Udbuddet af boliger i Aarhus kan slet ikke følge med efterspørgslen: Nærmest umættelig appetit på boliglejemål og bo­li­g­ud­lej­nings­e­jen­dom­me

    De senere år har der været meget snak om boligmarkedet i Smilets By, og medierne har haft travlt med at puste til ilden om, at der stod for mange tomme lejligheder i Aarhus. Situationen er nu vendt fuldstændig på hovedet, da boligtomgangen i Aarhus er helt nede på 1,4%, som indikerer, at tomgangen nærmest er ikke eksisterende. Det er endda inden de kommende studerende for alvor skal finde boliger i Aarhus i de kommende par måneder og fremtiden bliver ikke umiddelbart meget bedre, da det planlagte byggeri også halter langt efter.

    På landsplan er tomgangen helt nede på 2,6% for bo­li­g­ud­lej­nings­e­jen­dom­me, hvilket er noget at det laveste, der er målt de sidste 10 år. Især de store byer er pressede på boliger med Aarhus i spidsen. Samtidigt vil situationen på boligmarkedet i Aarhus sandsynligvis ikke blive forbedret lige foreløbigt.

    Projektchef i EDC Projekt Poul Erik Bech, Tonny Broberg, siger: "Befolkningen i Aarhus Kommune er det seneste årti steget med ca. 43.000 borgere. Det svarer til en vækst på ca. 13%, hvilket er samme vækst som hovedstaden har oplevet. Dette sammenholdt med de seneste års nedgang i byggeri af nye boliger, betyder at tomgangen nu er helt nede på 1,4%, så Aarhus nu er den storby i Danmark med den laveste tomgang. Tallet forventes om muligt, endnu lavere efter sommeren 2025, når stu­di­e­til­flyt­nin­gen har påvirket le­je­bo­lig­mar­ke­det i Aarhus, hvilket sker hver år i 3. kvartal i Aarhus."

    "Denne udvikling sammenholdt med den ufattelig tynde pipeline af nybyggeri de kommende 3-5 år forventes at have stor indvirkning på boligmarkedet og lejeniveauerne i Aarhus by. Det kan bl.a. tilskrives manglen på nye lokalplaner, som dermed forhindrer, at Aarhus kan følge med efterspørgslen, og en periode hvor in­ve­stor­in­ter­es­sen for Aarhus har været lavere en tidligere."

    Et af de større kommende boligprojekter i Aarhus er Axelhave, der er en ny bydel på det tidligere Amtssygehus i Aarhus med 376 boliger, hvor EDC Projekt Poul Erik Bech har bidraget med at optimere boligplanerne og skal formidle det kommende projektsalg og pro­jek­t­ud­lej­ning. Men her forventes de første boliger først at blive ind­flyt­nings­klar i løbet af 2027.

    Opland­skom­mu­ner også påvirket
    Tonny Broberg, EDC Projekt Poul Erik Bech, siger: "Vi kan kun bekræfte, at efterspørgslen efter boliger i Aarhus er stor. Seneste nye projekt med lejeboliger, Wil­lemo­eskar­réen på Trøjborg i Aarhus som består af 116 boliger, er udlejet markant hurtigere end estimeret og med blot få boliger tilbage til leje efter sommeren. Så der er i den grad behov for, at der sættes mere byggeri i gang i de kommende år for at sikre, at lejeniveauerne ikke når helt nye niveauer, som det opleves andre steder i Europa, når efterspørgslen markant overstiger udbuddet centralt i byerne."

    Der er allerede en tendens til en markant udvikling i lejeniveauerne, som de bynære områder i Aarhus i første omgang får stor effekt af, men som også gælder byer som Skanderborg, Hørning, Silkeborg, Syddjurs og Favrskov, som nogle af de attraktive bo­sæt­nings­om­rå­der rundt om Aarhus Kommune.

    Tonny Broberg siger: "Mange steder bygges der simpelthen ikke nok til at følge med den store efterspørgsel, og samtidigt er der ikke planlagt nok byggeri i pipelinen. Det betyder, at borgere, som ønsker at fraflytte Aarhus eller tilflytte oplandet fra øvrige dele af Danmark, har meget sværere ved at finde en ny bolig i de om­kring­lig­gen­de oplandsbyer. Det skyldes, at der er en stor efterspørgsel både fra de lokale borgere, som ønsker at tilpasse deres boligbehov, og fra kommende beboere, som tilflytter byerne, og dermed ser vi også et pres på lejeniveauerne omkring Aarhus."

    Dobbelt urbanisering
    En stor del af udviklingen på boligmarkedet kan tilskrives den såkaldte dobbelte urbanisering. Joseph Alberti, Head of Research i EDC Poul Erik Bech, forklarer: "Der burde bygges langt flere bo­li­g­ud­lej­nings­e­jen­dom­me. Det er svært at se, hvordan det ikke vil være en god forretning for investorerne med så lav tomgang på bo­li­g­ud­lej­nings­e­jen­dom­me, høje priser og en urbanisering som fortsætter i højt tempo. Det er naturligvis primært København, Aarhus og de store uni­ver­si­tets­by­er, men vi ser også klare tendenser på urbanisering i hele landet i det, vi kalder de regionale 'hovedstæder', så der er gang i en såkaldt 'dobbelt urbanisering'."

    Han fortsætter:"Her kan det godt være, at be­folk­nings­gen­nem­snit­tet falder i en kommune, men det vil langt de fleste steder være stigende i hovedbyen eller hovedbyerne i kommunen. Der er ofte vækst i handelsbyerne, mens de om­kring­lig­gen­de mindre byer har det sværere med faldende vækst og befolkningstal. Der er fx lige kommet en ny opgørelse fra Danmarks Statistik, der viser, at en stigende andel af befolkningen bor i ho­ved­stads­om­rå­det samt i byområder med 50.000 indbyggere og derover. Andelen af befolkningen, der bor i disse byområder, er vokset fra 37% i 2015 til 42% i 2025. Det svarer til en samlet vækst på 376.192 personer, så urbaniseringen vil med meget stor sandsynlighed fortsætte fremover." 

    Vi har ekspertise i pro­jek­t­ud­vik­ling, projektsalg og pro­jek­t­ud­lej­ning. Hvad end du har behov for rådgivning om en projektgrund, en projektejendom eller skal have udlejet eller solgt et projekt bolig for bolig eller som en samlet projektejendom, kan vi hjælpe dig.

    Læs mere

    National mæglervirksomhed med lokalt kendskab

    Vi er Danmarks største mæg­ler­virk­som­hed og kender både de lokale, nationale og internationale markedsforhold. Derfor kan jeg hjælpe dig, uanset om du skal købe, sælge, leje eller udleje.

    Tonny Broberg

    Pro­jek­t­di­rek­tør

    tobr@edc.dkEDC Projekt Poul Erik Bech

    EDC Projekt Poul Erik Bech

    Rådhuspladsen 3, mezz, 8000 Aarhus C

    805@edc.dk58 58 77 30