Stor lager- og pro­duk­tions­e­jen­dom på 13.669 m² udlejes af Salling Group

  • Ishøj
  • Industri

Salling Group udbyder nu en markant lager- og pro­duk­tions­e­jen­dom på Industribuen 2 i Ishøj til leje. Ejendommen omfatter i alt 13.669 m² og består af 13.105 m² la­ger­fa­ci­li­te­ter og 564 m² kontor- og ad­mi­ni­stra­tions­a­re­a­ler. EDC Erhverv Poul Erik Bech Herlev står for udlejningen af ejendommen, som er beliggende i et af Vestegnens mest efterspurgte er­hvervs­om­rå­der.

Lager- og pro­duk­tions­e­jen­dom­men på Industribuen 2 i Ishøj har gennem en årrække været anvendt til logistikformål – først af Salling Group selv og senere af en ekstern lejer. Nu er det tid til en ny lejer overtager de moderne la­ger­fa­ci­li­te­ter, køle-, frost­mu­lig­he­der og tilhørende kontorarealer.

Klaus Bugge Andersen, Ejendomschef hos Salling Group, siger: "Ejendommen har gennem en årrække været en vigtig del af vores logistiksetup i Salling Group, og senest har ejendommen været udlejet til anden side. Nu ser vi frem til at finde en ny lejer, der kan få glæde af de mange muligheder, som ejendommen tilbyder. Kombinationen af de moderne la­ger­fa­ci­li­te­ter, de store udenomsarealer og en stærk placering tæt på det overordnede vejnet gør ejendommen særdeles attraktiv.”

Sjælden mulighed
Ejendommen er indrettet til lager-, logistik- og di­stri­bu­tions­for­mål og kombinerer moderne faciliteter med store udenomsarealer og gode trans­port­for­bin­del­ser. Det gør lejemålet relevant for en bred vifte af virksomheder med behov for effektive rammer omkring drift og distribution.

"Det er sjældent, at vi ser ejendomme af denne størrelse komme på markedet i Ishøj. Her får en kommende lejer adgang til moderne la­ger­fa­ci­li­te­ter, store udenomsarealer og en placering tæt på nogle af landets vigtigste trans­port­kor­ri­do­rer," siger Thomas Rudlang, partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech Herlev, der skal formidle udlejningen af den store lager- og pro­duk­tions­e­jen­dom.

Højt til loftet og gode kon­tor­fa­ci­li­te­ter
Lagerdelen udgør 13.105 m² og er opdelt i flere sektioner med forskellige loftshøjder og anvendelses-muligheder. Der er 7.099 m² højloftet lager med op til ni meters loftshøjde, heraf 2.897 m² med mulighed for at etablere køl. Ejendommen har seks porte med ramper til lastbiler og 33 porte med ramper til varevogne, hvilket understøtter en effektiv håndtering af varer og distribution.

Thomas Rudlang siger: "Den højloftede lagerdel vil være eftertragtet for mange virksomheder. Samtidig giver kombinationen af køle- og frost­fa­ci­li­te­ter, de mange ramper og den fleksible indretning mulighed for at tilpasse ejendommen til forskellige typer brugere. Til ejendommen hører 564 m² kontor- og ad­mi­ni­stra­tions­a­re­a­ler fordelt på to etager. Første sal rummer bl.a. storrumskontor, mødelokaler, køkken med spiseplads, serverrum og toilet­fa­ci­li­te­ter, mens anden sal er indrettet med om­klæd­nings­fa­ci­li­te­ter. En per­so­na­le­e­le­va­tor forbinder etagerne.”

Attraktiv beliggenhed tæt på mo­tor­vejs­net­tet
Lejemålet er placeret på Industribyen i Ishøj, en eftertragtet erhvervspark med direkte adgang til det overordnede vejnet. Der er desuden busstoppested tæt ved ejendommen med forbindelse til både Ishøj Station og Høje Taastrup Station.

”Både Køge Bugt Motorvejen og Motorring 4 ligger tæt ejendommen, hvilket giver gode muligheder for distribution mod syd, vest eller nord. Efterspørgslen efter velbeliggende lager- og lo­gi­sti­ke­jen­dom­me i Storkøbenhavn er fortsat høj. Derfor forventer vi også, at ejendommen vil tiltrække interesse fra virksomheder, der ønsker en central placering med gode logistiske rammer," siger Thomas Rudlang.

National mæglervirksomhed med lokalt kendskab

Vi er Danmarks største mæg­ler­virk­som­hed og kender både de lokale, nationale og internationale markedsforhold. Derfor kan jeg hjælpe dig, uanset om du skal købe, sælge, leje eller udleje.

Thomas Møller Rudlang

Partner, Salgs- og udlejningschef

tru@edc.dk22 92 66 5558 58 71 02EDC Erhverv Poul Erik Bech

EDC Erhverv Poul Erik Bech

Marielundvej 41, 1. th., 2730 Herlev

278@edc.dk58 58 71 00