Stor efterspørgsel efter større kon­to­re­jen­dom­me i Aalborg: Kunderne står i kø om de samme kontorlokaler

  • Kontor
  • Aalborg

Aalborg oplever for tiden en betydelig efterspørgsel efter tomme kontorlokaler, mens tomgangen i byens er­hvervs­om­rå­der er historisk lav. Ifølge Martin Brasholt Mikkelsen, partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech i Aalborg, er der en betydelig og stigende efterspørgsel på moderne og rummelige kontorlokaler, men udbuddet kan slet ikke følge med. Det skyldes en voldsomt lav tomgang på mellem 2-3%, hvilket tvinger kunderne til at stå i kø om de samme kontorlokaler.

Hvordan ser du kontormarkedet lige nu?
Martin Brasholt Mikkelsen siger: ”Jeg tror på mange måder, at det ser ud heroppe, som det gør mange andre steder i landet – det er lidt vanskeligt. Efterspørgslen på nye, moderne kontorer er enorm, men ledige m² er der ikke mange af. Det kan hurtigt blive et problem i en by som vores, hvor be­folk­nings­til­væk­sten er støt stigende samtidigt med, at flere og flere virksomheder søger gode placeringer – ikke alene på baggrund af en attraktiv beliggenhed, men også pga. den arbejdsstyrke, der er muliggjort af de store ud­dan­nel­ses­in­sti­tu­tio­ner.”

”Særligt eftertragtet er moderne kontorer på mere end 1.000 m², men de er altså ikke lige til at finde, og der bliver ikke bygget synderligt meget nyt, da byg­geom­kost­nin­ger­ne og lejepriser ligesom så meget andet også er præget af inflation, renteniveauer og krigen i Ukraine. Det betyder helt konkret, at vi ser flere store lejere, der svæver lidt rundt heroppe, uden at kunne finde det de søger. Samtidigt går det så stærk, når der endelig bliver noget ledigt, at det er svært at være proaktiv på sådan et marked.”

Er der grund til bekymring, eller hvordan ser fremtiden ud for kontorer i Aalborg?
”Jeg tror ikke, at der er grund til den store bekymring – det kommer til at lysne igen. Alt tyder på, at markedet udvikler sig i en positiv retning snart. Det er de tendenser, vi ser, og det vi hører på vandrørene. Og der bliver da også bygget noget. Bl.a. er staten ved at erhverve et grundareal i Aalborg, hvor der skal opføres 15-20.000 m² administration. Det betyder, at det nok frigives kontorlejemål andre steder i byen. Samtidig blæser der stille vinde om, at renten vil falde, og det vil forhåbentlig skubbe markedet mod en mere ’normaltilstand’, som vil accelerere mængden af byggeprojekter i fremtiden. Så det er ikke sort det hele. Lige nu står kunderne nærmest i kø for at få fingrene i de attraktive kontorlokaler,” fortæller Martin Brasholt Mikkelsen.  

Hvad er særligt interessant ved dit arbejde?
Den erfarne mægler Martin Brasholt Mikkelsen har mere end 23 års erfaring i branchen. De fleste er benyttet på erhvervssiden med et speciale i kontor- og de­tail­e­jen­dom­me. Martin siger:

”Et godt eksempel på, hvordan markedet ser ud lige nu, er en sag vi lukkede for ikke så længe siden. Vi solgte en ejendom på Sofiensdalsvej her i Aalborg til en lokal investor. Ejendommen havde haft omkring 50% tomgang de seneste 10 år, men efter en solid investering fra køber, hvor ejendommen blev opdateret til nutidigt kontormiljø, fandt vi hurtigt nye lejere til den 10.000 m² store ejendom, der også er fuldt udlejet i dag – blot et år efter salget.”

”Netop derfor går jeg glad på arbejde hver dag. Jeg møder mange forskellige mennesker og virksomheder i en branche, der konstant ændrer og udvikler sig. Det er mit job at få to plus to til at give fem, og jeg skal hele tiden finde den bedst mulige løsning for kunderne, hvilket motiverer mig meget. Det er også derfor, at startups og at se, hvordan ildsjæle kan få tingene til at blomstre, har min store interesse. Et eksempel herpå er bl.a. Shaping New Tomorrow, som vi har hjulpet gennem flere år med både lager, butikker og kontor.”

Læs det nye Kontor Fokus

Bliv inspireret til, hvordan du puster nyt liv i tomme kontorlokaler. Læs også om en dansk ro­bo­tvirk­som­hed, der udlejer kontor på Amager. 

Klik her

National mæglervirksomhed med lokalt kendskab

Vi er Danmarks største mæg­ler­virk­som­hed og kender både de lokale, nationale og internationale markedsforhold. Derfor kan jeg hjælpe dig, uanset om du skal købe, sælge, leje eller udleje.

Martin Brasholt Mikkelsen

Partner, ejendomsmægler, MDE

mbm@edc.dk20 67 12 5058 58 75 76EDC Erhverv Poul Erik Bech

EDC Erhverv Poul Erik Bech

Vesterbro 101, 9000 Aalborg

912@edc.dk96 31 49 00

DEKRA udvider med nyt DGNB-certificeret AMU Center på 2.700 m² i Nørresundby

Den tyske sik­ker­heds­gi­gant, DEKRA, med afdelinger i mere end 60 lande og over 48.000 medarbejdere udvider deres nordjyske til­ste­de­væ­rel­se. Virksomheden har købt et grundstykke på 15.000 m² i Nørresundby, hvor de opfører et nyt DGNB-certificeret AMU Center til trans­port­bran­chen, der forventes færdig primo 2025. EDC Erhverv Poul Erik Bech Aalborg har takket være netværk og lokalkendskab formidlet salget mellem sælger Brian Schou fra K3 ejendomme og køber DEKRA.

  • Aalborg
  • DEKRA
  • Byggeprojekt
Læs artikel

Ankerhus en af Skagens mest markante ejendomme sat til salg for knap 64 mio. kr.

Ankerhus, en markant skikkelse i bybilledet i Skagen, er sat til salg. EDC Erhverv Poul Erik Bech Vendsyssel skal formidle salget af ejendommen, der indeholder 12 eksklusive lejligheder, 2 fuldt udlejede er­hvervs­le­je­mål i stueetagen og en traditionel Skagen villa, der er bygget i samme stil som resten af ejendommen.

  • Skagen
  • Ankerhus
  • Investering
Læs artikel

228 ha plan­teavls­e­jen­dom med godslignende karakter til salg for 73 mio. kr. i Stubbekøbing

En herskabelig plan­teavls­e­jen­dom med moderniseret hovedhus, tre boliglejemål og syv drifts­byg­nin­ger er sat til salg for 73 mio. kr. i Stubbekøbing på Nordfalster. EDC Landbrug Poul Erik Bech skal formidle salget af den imponerende ejendom, der råder over 228 ha. dyrk­nings­sik­ker landbrugsjord med enormt potentiale for grøn produktion.

  • Landbrug
  • Lolland Falster
Læs artikel