Villa Grande solgt: Fra boutique-hotel med Bed & Breakfast til direktørbolig

  • Hotel
  • Investering
  • Aarhus

Den markante ejendom ’Villa Grande’ i Hadsten er solgt. Den tidligere direktørbolig har siden 2019 været drevet som boutique-hotel med Bed & Breakfast, events, fester og ikke mindst den lokale musikfestival ’Musik på toppen’, som blev betegnet, som en af Danmarks største private havefester. EDC Erhverv Poul Erik Bech har formidlet salget af den ar­ki­tekt­teg­ne­de ejendom, som nu vender tilbage til sit oprindelige formål efter festival, fester og fuldt hus. 

”Villa Grande” i Hadsten er en 1.017 m² arkitekttegnet blandet bolig/er­hverv­se­jen­dom med en grund på over 14.000 m² tegnet af arkitekterne Friis og Moltke. Historisk har ejendommen været direktørbolig for Mogens Kjeldsen, der grundlagde Electromatic, men de seneste år har det været boutique-hotel med Bed & Breakfast. Sælger, Keld Sørensen, der har stiftet og været ejer af en maskinfabrik, siger:

”Min kone og jeg købte Villa Grande i maj 2019. Grundet Corona viste det sig at være virkelig dårlig timing, da vi havde et ½ år uden gæster. Men det ændrede sig heldigvis, og min kone, der drev stedet, sørgede for, at det blev en fin succes og vi måtte melde udsolgt flere gange. Da den lokale musikfestival blev droppet af kommunen for nogle år siden, slog vi til, og de sidste år har vi derfor, udover masser af fester og arrangementer og vores boutique-hotel med Bed & Breakfast, holdt en af Danmarks største private havefester.”

”’Musik på toppen’ havde 850 gæster første gang og hele 1.700 besøgende sidst. Det har været sjovt at bygge stedet op og gøre det til en succes, men for et år siden valgte vi at forpagte stedet ud, og da aftalen løb ud i starten af året satte vi til salg. Det har været et positivt og fint salgsforløb med EDC Poul Erik Bech, og vi er naturligvis glade for at salget er faldet på plads.”

Historisk, hyggelig stemning
Erhvervsmægler Gustav Balsby, EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus, siger: ”Villa Grande har en helt speciel, historisk stemning og står i dag med respekt for den oprindelige byggestil, som man bevidst har forsøgt at bevare. Indretningen rammer både charmen fra 1970’erne og funktionelle faciliteter med bar, pool, sauna, pejsestue, bibliotek, billard, dart og store og gode opholdsrum.”

"Vi oplever stor interesse for hoteller, kroer, camping og andre over­nat­nings­mu­lig­he­der i EDC Poul Erik Bech. Vi har derfor oprettet en landsdækkende hotel-gruppe for en mere struktureret salgsproces. Flere ønskede at videreføre Villa Grande som hotel, og der var flere sjove og gode ideer, men det kan blive en stor mundfuld. I stedet er den nu solgt til en udenlandsk køber med størstedelen af sin forretning i Danmark, som vil bruge ejendommen til både bolig og egen virksomhed. Han var så interesseret i stedet, at han købte ejendommen uden selv at have set det – han havde kun set det via Facetime med en dansk sam­ar­bejds­part­ner, der viste rundt."

Villa Grande blev bygget i 1974 af Mogens Kjeldsen som direktørbolig, på nabogrunden ved den nye fabrik til Electromatic som Hr. Kjelsen var direktør og ejer af i årene 1958-1988, hvor virksomheden blev solgt til den schweizisk-italienske koncern Carlo Gavazzi Holding AG.

National mæglervirksomhed med lokalt kendskab

Vi er Danmarks største mæg­ler­virk­som­hed og kender både de lokale, nationale og internationale markedsforhold. Derfor kan jeg hjælpe dig, uanset om du skal købe, sælge, leje eller udleje.

EDC Erhverv Poul Erik Bech

Østergade 28, 8600 Silkeborg

864@edc.dk70 20 60 75