Drømmer du om fred, plads og naturen helt tæt på? Holbækgårdvej 2 ligger helt i et grønt og åbent landskab, hvor marker, skov og lange kig over naturen sætter scenen. Når du ankommer, mødes du af et flot syn af det store lindetræ som troner på gårdspladsen, samt den charmerende og velholdte ejendom med originale træk. Her får du gode udhusbygninger og masser af muligheder for dig, der ønsker et liv på landet. Derudover kan det næves at der er installeret solceller, Genvex og varmepumpe hvilket er med til at sikre den grønne energi.
Udenfor folder ejendommen sig for alvor ud, da den ca. 2,5 ha. store grund med 0,5 ha fredskov giver masser af luft omkring boligen og byder på skønne grønne arealer, der tiltrækker et rigt dyreliv, som jævnligt kommer på besøg. Du får et skønt kig over åbne marker og det omkringliggende landskab, mens statsskoven danner en grøn kulisse tæt ved hjemmet. En mulighed er at plante mere skov i området.
De gode udbygninger omfatter blandt andet drivhus, lade, mulighed for løsdrift, værksted, redskabs- og disponible rum samt dobbelt carport, hvilket giver fine og oplagte muligheder for dyrehold og den pladskrævende hobby. Som en helt særlig detalje, er der en stor overdækket terrasse i forlængelsen af stalden, hvilket giver dig mulighed for at sidde og nyde udsigten mod vest over egen skov og ådalen.
Ejendommen er oprindeligt opført i 1858, og den særlige karakter mærkes fortsat i de klassiske rammer. Stuehuset rummer ikke mindre end hele 229 m² med en praktisk og velfungerende planløsning. Det lyse køkken har god skabsplads og spiseplads, mens den åbne forbindelse leder videre til den rummelige spisestue med et stort vinduesparti mod haven, som giver et dejligt lysindfald. Herfra fortsætter du til opholdsstuen gennem den dobbelte glasdør - Dermed er her rig plads til at være sammen på. Endvidere finder du et soveværelse, to værelser og kontor samt bryggers, et flot badeværelse med sauna og ekstra gæstetoilet. På 1.salen findes endnu et værelse og et stort loftsrum, hvor du kan udleve dine boligdrømme ved at få endnu mere plads at boltre dig på eller etablering af yderligere værelser. Kælderen giver gode muligheder for opbevaring.
Haven er anlagt, så der er rig plads til at boltre sig på, og terrasserne indbyder til fuld nydelse af sommeren.