Ny partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech Sønderjylland

  • Sønderjylland

Morten Gram (43) er optaget som ny partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech Sønderjylland. Morten er bosat i Løgumkloster, hvor han også er født og opvokset, og deraf har et indgående kendskab til lokalområdet i Sønderjylland. Han kommer fra finanssektoren med et job i Danske Bank, hvor han de sidste 18 år har haft forskellige roller, heraf de sidste 12 år i ledende roller.

"De sidste 10-15 år har jeg arbejdet med ejendomme, og det synes jeg har været superspændende, så jeg glæder mig til at beskæftige mig med det i endnu højere grad," siger den nye partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech Sønderjylland, Morten Gram.

Morten Gram kommer fra et job som formuechef i Danske Bank i Sydjylland og Kolding. Tidligere har han været filialdirektør og er­hvervs­di­rek­tør, ligeledes i Danske Bank, hvor han har arbejdet i 18 år og dermed opbygget stor erfaring inden for finanssektoren.

"Jeg er glad for at blive optaget i partnerkredsen i EDC Erhverv Poul Erik Bech Sønderjylland. Jeg glæder mig til at 'stå på egne ben' og være ansvarlig for at udvikle og vækste afdelingen sammen med de to andre dygtige partnere Morten Dahl Rask og Bjørn Borg," siger Morten Gram.

Han fortsætter: "Jeg kender Morten Dahl Rask fra vores fælles tid i Danske Bank og Bjørn Borg virker også som en utrolig behagelig fyr. Vi er alle tre fra lokalområdet, og det er en stor fordel, at vi kender hver en flække i området. Vi er stadig det, som jeg vil betegne som unge, så jeg glæder mig bare til at give den gas og komme i gang med at angribe det sønderjyske er­hverv­se­jen­doms­mar­ked. Det er samtidigt spændende at blive en del af en succes, hvor de to virkelig har formået at sætte os på landkortet og vundet markedsandele i Sønderjylland."

Morten Gram er bosat i Løgumkloster med sin kone Pia og deres to døtre på 17 og 14 år. Udover gerningen som familiefar, er Morten en del af bestyrelsen på den lokale idræt­s­ef­ter­sko­le, SINE.

Ét fælles erhvervscenter
En ny ejerstruktur i EDC Erhverv Poul Erik Bech betyder, at de to erhvervscentre i Sønderborg og Aabenraa fremover bliver drevet i fællesskab af de tre partnere i EDC Poul Erik Bech Sønderjylland.

"Det er et utrolig spændende tidspunkt, at jeg kommer ind i EDC Poul Erik Bech. Etableringen af ét fælles erhvervscenter, men med to lokationer i Sønderborg og Aabenraa, er det helt rigtige i forhold til at fortsætte udviklingen og skabe vækst i de fire sønderjyske kommuner. Den rejse vil jeg utrolig gerne være en del af, og jeg glæder mig bare til at komme i gang," siger Morten Gram.

Poul Erik Bech supplerer: "Siden de to sønderjyske erhvervscentre blev til ét stærkt og stort regionalt erhvervscenter under navnet EDC Erhverv Poul Erik Bech Sønderjylland, har vi været på udkig efter en kompetent partner. Vi har ønsket at finde en som kan være med til at fortsætte den meget positive udvikling for os i Sønderjylland."

"Derfor er vi også utrolig glade for, at Morten Gram indtræder som partner. Han kommer med en solid erfaring fra den finansielle sektor og er også et kendt ansigt i lokalområdet, så det er en stærk kapacitet, vi har fået ombord på holdet. Vi glæder os meget til at følge vores udvikling i Sønderjylland," siger Poul Erik Bech.

Vil du vide mere?

Hold dig opdateret på tendenser, nøgletal og nye er­hverv­se­jen­dom­me med EDC Erhvervs nyhedsbrev.

Tilmeld nyhedsbrev

Market Update Q3 2026 - DK

I denne udgave af Market Update kigger vi nærmere på de første syv måneder på er­hverv­se­jen­doms­mar­ke­det i 2026. Trods en rolig start på året, er årets samlede transak­tions­vo­lu­men oppe på ca. 9/10-dele af transak­tions­vo­lu­men i samme periode sidste år. Udviklingen drives fortsat primært af boligsegmentet, som står for knap 2/3-dele af den samlede transak­tions­vo­lu­men. Se hvordan de resterende ejendomstyper fordeler sig i magasinet, og få bl.a. indsigt i de aktuelle tomgangstal, markedsleje-niveauer, afkastkrav og dansk økonomi. God læselyst!

  • Market Update
Læs artikel

Market Update Q3 2026 - UK

In this edition of Market Update, we take a closer look at the first seven months of the commercial property market in 2026. Despite a quiet start to the year, the total transaction volume for the year is now at around 9/10 of the transaction volume for the same period last year. This trend continues to be driven primarily by the residential segment, which accounts for just under two-thirds of the total transaction volume. See how the remaining property types are distributed in the magazine, and gain insights into the latest vacancy figures, market rent levels, required rates of return and the Danish economy. Enjoy reading!

  • Market Update
Læs artikel

Jyske Banks domicil i Vejle gennem 24 år solgt til lokal ejen­doms­in­ve­stor

Siden 2002 har Jyske Bank haft ’hjemmebane’ på Enghavevej i Vejle midtby. Næste år flytter banken og har derfor solgt ejendommen, som også indeholder ni boliglejemål, som alle er udlejet. Køber er LER Ejendomme med Lars Eriksen i spidsen, som ikke kunne stå for fristelsen ved en let administrerbar ejendom. EDC Erhverv Poul Erik Bech Trekantområdet har formidlet salget off-market til udbudsprisen på 33,5 mio. kr.

  • Kontor
  • Trekantområdet
Læs artikel