokation med mange kunder, der passerer hver dag. Det er essentielt at få en god og stærk lejer ind. Det skaber en win-win for os og for naboerne og hele kvarteret. Det må i den grad siges, at lykkedes med NORMAL som lejer."

Flemming H. Rasmussen fortsætter: "Vi er sikre på, at Weekday i nabolejemålet også er tilfredse, så det er en god le­je­sam­men­sæt­ning, hvor lejerne får gensidig glæde af hinanden. Det har været et rigtig fint og konstruktivt samarbejde med Frank Heskjær og EDC Erhverv Poul Erik Bech, og vi er glade for aftalen med NORMAL og ser frem til et langt og godt samarbejde."

National mæglervirksomhed med lokalt kendskab

Vi er Danmarks største mæg­ler­virk­som­hed og kender både de lokale, nationale og internationale markedsforhold. Derfor kan jeg hjælpe dig, uanset om du skal købe, sælge, leje eller udleje.

EDC Erhverv Poul Erik Bech

Åboulevarden 70, 5. sal, 8000 Aarhus C

802@edc.dk87 30 99 30

Stort, topmoderne kontordomicil eller flerbrugerhus skal bygges og udlejes i Skejby

En generel mangel på kon­tor­fa­ci­li­te­ter til større virksomheder i Aarhus og omegn betyder, at et nyt stort kon­tor­do­mi­cil­pro­jekt på samlet 13.055 m² i Skejby ved Aarhus er på tegnebrættet. På Hedeager 35 i Skejby, tæt på Aarhus Uni­ver­si­tets­ho­spi­tal, letbane og motorvej, opføres en ny og ambitiøs er­hverv­se­jen­dom med særlig appel til en eller flere større virksomheder. Byggeriet sættes i gang, så snart de første lejere er fundet og EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus er hyret til opgaven på vegne af et større aarhusiansk konsortium.

  • Aarhus
  • Kontor
Læs artikel

Salling Group har solgt Lollands Centret i Maribo på kun to måneder

Salling Group valgte efter mange års ejerskab at sætte Lollands Centeret i hjertet af Maribo til salg for et par måneder siden. Allerede mellem jul og nytår 2025 blev der sat blæk på papiret. Salget er formidlet af EDC Erhverv Poul Erik Bech Sydsjælland og køber er An Other Invest med Mads Landrok i spidsen, som allerede ejer et par andre indkøbscentre.

  • Lolland
  • Detail
Læs artikel

Kontor Fokus Q1 2026

I årets første udgave af Kontor Fokus får du bl.a. et indblik i for­vent­nin­ger­ne til kon­to­re­jen­doms­mar­ke­det i 2026, som overordnet set er præget af optimisme. Læs også om flere af vores interessante kontorsager, hvor vi bl.a. har fået til opgave at finde lejere til et nyt, stort og topmoderne fler­bru­ger­do­mi­cil i Skejby ved Aarhus. Længere nordpå har vi bistået Løvens Hule-kendte Urban Hald med at finde et nyt, stort hovedkontor med centrallager og showroom i Hjørring, og i Aalborg har vi formidlet salget af en kontorejendom til LykkeLiga, der vil skabe "Danmarks lykkeligste klubhus".

  • Kontor Fokus
Læs artikel