Ny partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech Sønderjylland

  • Sønderjylland

Morten Gram (43) er optaget som ny partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech Sønderjylland. Morten er bosat i Løgumkloster, hvor han også er født og opvokset, og deraf har et indgående kendskab til lokalområdet i Sønderjylland. Han kommer fra finanssektoren med et job i Danske Bank, hvor han de sidste 18 år har haft forskellige roller, heraf de sidste 12 år i ledende roller.

"De sidste 10-15 år har jeg arbejdet med ejendomme, og det synes jeg har været superspændende, så jeg glæder mig til at beskæftige mig med det i endnu højere grad," siger den nye partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech Sønderjylland, Morten Gram.

Morten Gram kommer fra et job som formuechef i Danske Bank i Sydjylland og Kolding. Tidligere har han været filialdirektør og er­hvervs­di­rek­tør, ligeledes i Danske Bank, hvor han har arbejdet i 18 år og dermed opbygget stor erfaring inden for finanssektoren.

"Jeg er glad for at blive optaget i partnerkredsen i EDC Erhverv Poul Erik Bech Sønderjylland. Jeg glæder mig til at 'stå på egne ben' og være ansvarlig for at udvikle og vækste afdelingen sammen med de to andre dygtige partnere Morten Dahl Rask og Bjørn Borg," siger Morten Gram.

Han fortsætter: "Jeg kender Morten Dahl Rask fra vores fælles tid i Danske Bank og Bjørn Borg virker også som en utrolig behagelig fyr. Vi er alle tre fra lokalområdet, og det er en stor fordel, at vi kender hver en flække i området. Vi er stadig det, som jeg vil betegne som unge, så jeg glæder mig bare til at give den gas og komme i gang med at angribe det sønderjyske er­hverv­se­jen­doms­mar­ked. Det er samtidigt spændende at blive en del af en succes, hvor de to virkelig har formået at sætte os på landkortet og vundet markedsandele i Sønderjylland."

Morten Gram er bosat i Løgumkloster med sin kone Pia og deres to døtre på 17 og 14 år. Udover gerningen som familiefar, er Morten en del af bestyrelsen på den lokale idræt­s­ef­ter­sko­le, SINE.

Ét fælles erhvervscenter
En ny ejerstruktur i EDC Erhverv Poul Erik Bech betyder, at de to erhvervscentre i Sønderborg og Aabenraa fremover bliver drevet i fællesskab af de tre partnere i EDC Poul Erik Bech Sønderjylland.

"Det er et utrolig spændende tidspunkt, at jeg kommer ind i EDC Poul Erik Bech. Etableringen af ét fælles erhvervscenter, men med to lokationer i Sønderborg og Aabenraa, er det helt rigtige i forhold til at fortsætte udviklingen og skabe vækst i de fire sønderjyske kommuner. Den rejse vil jeg utrolig gerne være en del af, og jeg glæder mig bare til at komme i gang," siger Morten Gram.

Poul Erik Bech supplerer: "Siden de to sønderjyske erhvervscentre blev til ét stærkt og stort regionalt erhvervscenter under navnet EDC Erhverv Poul Erik Bech Sønderjylland, har vi været på udkig efter en kompetent partner. Vi har ønsket at finde en som kan være med til at fortsætte den meget positive udvikling for os i Sønderjylland."

"Derfor er vi også utrolig glade for, at Morten Gram indtræder som partner. Han kommer med en solid erfaring fra den finansielle sektor og er også et kendt ansigt i lokalområdet, så det er en stærk kapacitet, vi har fået ombord på holdet. Vi glæder os meget til at følge vores udvikling i Sønderjylland," siger Poul Erik Bech.

Vil du vide mere?

Hold dig opdateret på tendenser, nøgletal og nye er­hverv­se­jen­dom­me med EDC Erhvervs nyhedsbrev.

Tilmeld nyhedsbrev

Nu bliver der færre tomme lagerlokaler for første gang i tre år

Siden 2022 har Danmark fået flere og flere tomme lokaler til lager og logistik, men nu går det den anden vej, viser tal fra Ejendomstorvet.dk. Der er flere forklaringer og den nye tendens forventes at fortsætte, vurderer industrichef i EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus.

  • Lager og Logistik
  • Industri
  • Ejendomstorvet
Læs artikel

Campingplads med privat strand og stort ud­vik­lings­po­ten­ti­a­le til salg i Sønderjylland

En af Danmarks få campingpladser med direkte adgang til stranden er sat til salg. Vikær Strand Camping, som ligger midt i den sønderjyske natur ud til Lillebælt, ejes af et ægtepar, der i løbet af 14 år har udviklet forretningen til at være en velbesøgt og veldrevet campingplads. Campingpladsen har status som godkendt feriecenter og rummer muligheden for at udvide hyt­te­ka­pa­ci­te­ten og holde helårsåbent. Den 174.984 m² store campingplads med 465 enheder har et prisskilt på 32,5 mio. kr., og salget skal formidles af EDC Erhverv Poul Erik Bech Sønderjylland.

  • Camping
  • Sønderjylland
Læs artikel

Er­hverv­se­jen­doms­mar­ke­det ser fortrøst­nings­fuldt frem mod 2026

2025 har budt på en markant fremgang på er­hverv­se­jen­doms­mar­ke­det, og det tyder på, at fremgangen fortsætter i 2026. Det viser EDC Erhverv Poul Erik Bechs for­vent­nings­un­der­sø­gel­se, hvor mere end 1.800 respondenter fra ejen­doms­bran­chen har givet deres bud på fremtiden. Det er 11. år i træk, at undersøgelsen gennemføres og for­vent­nin­ger­ne til det kommende år har sjældent været så optimistiske og fortrøst­nings­ful­de, som frem mod 2026.

  • Forventninger til 2026
  • Forventningsundersøgelse
Læs artikel