Tre markante de­tail­e­jen­dom­me til salg i Aarhus for over 100 mio. kr.

  • Aarhus
  • Detailejendomme

I Aarhus er tre markante de­tail­e­jen­dom­me med en samlet udbudspris på over 100 mio. kr. til salg. To af ejendommene er klassiske strøgejendomme på midtbyens primære handelsgade, mens den tredje er en fuldt udlejet boks­bu­ti­ke­jen­dom i Tilst. Aarhus Kommune oplever fortsat betydelig be­folk­nings­til­vækst, hvilket skaber et stærkt fundament for detailhandlen og er­hverv­se­jen­doms­mar­ke­det, fortæller EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus, der skal formidle salget af de tre ejendomme på vegne af tre forskellige sælgere.

EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus har i øjeblikket tre markante de­tail­e­jen­dom­me i Aarhus Kommune på hylderne. Med udbudspriser på henholdsvis 46,5 mio. kr., 34 mio. kr. og 24,25 mio. kr. har ejendommene en samlet udbudspris på mere end 100 mio. kr. Henrik Frost Sørensen, partner og er­hvervs­di­rek­tør, EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus, siger:

"Det er ikke hverdagskost, at tre så markante de­tail­e­jen­dom­me er på markedet samtidig i Aarhus. In­ve­ste­rings­mar­ke­det i Aarhus oplever betydelig medvind, og ak­ti­vi­tets­ni­veau­et er højt, hvilket bl.a. medvirkede til, at vores Aarhus-afdeling sidste år blev Årets Vækstenhed blandt EDC Erhverv Poul Erik Bechs 21 erhvervscentre. Den høje aktivitet gør sig også gældende for de­tail­e­jen­dom­me, og sidste år formidlede vi bl.a. salget af en større trofæejendom på Park Allé i Aarhus C og hjalp efterfølgende med at udleje de­tail­le­je­må­let i stueplan til Sjölin, Danmarks største leverandør af skræddersyede jakkesæt.”

Frank Heskjær, Head of Retail, EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus, supplerer: ”Aarhus er fortsat Jyllands suverænt største handelsby, og en væsentlig del af forklaringen er den store be­folk­nings­til­vækst i kommunen. Over de seneste ti år er ind­byg­ger­tal­let i Aarhus Kommune steget med ca. 48.000 personer, svarende til en vækst på 14,4% mod 5,6% på landsplan. Samtidig forventes befolkningen i Aarhus at vokse med yderligere 10,6% de kommende ti år. Det er markant højere end lands­gen­nem­snit­tet på 2,6% og den største be­folk­nings­til­vækst blandt landets største handelsbyer. Det skaber et stadigt voksende kundegrundlag for byens butikker og understøtter efterspørgslen efter de­tail­e­jen­dom­me i Aarhus som et attraktivt in­ve­ste­rings­ak­tiv på både kort og lang sigt.”

De­tail­e­jen­dom­me til salg i Aarhus og Omegn

Læs mere