Salling Group sætter er­hverv­se­jen­dom med mange muligheder til salg for 55 mio. kr.

  • Viby J

Salling Group har sat en af Vibys mest markante er­hverv­se­jen­dom­me til salg. I mere end 30 år har ejendommen på Viby Ringvej 20-22 huset møbelhandel og frem til august 2027 lejer ILVA ejendommen, hvorefter den står til en købers frie disposition. Ejendommen rummer ca. 7.800 m² og salget skal formidles af EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus. Udbudsprisen er 55 mio. kr.

På en særdeles synlig hjørnegrund ved Viby Torv udbydes en markant er­hverv­se­jen­dom med betydeligt udviklings- og vær­di­ska­bel­ses­po­ten­ti­a­le. Ejendommen har siden begyndelsen af 1990'erne været en fast del af handelslivet i Viby. Først som Horsens Bolighus og de senere år som ILVA har adressen været en velkendt destination for kunder fra hele Aarhus-området. Nu vurderer Salling Group, at tidspunktet er det rette til at afhænde ejendommen.

Klaus Bugge Andersen, Ejendomschef hos Salling Group, siger: ”Ejendommen har været en del af vores portefølje i mange år og har gennem tiden huset stærke de­tail­kon­cep­ter. Vi har løbende udviklet og optimeret vores ejen­doms­por­te­føl­je, og salget er et naturligt led i den proces. Vi ser et stort potentiale i ejendommen og glæder os til at finde en ny ejer, som kan bygge videre på de mange muligheder, adressen rummer.”

Historisk han­dels­desti­na­tion med nye perspektiver
Ejendommen er opført i 1963 og blev moderniseret i 2015. Den omfatter ca. 7.800 m², heraf ca. 2.276 m² kælder, og ligger på en 7.140 m² stor grund med omkring 70 par­ke­rings­plad­ser.ILVA råder i dag over ca. 6.513 m² på et tidsbegrænset lejemål, som udløber den 31. august 2027. En tidligere dagligvaredel står allerede ledig, og da arealet ikke længere kan anvendes til dag­lig­va­re­han­del, åbner det døren for en lang række alternative er­hvervs­an­ven­del­ser.

Ifølge Tonny Broberg, pro­jek­t­di­rek­tør hos EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus, er det netop flek­si­bi­li­te­ten, der gør ejendommen særlig interessant: ”Det er sjældent, at en ejendom med den her størrelse, synlighed og placering kommer på markedet. Den kan fungere videre som er­hverv­se­jen­dom, men den giver også en ny ejer mulighed for at tænke i helt nye koncepter. Kombinationen af de eksisterende rammer, den stærke eksponering mod Viby Ringvej og de mange par­ke­rings­plad­ser udgør i hvert fald et særdeles attraktivt udgangspunkt.”

Attraktiv placering midt i et område i udvikling
Ejendommen er velbeliggende i Viby J i den sydlige del af Aarhus, få 100 meter fra områdets primære knudepunkt ved Viby Centret og Viby Torv, med facade og dermed stor synlighed mod den travle Skanderborgvej, der er en af byens ho­ved­færds­elsår­er.

Tonny Broberg siger: ”Placeringen er svær at overgå. Der er stor synlighed mod en af de mest trafikerede indfaldsveje til Aarhus, rigtig gode adgangsforhold og et stort kundegrundlag lige uden for døren. Desuden slutter motorvejen 500 meter fra ejendommen, hvilket giver perfekte til­kør­sels­for­hold. Det er kvaliteter, som mange virksomheder efterspørger, uanset om de arbejder med detailhandel, showroom, kontor eller service.”

Nutidige muligheder og langsigtet ud­vik­lings­po­ten­ti­a­le
Ejendommen er omfattet af Lokalplan 971, der giver mulighed for centerformål som detailhandel, kontorer, klinikker, restauranter, caféer og serviceerhverv. Det giver stor fleksibilitet for en kommende ejer, mens grunden samtidig rummer et interessant langsigtet ud­vik­lings­per­spek­tiv, hvis planforholdene på sigt ændres.

Frank Jensen, partner og direktør, EDC Erhverv Poul Erik Bech, siger: ”Investorer og virksomheder efterspørger i stigende grad ejendomme, hvor der både er et stærkt cashflow på kort sigt og mulighed for at skabe yderligere værdi over tid. Her får man en markant ejendom med en vel­do­ku­men­te­ret placering, fleksible an­ven­del­ses­mu­lig­he­der og et ud­vik­lings­po­ten­ti­a­le, som er svært at finde mange steder i Aarhus. Det gør den interessant for en bred kreds af købere.”

Læs mere om ejendommen på Viby Ringvej

www.edc.dk