Tidligere folkehus og diskotek bliver til et moderne kon­tor­fæl­les­skab i Hammel

  • Kontor

Ejendommene på Østergade 24A-C i Hammel er netop solgt. I dag findes boliglejemål, restaurant og erhvervslokale, hvor det lokalkendte Diskotek One lå før i tiden og som senest var åbent under navnet Club Dizz. Diskokugler og fadølsanlæg er for længst et overstået kapitel, og nu skal hæve-sænkeborde og ergonomiske kontorstole pryde lokalet, når et nyt og ambitiøst kon­tor­fæl­les­skabspro­jekt igangsættes. EDC Erhverv Poul Erik Bech har formidlet salget af ejendommene på vegne af Propesta ApS, som har solgt til to lokale investorer.

Østergade i Hammel, mellem Silkeborg og Randers, har altid været kendt for at være samlingspunkt i byen. Tidligere har der både været diskotek og folkehus i er­hvervslo­ka­let. Nu fortsætter historien om lokalerne, der har forenet et lokalsamfund gennem årtier, når et nyt og ambitiøst kontorprojekt igangsættes:

Vi har i en længere periode kigget ind i at finde de rette lokaler til vores kontorprojekt. Faktisk så har vi også tidligere opsøgt Propesta ApS med et tilbud om at købe ejendommen. Så da muligheden opstod for at opkøbe virksomheden og deres lokaler via EDC, slog vi til med det samme. I de gamle disko­tekslo­ka­ler vil vi bygge et moderne kon­tor­fæl­les­skab, og tanken er at tale ind i ejendommens eksisterende historie som centrum i byen. Det vil vi gøre med et todelt koncept, hvor lokalerne både skal benyttes som et moderne kontorhus, men også til et er­hvervs­net­værk, som byen mangler lige nu," fortæller Casper Juhl, en af de to nye ejere, der selv tidligere har arbejdet på det gamle Diskotek One. Han fortsætter:

"Vi kigger selvfølgelig ind i en større renovering af lokalerne, men forventer allerede næste år, i forbindelse med Hammel Hestemarked, at kunne invitere netværk og interessenter til åbent hus og se det kommende kontormiljø, der vil indeholde kontorpladser til op imod 50 medarbejdere, podcast studie, reception og integrerede pakkeløsninger som mar­ke­tin­gaf­de­ling, HR osv., som vi kan tilbyde in-house. Visionen er, at virksomheder skal kunne komme med sine computere og medarbejdere, og så skal alt andet med indretning, in­ter­ne­topkob­ling m.m. stå klar. Dertil er flere faciliteter, som vi glæder os til at vise frem."

Casper Juhl køber Propesta ApS sammen med Kristian Kock, og ar­bejds­for­de­lin­gen på det store projekt er allerede klar. "Casper kommer til at tage sig af kon­tor­fæl­les­ska­bet, og jeg tager mig af al udlejning i ejendommen. Alle nuværende lejere forbliver på deres nuværende kontrakter, og den største forskel for dem bliver, at de nu har mig at kontakte, hvis noget skal ordnes, samt at de får kon­tor­fæl­les­ska­bet som nabo. Både Casper og jeg har en baggrund som tømrer. Faktisk er vi udlært sammen, så vi går selv i gang med det store renove­rings­pro­jekt," fortæller Kristian Kock om fremtiden for Propesta ApS.

Et koncept der holder
Sheila Facius, ejer af Facius Media, står for at markedsføre det splinternye kon­tor­fæl­les­skab i Hammel: "Kon­tor­fæl­les­ska­bet kommer til at hedde Zentrum Hammel og bliver et univers for inspiration og fordybelse for alle typer virksomheder. Temaet bliver en by i byen, hvor virksomhederne fx bor på hver deres gade, kantinen bliver restaurant/café og andre byelementer implementeres, så man får en fornemmelse af at være i en by i byen. Fredagsbaren bliver selvfølgelig opkaldt efter det gamle diskotek. Desuden tilbyder vi at samle et er­hvervs­net­værk og tilbyde, at man kan holde foredrag eller leje lokaler til andre formål, så vi vil holde fast i ejendommens historiske tradition som et samlingspunkt i Hammel."

Casper Juhl siger: "Vi har allerede fået en meget fin modtagelse af projektet, selvom det fortsat er i sin spæde start. Feedbacken har været overvejende positiv, og det virker til, at der er et behov for netop et sådant kon­tor­fæl­les­skab i Hammel og omegn, hvor vi kan tilbyde professionelle og utraditionelle rammer til erhvervslivet. Der er flere interesserede virksomheder, og nogle er faktisk allerede klar til indflytning, når alt er på plads. Alle vores egne virksomheder og tilhørende medarbejdere bliver naturligvis de første til at flytte ind i de nye rammer."

