Ledigt præsentabelt kontorlejemål i Viborg til den kva­li­tets­be­vid­ste virksomhed

  • Kontor
  • Kontorejendom

Nu er der mulighed for at flytte ind i en af de mest markante kon­to­re­jen­dom­me i Viborg. DAHL Ad­vo­kat­part­ner­skab udlejer nemlig et utroligt spændende lejemål i stueplan og på førstesal i deres domicilejendom på Lundborgvej 18 i Viborg. EDC Erhverv Poul Erik Bech Viborg har fået til opgave at finde en lejer til lejemålet, som er op til 1.056 m² og har god synlighed ud til Ydre Ringvej.

DAHL Ad­vo­kat­part­ner­skab er et af Danmarks ældste og største advokatfirmaer med lokationer i både Aarhus, Esbjerg, Herning, København og ikke mindst deres domicil i Viborg. DAHL beskæftiger mere end 200 medarbejdere, hvoraf en fjerdedel sidder i do­mi­cil­e­jen­dom­men i Viborg. Der er dog stadig fin plads i den præsentable kontorejendom, så nu udlejer DAHL dele af ejendommen ud. Christoffer Belmann Mirasola, COO/Partner hos DAHL Ad­vo­kat­part­ner­sel­skab fortæller:

”Vi har besluttet os for leje en del af stueplan og førstesal ud. Kontoret egner sig til omkring 100 personer, men vi er kun halvdelen i Viborg, så vi har rigtig fin plads i huset, som vi gerne vil dele med en anden kva­li­tets­be­vidst virksomhed, som kan være med til at skabe lidt mere liv i det store kontorhus.”

”Kontoret egner sig perfekt til liberale erhverv, fx en bank, et konsulentfirma, et revisionsfirma eller en IT-virksomhed, men vi er bestemt også åbne over for andre virksomheder, som ønsker at have kontor i flotte rammer og med lækre faciliteter. Der er uanede par­ke­rings­mu­lig­he­der for både medarbejdere og gæster af huset, så der er rig mulighed for at holde konferencer eller andre arrangementer,” siger Christoffer Belmann Mirasola.

Unikt og fleksibelt lejemål
Det er EDC Erhverv Poul Erik Bech Viborg, som har til opgave at finde en lejer til kon­tor­le­je­må­let. Bo K. Jørgensen, partner og erhvervschef hos EDC Erhverv Poul Erik Bech Viborg, fortæller:

”Det er ikke hver dag, at man får sådan en her lejesag på hylden. Det er et helt unikt og spændende lejemål, i det, som velsagtens er Viborgs flotteste domicilejendom. Ejendommen fremtræder virkelig elegant og præsentabel, og så er der forskellige muligheder for antallet af kvadratmeter, så selv den mest kræsne lejer, vil kunne få opfyldt sine behov.”

”Der er mulighed for enten at leje alle 1.056 m² fordelt på både stueplan og første sal, eller ’nøjes’ med 386 m² i stueplan med indgang gennem den smukke og imponerende foyer. I stuen er der i alt 10 kontorer, som også kan bruges som mødelokaler og personalerum, og derudover to lyse åbne arealer til reception, en fordelingsgang, toilet­fa­ci­li­te­ter og et tekøkken. På første sal er der yderligere 14 kontorer og desuden et imponerende og unikt lysindfald med store glaspartier i loftet,” siger Bo K. Jørgensen og fortsætter:

”Ejendommen ligger på Lundborgvej 18 med facade ud mod Ydre Ringvej, som er rimelig befærdet. Der er rigtig fine til­kør­sels­for­hold til ejendommen og med kun 3 kilometer til Viborg centrum, er man også koblet til resten af byen.”

Læs mere om lejemålet på Sønderskovvej

    Klik her

    Vil du vide mere?

    Hold dig opdateret på tendenser, nøgletal og nye er­hverv­se­jen­dom­me med EDC Erhvervs nyhedsbrev.

    Tilmeld nyhedsbrev

    Mindre in­du­stri­e­jen­dom­me i høj kurs i Storkøbenhavn: To ejendomme solgt før til salg-skilte kom op

    To in­du­stri­e­jen­dom­me i henholdsvis Brøndby og Greve er solgt i en hurtig handel, før der overhovedet blev sat til salg-skilte op. Det vidner om en enorm stor efterspørgsel efter mindre in­du­stri­e­jen­dom­me i Storkøbenhavn, og der er flere købeklare købere, pointerer erhvervschef Lotte Bach, EDC Erhverv Poul Erik Bech Taastrup, der har formidlet salget af de to ejendomme.

    • Greve
    • Brøndby
    • Industri
    Læs artikel

    Fremgang i erhvervslivet kan presse kontormarkedet i Silkeborg

    Silkeborg Kommune oplever en høj be­folk­nings­til­vækst, og samtidig forventes arbejdsstyrken at stige med 12% frem mod 2040, hvilket vil gavne erhvervslivet og øge efterspørgslen efter kontorer. Trods en positiv udvikling i kontormassen, der er steget med 14% siden 2020, er der udsigt til at efterspørgslen overstiger udbuddet af kontorer, hvilket vil lægge et opadgående pres på markedslejen for kon­to­re­jen­dom­me, men også skabe potentiale for nyt kontorbyggeri. Det viser en ny analyse, udarbejdet af Re­sear­chaf­de­lin­gen i EDC Poul Erik Bech.

    • Kontor
    • Silkeborg
    Læs artikel

    Miljøvenligt genbrugsanlæg til genanvendelse af bleer opføres på Avedøre Holme

    Den danske mil­jøvirk­som­hed, Verdis, har fået til opgave at genanvende københavnernes bleer. De har netop købt en attraktiv erhvervsgrund på Kanalholmen 24 i Hvidovre, hvor de skal opføre et nyt, grønt og miljøvenligt genbrugsanlæg, der skal sikre, at københavnernes brugte bleer bliver omdannet til genanvendelige materialer som bl.a. plast, cellulose og vand. EDC Erhverv Poul Erik Bech har formidlet salget af er­hverv­se­jen­dom­men og er­hvervs­grun­den på 10.000 m² med en be­byg­gel­ses­pro­cent på 100% på vegne af Holger Danske Flyt­te­for­ret­ning, som bliver i Rødovre.

    • Industri
    • København
    Læs artikel