58 års ejerskab snart slut: Herskabelig plan­teavls­e­jen­dom på Nordfyn til salg for knap 28 mio. kr.

  • Landbrug
  • Nordfyn

En herskabelig plan­teavls­e­jen­dom på mere end 100 ha er sat til salg i Søndersø ved Nordfyn. Den nuværende ejer har selv drevet traditionelt landbrug siden 1968, inden han for 15 år siden bortforpagtede ejendommens 90 ha planteavlsjord. Med flere uudnyttede drifts­byg­nin­ger er der potentiale for fx fårehold, ungdyr, fo­der­pro­duk­tion eller hestestutteri. Salget af "Lykkesborg", som også byder på en hovedbygning i klassisk bindingsværk på 430 m² og særdeles gode jagtforhold, skal formidles af EDC Landbrug Poul Erik Bech. Prisen lyder på knap 28 mio. kr.

I 1968 købte den dengang 24-årige landmand, Anders Fog-Petersen, plan­teavls­e­jen­dom­men "Lykkesborg" i Søndersø på Nordfyn. Nu nærmer et langt kapitel sig sin afslutning. Efter 58 år som ejer har han truffet den svære beslutning om at sætte sit hjem, livsværk og den 105 ha store ejendom til salg.

"Min kone og jeg har begge rundet de 80 år, og da vores fire børn har valgt den akademiske levevej, har et ge­ne­ra­tions­skif­te ikke været muligt. De første træthedstegn meldte sig for efterhånden 15 år siden, hvor vi valgte at bortforpagte ejendommens 90 ha planteavlsjord til en lokal landmand. Siden da har vi nydt livet på gården, hvor dagligdagen bl.a. har budt på he­ste­o­p­stald­ning og pasning af den skønne, parklignende have i forlængelse af boligen. Den del tærer efterhånden også på kræfterne, og derfor har vi truffet den svære beslutning at sætte "Lykkesborg" til salg efter 58 år," fortæller Anders Fog-Petersen og fortsætter:

"Jorden har altid været drevet som traditionelt landbrug og dyrkes i dag med almindelige afgrøder i omdrift, herunder raps, korn og græsfrø. Derudover har der tidligere været opfedning af slagtesvin i nogle af de tilhørende bygninger, hvilket giver køber mulighed for evt. at indsætte anden form for dyrehold. Køber overtager også et særdeles charmerende og velholdt hovedhus fra slutningen af 1700-tallet på 430 m², som har dannet rammen om utallige gode stunder for vores familie. Vi håber, en kommende ejer vil værne rigtig godt om stedet, hvor der også er direkte adgang til særdeles gode jagtforhold, da de resterende knap 15 ha er udlagt til skov og søer med både fasan-, råvildt- og andejagt."

Uudnyttede drifts­byg­nin­ger
EDC Landbrug Poul Erik Bech skal formidle salget af "Lykkesborg" til en pris på knap 28 mio. kr. Land­brugs­kon­su­lent med ansvar for Midtjylland og Fyn, Dennis Rosenberg, siger:

"Lykkesborg" er en historisk ejendom, der med sin flotte allé ned til hovedhuset i karakteristisk bindingsværk og en helt enestående have fremstår med et herskabeligt præg, som bestemt ikke er hverdagskost for land­brugs­e­jen­dom­me. Den nuværende ejer har indgået en 1-årig for­pagt­nings­af­ta­le med en lokal landmand om jorden, hvilket er en stabil løsning, der giver den nye ejer mulighed for at fokusere på udviklingen af de eksisterende drifts­byg­nin­ger på knap 2.500 m²."

"Der er bl.a. mere end 1.000 m² tidligere svinestald, en fritliggende stålbuehal på 652 m² og en bygning på over 200 m² med god loftshøjde, som evt. kan udlejes og dermed skabe en attraktiv lejeindtægt for køber. En ny ejer får altså en god mulighed for at tilpasse land­brugs­drif­ten efter egne ønsker, og "Lykkesborg" kunne fx sagtens udvide de nuværende rammer for he­ste­o­p­stald­ning til et større stutteri og dermed bringe nyt liv i de historiske bygninger."

Landbrugsmægler med nationalt netværk

Vi er en specialiseret land­brugs­af­de­ling, og en del af Danmarks størtse ejen­doms­mæg­ler­virk­som­hed. Ud over land­brugs­af­de­ling, får du et landsdækkende netværk af 19 erhvervscentre og over 80 boligbutikker, til at sælge dit landbrug.

Dennis Rosenberg

Land­brugs­kon­su­lent, Midtjylland & Fyn

der@edc.dk29 64 73 5058 58 76 96EDC Landbrug Poul Erik Bech

EDC Landbrug Poul Erik Bech

Rådhusgade 6, 6200 Aabenraa

621@edc.dk73 33 13 00

Stort privat initiativ sikrer omlægning af 278 ha landbrug til natur

EDC Landbrug Poul Erik Bech har formidlet salget og været uvildig part på et stort naturprojekt, som netop er solgt i et yderst naturskønt område omkring Næs Å nord for Vordingborg. Projektet består af 10 selvstændige handler med i alt 278 ha landbrugsjord, til en samlet pris på knap 60 mio. kr. Handlerne er kommet i stand på privat initiativ og køber er virksomheden Earthbreak med ægteparret Camilla Voigt Zacho og Jacob Jelsing i spidsen. Det store sammenhængende område skal efter høst omlægges fra landbrugsjord til natur - til glæde for alle i området.

  • Landbrug
  • Landbrugsjord
  • Natur
Læs artikel

Hvad betyder principperne for ny kvæl­stof­re­gu­le­ring for dansk landbrug?

Regeringen of­fent­lig­gjor­de de længe ventede principper for en ny kvæl­stof­re­gu­le­ring for dansk landbrug i slutningen af sidste år. Ny regulering implementeres i 2027 og går kort sagt fra kvælstofkvoter til ud­led­nings­kvo­ter – altså fra at regulere, hvor meget gødning der må tilføres markerne, til at regulere, hvor meget kvælstof der faktisk må udledes fra markerne til kystvandet.

  • Kvælstofregulering
  • Planteavl
Læs artikel

EDC Poul Erik Bech - Landbrug Fokus 1. halvår 2026

I denne udgave af Landbrug Fokus sætter vi fokus på, hvad principperne for ny kvæl­stof­re­gu­le­ring betyder for dansk landbrug. EDC Landbrug Poul Erik Bech forventer ikke, at det vil påvirke markedet markant, og priserne på både jord og ejendomme er fortsat stigende. Se også et stort udvalg af land­brugs­e­jen­dom­me til salg i hele landet, og læs mere om flere af vores sager, der bl.a. tæller fo­der­for­ret­nin­gen Knardrupgaard i Stenløse, den herskabelige plan­teavls­e­jen­dom Lykkesborg på Nordfyn og en økologisk land­brugs­por­te­føl­je med høns og kyllinger på Lolland-Falster.

  • Landbrug Fokus
Læs artikel