Kristian Kock og Casper Juhl driver allerede virksomheder med base i Hammel, herunder Nymann & Juhl Byg­ge­rå­d­giv­ning, Facius Media, Kristian Kock Ejen­doms­ud­vik­ler, Panda Du Nord, Henrik Dahl Netværk Djursland m.fl.

En god afslutning
Propesta ApS blev stiftet i sammenslutning af lokale hånd­værks­me­stre og advokater i 1991. Nu har alle fem ejere valgt at sælge sine anparter, der bl.a. indeholder 7 lejligheder, tøjbutik, restaurant og et tomt erhvervslokale. Ivan Østergaard, én af fem i ejergruppen, der har solgt ejendommene, siger: "Vi har haft ejen­doms­sel­skab i 27 år, så det føltes som det rigtige tidspunkt at sælge på. Der var kommet mange grå hår i konsortiet, og flere af os var klar til at begynde vores otium. Processen har været rigtig fin, og vi har været meget glade for Rasmus Kjærulf Ingemansen, er­hvervs­mæg­le­ren på sagen, der har arbejdet med arme og ben for at få det solgt. Samarbejdet med ham og EDC Poul Erik Bech har fungeret til UG, og vi er glade for, at salget kom i hus via deres såvel som mit netværk."

Rasmus Kjærulf Ingemansen, er­hvervs­rå­d­gi­ver - investering og ejendomsmægler i EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus, har formidlet salget af ejendommene og siger: "Først og fremmest er vi glade for at have bistået kunden med et fint salg. Der er tale om en rigtig fin in­ve­ste­rings­sag med flere forskellige elementer og en bygning med lang historie og central placering på byens gågade, hvor kompetente naboer som Matas, Skoringen og Imerco også er at finde."

"Det bliver superspændende med det nye kon­tor­fæl­les­skab og er­hvervs­net­værk. Det bliver samtidigt spændende at følge udviklingen fra et kendt diskotek, hvor jeg i øvrigt selv har haft mange gode aftener i mine unge dage, til at blive et driftigt samlingspunkt for erhvervsliv og kultur i Hammel by. Jeg vil gerne takke alle involverede for et godt samarbejde og ønsker køber og sælger held og lykke fremover. Jeg håber, at erhvervslivet i Hammel og omegn vil støtte op om det nye koncept: Zentrum Hammel."

Læs mere om det spændende kontorprojekt

Klik her

National mæglervirksomhed med lokalt kendskab

Vi er Danmarks største mæg­ler­virk­som­hed og kender både de lokale, nationale og internationale markedsforhold. Derfor kan jeg hjælpe dig, uanset om du skal købe, sælge, leje eller udleje.

Rasmus Kjærulff Ingemansen

Erhvervsmægler - Investering, Ejendomsmægler, MDE

ri@edc.dk20 96 90 8758 58 72 04EDC Erhverv Poul Erik Bech

EDC Erhverv Poul Erik Bech

Rådhuspladsen 3, mezz, 8000 Aarhus C

802@edc.dk87 30 99 30

Nordic Outlook Autumn 2024

JLL (Jones Lang LaSalle) har netop udgivet deres halvårlige rapport om det nordiske ejendomsmarked, der i denne omgang har særligt fokus på ESG og bæredygtighed i ejen­doms­bran­chen. EDC Erhverv Poul Erik Bech har nok en gang bistået med tal, tendenser og indsigter om det danske marked.

  • Nordic Outlook
  • JLL
Læs artikel

In­ve­ste­rings­ejen­dom med 10 værk­steds­le­je­re solgt for 16,5 mio. kr. i Ishøj

En in­ve­ste­rings­ejen­dom i Ishøj med 10 stabile lejere af værksteder, lager- og pro­duk­tions­lo­ka­ler er netop solgt for 16,55 mio. kr. Køber er ejen­doms­sel­ska­bet Rosengaard ApS, der slog til, da det er en in­du­stri­e­jen­dom med et fornuftigt afkast og gode ge­n­ud­lej­nings­mu­lig­he­der. EDC Erhverv Poul Erik Bech København har formidlet salget af in­ve­ste­rings­ejen­dom­men og med flere bud og høj efterspørgsel generelt på lager- og lo­gi­sti­ke­jen­dom­me, ønskes tilsvarende ejendomme til salg.

  • Ishøj
  • Industri
Læs artikel

Eksklusive dobbelthuse udsolgt i Galten et par måneder før indflytning

Byggefirmaet Fink Ejendomme er ved at færdiggøre 16 eksklusive dobbelthuse og rækkevillaer på mellem 212-144 m2 på Knopsvane Allé i Galten mellem Silkeborg og Aarhus. Med få måneder til ind­flyt­nings­da­to­en kan EDC Projekt Poul Erik Bech i samarbejde med EDC AROS Galten nu melde alle boliger udsolgt.

  • Projekt
Læs artikel