På Lyngbyvej 86 ved Løkken finder du denne sjældne ejendom, som forener landlig idyl, erhvervsmuligheder og en attraktiv beliggenhed tæt på nogle af Danmarks smukkeste kystområder. Ejendommen omfatter et stort stuehus på hele 324 m², som består af hovedboligen på 245 m2 plus integreret gæstefløj/selvstændig lejlighed på 79 m2. Denne flotte hovedbolig, er til-og ombygget i 2003 og 2006 og i de sidste 10 år gennemrenoveret så omfattende og kompromisløs, at det i dag fremstår som et nybygget hus hvor moderne boligkomfort går hånd i hånd med landlivets frihed og charme.
Hovedhuset rummer et imponerende indgangsparti og en flot stor "herregårdsagtig" hall med loft til kip og støbt flisebelagt trappe. Der er køkken/alrum med smuk udsigt over haven og markerne, stort soveværelse med udgang til både walk-in-closet og nybygget terrasse i haven, 2 luksus badeværelser- det ene med både brusekabine og indmuret hjørnebadekar, værelse (som bruges i dag som kontor), fryserum og vaskerum/fitnessrum med infrarød sauna på stueetagen og stue + tekøkken og 3 værelser + opbevaringsrum + repos på 1. sal. Komforten er i absolut særklasse med gulvvarme i hele stueetagen samt det meste af 1. sal.
Idet der er brugt kvalitetsmaterialer, samt arkitekt lignende detaljer sammenholdt med den store loftshøjde, tilføjer det huset hygge og fornemmelse af eksklusivitet. Der er indlagt lynhurtige fibernet i hele huset.
Her er god plads til den store familieidyl eller til dem, der ønsker rummelige rammer kombineret med muligheden for at drive virksomhed hjemmefra.
Til ejendommen hører 16,3 hektar jord, der strækker sig gennem et varieret og naturskønt landskab. På arealerne findes blandt andet to smukke søer, som bidrager til områdets særlige atmosfære og samtidig rummer et spændende potentiale som f.eks. fiske sø. De 6,9 hektar af jorden er i dag bortforpagtet til lokal landmand. Derudover er der ca. 3,86 hektar omkring ejendommen hvor der i dag dyrkes kornafgrøder. Resten er grund, græsarealer samt § 3 naturarealer.
De omfattende driftsbygninger/erhvervsbygninger på ca. 1600 m2 giver mange anvendelsesmuligheder. Driftsbygningerne indeholder bl.a. en stor maskinhal på 370 m2 med 6,5 m højde til kip med stor 4,5 m høj alu port + garage med automatisk alu port med udgang til værksted.
I dag drives der en populær oplevelsesspark med bondegårds/klappedyr og forskellige attraktioner for børn og barnlige sjæler samt et tilhørende cafeteria.
Derudover drives der almindelig landbrugsdrift.
Ejendommens cafeteria på 111 m2 med udsigt til rislende springvand i bassinet med ænder, vanddrevet møllehjul og vandfald samt det populære kaninslot som nabo, er perfekt til at servicere parkens gæster eller drive selvstændig virksomhed. Dette giver mulighed for at videreføre en eksisterende forretning med et solidt fundament, men samtidig åbner ejendommen døren for en lang række alternative anvendelser såsom gårdbutik, oplevelsesvirksomhed, dyrehold, klinik, (hobby)landbrug eller anden form for erhverv.
Beliggenheden er i en klasse for sig. Kun cirka 1,5 km fra Vesterhavet og den fantastiske badestrand får du naturen helt tæt på. Området byder på skov, klitter, åbne vidder og et rigt dyreliv, hvilket gør ejendommen attraktiv både som helårsbolig og som grundlag for turistrelaterede aktiviteter. Skolebus kører lige forbi og der er 800 m til den offentlige transport.
Herunder de væsentligste punkter om ejendommen
• Hovedbolig: Flot og gennemgribende renoveret hovedbolig på 245 m2 med 2 flotte badeværelser, samt gulvvarme i hele stueetagen og det meste af 1. sal.
• Gode jagtmuligheder: Ejendommens størrelse og rige natur med søer, skjul og beplantning tæt på Vestkysten skaber optimale betingelser for et rigt dyreliv. Her er fantastiske muligheder for privat jagt på f.eks. råvildt, fasaner og trækvildt direkte på egen grund.
• Større sø med vandcykler: Ejendommens store sø indbyder til ren livsnydelse, hvor man kan sejle rundt på de tilhørende vandcykler i fuldstændig ugenerede rammer.
• Beliggenhed: Unik beliggenhed Kun 1,5 km fra Vesterhavet og fantastisk badestrand
• Perfekt til dyrehold: De eksisterende stisystemer, folde og indhegninger gør desuden jorden ideel til alt fra det helt store hestehold til naturpleje.
• Family Farm Fun Park og Erhverv: Parken har i mange år glædet tusindvis af børnefamilier og har mange faste kunder. Faciliteterne med indhegninger, stalde, legepladser og publikumsfaciliteter fungerer og benyttes af sælger i dag.
Der er også mulighed for andet liberalt erhverv som f.eks. gårdbutik, klinik eller lign.
Som inspiration se vedhæftede link: https://www.youtube.com/watch?v=YVW7o-L41xE&t=27s (Vær opmærksom på at videoen er fra 2013 og ikke viser parken som den er i dag)
• Lejlighed til bondegårdsferie: Som en ekstra bonus rummer ejendommen en separat, indretningsklar lejlighed på 79 m2, der er ideel til udlejning som bondegårdsferie eller Bed & Breakfast eventuelt via Airbnb, hvilket sikrer en stærk og stabil biindtægt. Lejligheden kan med fordel også bruges som teenager bolig/gæstebolig.
• Til ejendommen hører 16,3 hektar jord. De 6,9 hektar af jorden er i dag bortforpagtet til lokal landmand. Derudover er der ca. 3,86 hektar omkring ejendommen hvor der i dag dyrkes kornafgrøder. Resten er grund, græsarealer samt §3 arealer.
Her får du en sjældent udbudt ejendom, hvor bolig, natur og erhvervsmuligheder går op i en højere enhed. En ejendom, der skal opleves af købere, som drømmer om plads, frihed og muligheden for at skabe noget helt unikt. Velkommen til Lyngbyvej 86, 9480 Løkken. En ejendom med muligheder ud over det sædvanlige