EDC på MAPIC i Cannes: ”Fin stemning på Europas største detail-ejendomsmesse”

  • Detail
  • MAPIC

MAPIC, som er en af verdens største retail-konferencer, løb af stablen i Cannes i slutningen af sidste år. Mere end 1.500 detailbrands og 4.500 deltagere deltog i tre dage med netværk på højt niveau, professionelle møder og konferencer. Frank Heskjær, Head of Retail i EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus, var afsted for fjerde gang for at tale med detailkunder og spotte de nyeste trends for detailbutikker. Nyeste trends er outlet-butikker, fokus på oplevelser, bæredygtighed, samspil mellem butikker og onlineshopping, og så er der øget udenlandsk interesse for Danmark.

MAPIC er blevet afholdt i Cannes i Frankrig, samme sted og samme arrangører som den store ejendomsmesse MIPIM afholdes, men fokus på MAPIC er udelukkende på detailmarkedet. Frank Heskjær, Head of Retail i EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus, siger:

”Der var fin stemning på MAPIC, og en del bedre end året før, hvor stemningen var lidt trykket. Ligesom på MIPIM er der gode muligheder for at holde mange møder på kort tid med en masse spændende aktører. Det er givende at mødes med den danske og internationale detailbranche og høre om ønsker til Danmark, deres planer og hvilke byer og ejendomme, de er interesseret i. Det er det helt rigtige sted at være, hvis du ønsker at tilegne dig ny viden, spotte tendenser, skabe nye kontakter og pleje eksisterende kontakter.”

”Der var positivt, at der var relativt mange nye aktører, der deltog. Jeg sidder tilbage med et indtryk af, at der er mange, der bevæger sig fremad og detail på ingen måde er gået i stå. Der er altså mange positive tegn på udvikling og at detail i den grad har sin berettelse, så jeg havde mange inspirerende drøftelser om frem­tids­per­spek­ti­ver­ne. De aktører, jeg mødte, havde en reel interesse i at være på messen, og der var på ingen måde krisestemning. Det er det samme vi ser på det danske marked. Der er altid nogle aktører, der har det svært, men der er også mange, der gør det rigtig godt og ekspanderer i stor stil.”  

Outlets på agendaen
Hvilke tendenser var på agendaen i Cannes? Frank Heskjær siger:

”Et af de store temaer på MAPIC var outlets – både store outlets, men også enkeltstående outletbutikker. Der var mange i detailbranchen, som spår, at outlets får en større betydning i fremtiden, hvor de kommer til at fylde endnu mere i detailbilledet, så det vil vi nok også se i Danmark. Generelt har vi få outletbutikker herhjemme sammenlignet med andre lande og ikke mindst vores nabolande Sverige og Tyskland, hvor outlets er meget populære. Vi forventer, det vil blive en større trend fremover.”

”Spørgsmålet er, hvor længe der går, før det for alvor slår igennem. Herhjemme er der stadig mange, som associerer outlets med kedelige paller og papkasser, men udviklingen er helt anderledes i dag med mere eksklusive outlets. Det taler også ind i bæ­re­dyg­tig­heds­a­gen­da­en og en trend om, at vi skal passe på de ting, vi har, så detailvarerne ikke går til spilde, hvis de ikke bliver solgt. Mange ting kan godt sælges i dag, selvom det måske ikke er nyeste kollektion, så mange outlets bruges også til at sælge fx overskydende tøj eller sæsonvarer.”

National mæglervirksomhed med lokalt kendskab

Vi er Danmarks største mæg­ler­virk­som­hed og kender både de lokale, nationale og internationale markedsforhold. Derfor kan jeg hjælpe dig, uanset om du skal købe, sælge, leje eller udleje.

EDC Erhverv Poul Erik Bech

Rådhuspladsen 3, mezz, 8000 Aarhus C

802@edc.dk87 30 99 30

Mindre in­du­stri­e­jen­dom­me i høj kurs i Storkøbenhavn: To ejendomme solgt før til salg-skilte kom op

To in­du­stri­e­jen­dom­me i henholdsvis Brøndby og Greve er solgt i en hurtig handel, før der overhovedet blev sat til salg-skilte op. Det vidner om en enorm stor efterspørgsel efter mindre in­du­stri­e­jen­dom­me i Storkøbenhavn, og der er flere købeklare købere, pointerer erhvervschef Lotte Bach, EDC Erhverv Poul Erik Bech Taastrup, der har formidlet salget af de to ejendomme.

  • Greve
  • Brøndby
  • Industri
Læs artikel

Fremgang i erhvervslivet kan presse kontormarkedet i Silkeborg

Silkeborg Kommune oplever en høj be­folk­nings­til­vækst, og samtidig forventes arbejdsstyrken at stige med 12% frem mod 2040, hvilket vil gavne erhvervslivet og øge efterspørgslen efter kontorer. Trods en positiv udvikling i kontormassen, der er steget med 14% siden 2020, er der udsigt til at efterspørgslen overstiger udbuddet af kontorer, hvilket vil lægge et opadgående pres på markedslejen for kon­to­re­jen­dom­me, men også skabe potentiale for nyt kontorbyggeri. Det viser en ny analyse, udarbejdet af Re­sear­chaf­de­lin­gen i EDC Poul Erik Bech.

  • Kontor
  • Silkeborg
Læs artikel

Miljøvenligt genbrugsanlæg til genanvendelse af bleer opføres på Avedøre Holme

Den danske mil­jøvirk­som­hed, Verdis, har fået til opgave at genanvende københavnernes bleer. De har netop købt en attraktiv erhvervsgrund på Kanalholmen 24 i Hvidovre, hvor de skal opføre et nyt, grønt og miljøvenligt genbrugsanlæg, der skal sikre, at københavnernes brugte bleer bliver omdannet til genanvendelige materialer som bl.a. plast, cellulose og vand. EDC Erhverv Poul Erik Bech har formidlet salget af er­hverv­se­jen­dom­men og er­hvervs­grun­den på 10.000 m² med en be­byg­gel­ses­pro­cent på 100% på vegne af Holger Danske Flyt­te­for­ret­ning, som bliver i Rødovre.

  • Industri
  • København
Læs artikel