Vækster i Danmark: Nordic Crane udvider med ny in­du­stri­e­jen­dom i Brabrand

  • Aarhus
  • Industri

Nordic Crane, der er førende to­tal­le­ve­ran­dør af mobilkraner, heavylift og spe­ci­al­trans­port i Skandinavien, udvider deres til­ste­de­væ­rel­se i Danmark efter to succesrige år. Virksomheden flytter til Logistikparken i Brabrand, hvor ejen­doms­sel­ska­bet ÅF Tek­nik­T­re­kan­ten planlægger at sælge flere in­du­stri­e­jen­dom­me. EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus har formidlet salget, som undervejs krævede justeringer og kreativitet for at tilfredsstille købers pladsbehov.

Skandinaviske Nordic Crane, der er to­tal­le­ve­ran­dør af mobilkraner, heavylift og spe­ci­al­trans­port med flere end 400 maskiner og 450 medarbejdere på tværs af Danmark, Sverige og Norge, flytter til Logistikparken 19 i Brabrand. Købet af den nye in­du­stri­e­jen­dom er næste skridt, efter virksomheden har været på en imponerende vækstrejse, siden de startede deres aktiviteter op i Danmark for to år siden.

Casper Finn Petersen, Direktør i Nordic Crane Danmark, fortæller: ”Sammen med mine to meddirektører, Mikkel Eriksen og Morten Eriksen, fik vi i 2022 ansvaret for at starte Nordic Cranes danske operationer op med to afdelinger i Kvistgård og Hasselager. Vi har siden taget store markedsandele, og vores vækst er derfor årsagen til, at vi nu udvider vores aktiviteter i Danmark – både med in­du­stri­e­jen­dom­men i Brabrand, men også med vores fremtidige domicil, der er under opførelse på en erhvervsgrund i Taastrup, som EDC Erhverv Poul Erik Bech Herlev formidlede salget af i sin tid.”

”Med vores nye in­du­stri­e­jen­dom bliver vi en del af et attraktivt erhvervsområde med lignende virksomheder i logistik- og di­stri­bu­tions­bran­chen. Vi bliver i nærheden af Aarhus, hvor vi har et stort kundenetværk, og med ejendommens korte afstand til E45 kan vi let servicere vores kunder i hele Jylland. Ejendommen på 573 m2 havde allerede de nødvendige installationer samt god loftshøjde, og dens gode til- og fra­kør­sels­for­hold var en afgørende faktor, da vi opererer med store maskiner og kraner.”

Sælger naboejendomme
Sælger af Logistikparken 19 er ejen­doms­sel­ska­bet ÅF Tek­nik­T­re­kan­ten, der i sin tid opførte hele er­hvervs­om­rå­det for at udleje in­du­stri­e­jen­dom­me­ne til transport- og lo­gi­stik­bran­chen. Mogens Madsen, direktør hos ÅF Tek­nik­T­re­kan­ten, fortæller:

”Det var ÅF Tek­nik­T­re­kan­ten og diverse dat­ter­sel­ska­ber, der opførte Logistikparken tilbage i 2008. Er­hvervs­om­rå­det har siden vokset sig større, og af tilflyttere kan man bl.a. nævne Salling Group og Danske Fragtmænd, hvor sidstnævnte har overtaget det meste af aktiviteten derude. Vi havde oprindeligt planer om at udleje Logistikparken 19, men da den tidligere er blevet benyttet til synshal for lastbiler, appellerede den til et meget lille segment af lejere. Derfor var det ikke nogen nem opgave at finde en køber til ejendommen, hvilket EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus på glimrende vis hjalp os med at løse, hvilket de også har gjort mange andre gange. Vi ejer fortsat de to naboejendomme, et tankanlæg og en værk­sted­s­e­jen­dom, som vi også planlægger at sælge inden for den nærmeste fremtid.”

Små justeringer gjorde udfaldet
Salgsaftalen af Logistikparken 19 er formidlet af EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus, der på vegne af sælger tidligere har solgt 100.000 m2 erhvervsjord i Logistikparken og lo­gi­sti­ke­jen­dom­me for flere hundrede mio. kr. i området. Mads Bjerrum Christensen, industrichef, EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus, der har ført de to parter sammen, fortæller:

”Vi er glade for igen at have hjulpet sælger med at få solgt sine aktiver i Logistikparken. Salget blev udfordret af Nordic Cranes ønske om mere udenomsareal, som oprindeligt bestod af 4.014 m2. Heldigvis ejer sælger også nabogrunden, hvilket gjorde det muligt at ændre de matrikulære forhold, så Nordic Crane nu overtager et større grundstykke. Justeringer og kreativitet samt køber og sælgers velvillighed har været afgørende for, at handlen er lykkedes, og vi vil gerne ønske begge parter tillykke med aftalen.”

National mæglervirksomhed med lokalt kendskab

Vi er Danmarks største mæg­ler­virk­som­hed og kender både de lokale, nationale og internationale markedsforhold. Derfor kan jeg hjælpe dig, uanset om du skal købe, sælge, leje eller udleje.

EDC Erhverv Poul Erik Bech

Rådhuspladsen 3, mezz, 8000 Aarhus C

802@edc.dk87 30 99 30

Udbuddet af boliger i Aarhus kan slet ikke følge med efterspørgslen: Nærmest umættelig appetit på boliglejemål og bo­li­g­ud­lej­nings­e­jen­dom­me

De senere år har der været meget snak om boligmarkedet i Smilets By, og medierne har haft travlt med at puste til ilden om, at der stod for mange tomme lejligheder i Aarhus. Situationen er nu vendt fuldstændig på hovedet, da boligtomgangen i Aarhus er helt nede på 1,4%, som indikerer, at tomgangen nærmest er ikke eksisterende. Det er endda inden de kommende studerende for alvor skal finde boliger i Aarhus i de kommende par måneder og fremtiden bliver ikke umiddelbart meget bedre, da det planlagte byggeri også halter langt efter.

    Læs artikel

    Fremtiden sikret efter turbulent tid: Populær festival køber campingplads

    Musik i Lejet har siden 2009 afholdt deres festival på p-pladsen ved stranden i Tisvilde, men sådan bliver det ikke i år. I stedet rykker den populære festival 5 km væk til Tisvildeleje Camping, som de netop har købt. EDC Erhverv Poul Erik Bech Nordsjælland har formidlet salget af campingpladsen, der udover Musik i Lejet skal bruges til både camping og events i fremtiden.

    • Musik i Lejet
    • Camping
    • Investering
    Læs artikel

    Ungt brødrepar følger i faderens fodspor med nyt bygge- og in­ve­ste­rings­pro­jekt i Slagelse

    Efter mere end 30 år med samme ejer er en bo­li­g­ud­lej­nings­e­jen­dom på Slotsgade 44 i Slagelse nu solgt. Køber er et ungt brødrepar Marcus Vestergaard (23) og Luca Vestergaard (19) fra BoBedst, som totalrenoverer ejendommens seks lejemål og planlægger at opføre yderligere to boliger på en tilhørende grund. Salget er formidlet af EDC Erhverv Poul Erik Bech Slagelse, som også formidlede Marcus Vestergaards køb af sin første ejendom på Bredegade 66 i 2020, da han blot var 18 år gammel.

    • investering
    • Slagelse
    Læs artikel