Nyt boligområde med 40 ét- og toplansboliger skyder op i Hornslet

    Et nyt, moderne og mangfoldigt boligprojekt med 40 nye boliger er på vej i Hornslet på Djursland. Det nye boligområde med navnet Møllestedet rummer en velovervejet sammensætning af ét- og toplansboliger på 80-110 m² og henvender sig til både børnefamilier, par og seniorer. EDC Projekt Poul Erik Bech og den lokale EDC-butik i Hornslet skal formidle salget af boligerne, hvor priserne starter fra 2,425 mio. kr. og boligerne forventes at være ind­flyt­nings­klar i efteråret 2025.

    Nye boliger skyder i vejret i stationsbyen Hornslet på Djursland og i efteråret 2025 forventes de første af de 40 nye boliger at stå klar til indflytning. Bag projektet står Urban Group, som har stort fokus på både boligernes indretning og det samlede udtryk i det nye boligområde.

    Jesper Juul, direktør, Urban Group, fortæller: "Vi har arbejdet målrettet på at skabe et boligområde med variation og sammenhæng. Ét­plans­bo­li­ger­ne er ideelle for seniorer og mindre familier, mens de rummelige toplansboliger skaber gode rammer for større familier. Boligtyperne er nøje tilpasset målgrupperne, og de gode planløsninger skal sikre optimal udnyttelse af huset og dets areal. Vi forventer stor interesse for boligerne med det attraktive prisleje."

    "Vi har valgt at lave boligerne i samarbejde med Huskompagniet, som har leveret råhusene og fa­ca­de­be­klæd­ning, hvortil vores håndværkere har udført det indvendige arbejde. Arkitekturen tager udgangspunkt i materialevalg, der både er tidssvarende og skaber en harmonisk helhed i området. Vi har haft fokus på bæredygtigt byggeri og med stor gen­an­ven­de­lig­hed ift. LCA mv.," siger Jesper Juul.

    De 40 nye boliger i Møllestedet fordeler sig på 8 mindre étplansboliger med to værelser, 12 étplansboliger med tre soveværelser, og 20 toplansboliger med 3 soveværelser.

    Attraktiv beliggenhed
    Malthe Brøckner Siggaard, indehaver af EDC Hornslet, siger: "Vi har allerede mange kunder, som har henvendt sig, da boligernes størrelser og den gode beliggenhed gør det attraktivt for dem. Med placering midt i Hornslet bliver Møllestedet et centralt og aktivt be­bo­el­ses­om­rå­de, hvor beboerne får let adgang til hverdagens nødvendigheder uden at gå på kompromis med kvalitet og komfort."

    "Trans­port­mu­lig­he­der­ne med både bil og letbane er optimale til store dele af Østjylland, og der er let adgang til Aarhus, der kan nås på under en halv time. Samtidigt ligger boligerne midt i naturen ned til beskyttet naturområde med sø. Den samlede pakke gør Hornslet til et attraktivt område at bosætte sig i," siger Malthe Brøckner Siggaard.

    Tonny Broberg, projektchef, EDC Projekt Poul Erik Bech, stemmer i: "Møllestedet er et godt eksempel på, hvordan man kan skabe et boligområde, der både favner forskellige livsfaser og samtidig passer perfekt ind i lokalområdet. Det er kva­li­tets­bo­li­ger i et trygt og aktivt nærmiljø."

    "Med kort afstand til både skole, idræts­fa­ci­li­te­ter og dag­lig­va­re­ind­køb, er det et oplagt valg for mange. Boligerne er tilbagetrukket fra større veje og børn kan fra en ung alder færdes sikkert rundt i byen. Alle boliger bliver med udgang til have, og adgang til store dejlige fællesarealer, så Møllestedet bliver et dejligt sted at bo for de fremtidige beboere," siger Tonny Broberg.

    National mæglervirksomhed med lokalt kendskab

    Vi er Danmarks største mæg­ler­virk­som­hed og kender både de lokale, nationale og internationale markedsforhold. Derfor kan jeg hjælpe dig, uanset om du skal købe, sælge, leje eller udleje.

    Tonny Broberg

    Pro­jek­t­di­rek­tør

    tobr@edc.dkEDC Projekt Poul Erik Bech

    EDC Projekt Poul Erik Bech

    Åboulevarden 70, 5. sal, 8000 Aarhus C

    805@edc.dk58 58 77 30

    NEXT flytter til Kopenhagen Furs hovedsæde: Sætter to ejendomme til i alt 200 mio. kr. til salg i offentligt udbud

    NEXT Uddannelse København sætter nu to ejendomme, individuelt til salg, i offentligt udbud. De fraflytter to ejendomme i Rødovre (80 mio. kr.) og Albertslund/Glostrup (120 mio.kr.) og flytter i de kommende år ind i Kopenhagen Furs tidligere hovedsæde i Glostrup. EDC Erhverv Poul Erik Bech formidlede dengang salget af det tidligere minkhovedsæde og har igen fået opgaven med at formidle salget af de to ejendomme, som er en god blanding af kontor, lager, logistik, produktion, værksted, undervisning og evt. boliger.

    • Investering
    Læs artikel

    Stort, topmoderne kontordomicil eller flerbrugerhus skal bygges og udlejes i Skejby

    En generel mangel på kon­tor­fa­ci­li­te­ter til større virksomheder i Aarhus og omegn betyder, at et nyt stort kon­tor­do­mi­cil­pro­jekt på samlet 13.055 m² i Skejby ved Aarhus er på tegnebrættet. På Hedeager 35 i Skejby, tæt på Aarhus Uni­ver­si­tets­ho­spi­tal, letbane og motorvej, opføres en ny og ambitiøs er­hverv­se­jen­dom med særlig appel til en eller flere større virksomheder. Byggeriet sættes i gang, så snart de første lejere er fundet og EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus er hyret til opgaven på vegne af et større aarhusiansk konsortium.

    • Aarhus
    • Kontor
    Læs artikel

    Salling Group har solgt Lollands Centret i Maribo på kun to måneder

    Salling Group valgte efter mange års ejerskab at sætte Lollands Centeret i hjertet af Maribo til salg for et par måneder siden. Allerede mellem jul og nytår 2025 blev der sat blæk på papiret. Salget er formidlet af EDC Erhverv Poul Erik Bech Sydsjælland og køber er An Other Invest med Mads Landrok i spidsen, som allerede ejer et par andre indkøbscentre.

    • Lolland
    • Detail
    Læs artikel