EDC Landbrug Poul Erik Bech udvider og ansætter landbrugsmægler på Sjælland
- Landbrug
- Landbrugsmægler
Line Hansen har været ejendomsmægler i 27 år, heraf 20 år som selvstændig ejer af en EDC boligbutik i Jyderup, hvor hun også har solgt landbrugsjord og landbrugsejendomme. Hun har solgt sin boligbutik i Jyderup, da hun ville prøve noget andet karrieremæssigt. Da hendes kæreste, far og brødre alle er landmænd, har hun i den grad landbruget inde under huden. Hun har derfor takket ja til at blive landbrugsmægler i EDC Poul Erik Bech, som er Danmarks største ejendomsmæglervirksomhed, som også har landsdækkende landbrugsafdelinger.
EDC Poul Erik Bech er Danmarks største ejendomsmæglervirksomhed med 76 boligbutikker, 21 erhvervscentre og flere end 700 medarbejdere og dækker hele Danmark – også med landbrugsafdelinger. Line Hansen siger:
”Efter 27 år i ejendomsbranchen, hvoraf de sidste 20 år har været som selvstændig ejer af en boligbutik i EDC Jyderup, ville jeg gerne prøve noget andet, inden det var for sent. Jeg valgte at sælge min butik til EDC Poul Erik Bech, og da Poul Erik spurgte, hvad jeg nu skulle lave, svarede jeg, at det vidste jeg ikke helt endnu. Så fremlagde han idéen om at blive landbrugsmægler hos Frank Poll og resten af det dygtige team på Sjælland & Øerne.”
”Jeg har et indgående kendskab til landbruget, og derfor synes jeg naturligt, at det er et yderst spændende område. Landbruget fylder rigtig meget hos alle i min familie, så det er et område som altid har haft min store interesse. Så det var heldigvis lige sådan en ny mulighed, jeg havde brug for, så jeg glæder mig enormt til at starte som landbrugsmægler.”
Født ind i landbruget
Line Hansen kommer fra Næstved-egnen og startede sin karriere som ejendomsmægler i Næstved. Hun bor på en gård med kæreste og tre børn i Stenmagle mellem Sorø og Holbæk. Hun fortsætter:
”Jeg er født og opvokset på landet og har altid boet på landet. Inden jeg blev ejendomsmægler, har jeg også arbejdet på en landbrug i Frederikssund og har solgt heste på en landbrugsejendom i Helsinge. Jeg er vild med heste og har redet hele mit liv og gør det stadig, så det må siges, at jeg har landbruget inde under huden. Så jeg glæder mig til at komme i gang og få landbruget endnu mere ind på livet i mit arbejdsliv også.”
Landet en landbrugskapacitet
Line Hansen skal fremover dække Sjælland & Øerne hos EDC Landbrug Poul Erik Bech fra landbrugsafdelingen i Næstved. Her skal hun arbejde tæt sammen med landbrugschef og forstkandidat Frank Poll og resten af temaet. Frank Poll, siger: ”Vi er rigtig glade for, at vi har landet en aftale med en landbrugskapacitet som Line Hansen, der har landbruget i årene. Hun er en rigtig dygtig mægler med stor erfaring fra ejendomsbranchen. Samtidigt har hun løbende gennemført og formidlet en lang række handler med landbrugsjord og landbrugsejendomme i løbet af hendes 27 år i branchen.”
”Vi har længe haft travlt og været på udkig efter den helt rigtige profil til at styrke os, og det må vi i den grad sige er lykkedes med Line på holdet. Vi glæder os derfor rigtig meget til, at hun starter 1. september 2026, så vi fremover kan hjælpe endnu flere landmænd med at sælge, købe og vurdere deres landbrug.”
Frank Poll var med til at starte EDC Landbrug Poul Erik Bech op for 7 år siden, og det har lige fra starten været en stor succes. Det er gået over al forventning og i dag er EDC Landbrug Poul Erik Bech landsdækkende landbrugsmæglere.

