Produktions- og lagerejendom på 18.440 m² til udlejning centralt i Ringkøbing

  • udlejning
  • Ringkøbing

EDC Erhverv Poul Erik Bech er valgt til at formidle udlejningen af 18.440 m² produktions- og lagerbygninger centralt i Ringkøbing i Midtjylland. På fabrikken har DOVISTA produceret facadevinduer frem til årsskiftet, men nu er produktionen flyttet til andre dele af virksomheden. Der søges en ny lejer, gerne én ankerlejer, men en opdeling i mindre lejemål af de tre pro­duk­tions­byg­nin­ger på henholdsvis 8.200 m², 8.000 m² og 2.300 m² kan også blive en løsning.

DOVISTA som hører til VKR Gruppen har netop stoppet produktionen i Ringkøbing på Vesterled 8, da produktionen er flyttet til Polen, Litauen og Herning.

Nicolai Christian Ægidius, Group Legal Counsel i VKR Holding, siger: "Vi søger en ankerlejer eller alternativt flere nye permanente, langsigtede lejere. De vil forhåbentlig blive lige så glade for ejendommene, som vi har været i de sidste mange årtier. Det er en meget central beliggenhed i Ringkøbing i et veludbygget erhvervsområde. Det er altså en god placering med nem adgang til det om­kring­lig­gen­de vejnet og til­kør­sels­for­hol­de­ne er gode."

"Det er desuden tæt på midtbyen, havnen og hyggelige Hotel Fjordgården er lige om hjørnet. Samtidigt er der gode op­de­lings­mu­lig­he­der på de tre pro­duk­tions­e­jen­dom­me og mange par­ke­rings­mu­lig­he­der. Lejerne vil desuden selv have mulighed for at præge ejendommene, hvilket vi i moderat omfang også gerne vil hjælpe med at gennemføre, da vi er interesserede i at finde en eller flere lejere, der ønsker at være lejere i mange år fremover," siger Nicolai Ægidius, fra VKR Holding, og fortsætter:

"Vi har valgt EDC Erhverv Poul Erik Bech til at hjælpe med udlejningen, da de tidligere professionelt har hjulpet os med at sælge 11 bygninger på i alt 33.000 m² i Skærbæk i Sydjylland til Skærbæk Erhvervspark, som bl.a. tæller lokale træ- og mø­bel­pro­du­cen­ter. Det gik rigtig fint, så vi håber naturligvis på endnu et til­freds­stil­len­de forløb."

Vinduer, køkkener eller møbler?
Men hvem kan blive de næste lejere, der får glæde af produktions- og la­ger­byg­nin­ger­ne i Ringkøbing? Morten Dahl Rask, partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech Sydjylland, som var primus motor på salget af ejendommene i Skærbæk, siger:

"Vi er naturligvis rigtig glade for, at VKR Holding endnu engang har valgt os til at hjælpe dem. Denne gang skal vi hjælpe med at fremleje de velbeliggende lejemål centralt i Ringkøbing. Der er mange, gode an­ven­del­ses­mu­lig­he­der for en eller flere kommende lejere. Det er oplagt med lager, produktion eller showroom. Mest oplagt vil naturligvis være en eller flere virksomheder, der minder om dem."

"Ejendommene kan således bruges til produktion af vinduer, møbler, køkkener og lign., da der allerede er udsugning til træspåner og spånfyr. Det kan også være pladskrævende de­tail­virk­som­he­der som fx byggemarkeder eller virksomheder med brug for meget lagerplads, da det er en knap 50.000 m² stor grund og de tre pro­duk­tions­e­jen­dom­me er på i alt 18.440 m². En løsning kan fx også være virksomheder, der er un­der­le­ve­ran­dø­rer til vind­møl­le­in­du­stri­en, da de ofte har korte deadlines og har fordel af at være tæt på vind­møl­le­pro­duk­tio­nen. Det skyldes ikke mindst, at Vestas er placeret ved Ringkøbing Havn. Der er altså mange an­ven­del­ses­mu­lig­he­der for de velplacerede pro­duk­tions­e­jen­dom­me."

Lejemål i rigtig god stand
Terkel Præst Berthelsen, partner, EDC Erhverv Poul Erik Bech Midtjylland/Herning, supplerer: "Generelt fremstår lejemålet i rigtig god stand med mange gode faciliteter. Adgangen til lager og produktion er via porte og der er flere læsseramper. Der er også fine par­ke­rings­mu­lig­he­der lige foran ejendommen og en stor, fælles kantine og gode per­so­na­le­fa­ci­li­te­ter."

"Til­kør­sels­for­hol­de­ne for lastbiler er desuden gode med nem adgang til vejnettet, herunder Herningvej, en af byens store indfaldsveje og messe-motorvejen mod Herning klares på ca. 30 min. Er­hvervs­hav­nene i Hvide Sande og Esbjerg og fx Billund Lufthavn tilgås inden for en acceptabel køretid. Der er også kort afstand til offentlig transport, byens mange ud­dan­nel­ses­in­sti­tu­tio­ner, ind­købs­mu­lig­he­der, gågaden, bymidten i øvrigt og miljøet ved havnen, så ejendommene er virkelig attraktive. Så vi glæder os til at hjælpe med at finde den eller de rigtige lejere."

Læs mere om lager- og
pro­duk­tions­e­jen­dom­men

Klik her

Udbuddet af boliger i Aarhus kan slet ikke følge med efterspørgslen: Nærmest umættelig appetit på boliglejemål og bo­li­g­ud­lej­nings­e­jen­dom­me

De senere år har der været meget snak om boligmarkedet i Smilets By, og medierne har haft travlt med at puste til ilden om, at der stod for mange tomme lejligheder i Aarhus. Situationen er nu vendt fuldstændig på hovedet, da boligtomgangen i Aarhus er helt nede på 1,4%, som indikerer, at tomgangen nærmest er ikke eksisterende. Det er endda inden de kommende studerende for alvor skal finde boliger i Aarhus i de kommende par måneder og fremtiden bliver ikke umiddelbart meget bedre, da det planlagte byggeri også halter langt efter.

    Læs artikel

    Fremtiden sikret efter turbulent tid: Populær festival køber campingplads

    Musik i Lejet har siden 2009 afholdt deres festival på p-pladsen ved stranden i Tisvilde, men sådan bliver det ikke i år. I stedet rykker den populære festival 5 km væk til Tisvildeleje Camping, som de netop har købt. EDC Erhverv Poul Erik Bech Nordsjælland har formidlet salget af campingpladsen, der udover Musik i Lejet skal bruges til både camping og events i fremtiden.

    • Musik i Lejet
    • Camping
    • Investering
    Læs artikel

    Ungt brødrepar følger i faderens fodspor med nyt bygge- og in­ve­ste­rings­pro­jekt i Slagelse

    Efter mere end 30 år med samme ejer er en bo­li­g­ud­lej­nings­e­jen­dom på Slotsgade 44 i Slagelse nu solgt. Køber er et ungt brødrepar Marcus Vestergaard (23) og Luca Vestergaard (19) fra BoBedst, som totalrenoverer ejendommens seks lejemål og planlægger at opføre yderligere to boliger på en tilhørende grund. Salget er formidlet af EDC Erhverv Poul Erik Bech Slagelse, som også formidlede Marcus Vestergaards køb af sin første ejendom på Bredegade 66 i 2020, da han blot var 18 år gammel.

    • investering
    • Slagelse
    Læs artikel