Moderne og eksklusiv landejendom med palæ, erhverv og 22 ha jord til salg

    En flot herskabelig landejendom med er­hvervs­byg­nin­ger og 22 ha jord er sat til salg for over 11 mio. kr. Den palæagtige lystejendom ligger på Nyskovvej 13 i Vamdrup vest for Kolding. Salget skal formidles af EDC Landbrug Poul Erik Bech og EDC Erhverv Poul Erik Bech Trekantområdet.

    En moderne landejendom med en sjælden kombination af herskabelig bolig, er­hvervs­mæs­si­ge muligheder og store naturarealer i idylliske omgivelser er netop kommet til salg. Siden 1999 har Lars Bjerregaard ejet ejendommen, og siden har stedet udviklet sig fra en lille landejendom til en moderne og eksklusiv landejendom, fortæller han:

    "Vi overtog ejendommen som et lille landsted i 1999, men siden har det udviklet sig til at være en flot, moderne landejendom. I 2001 forvandlede vi de gamle stalde til moderne er­hvervs­byg­nin­ger, og i 2009 opførte vi en ny hovedbygning, der i dag fremstår som en eksklusiv ejendom med palæagtige træk."

    "Vi har valgt at sætte ejendommen til salg, da vi ikke kan løbe fra vores dåbsattest. Vores børn er flyttet hjemmefra, og det efterlader os med mere plads, end vi har behov for. Vores virksomhed Farmer Tronic holder fortsat til i er­hvervs­byg­nin­ger­ne, men efter outsourcing af store dele af produktionen sidder vi i dag kun tre medarbejdere med salg og administration. Vi vil gerne blive på adressen, men hvis en ny ejer har andre planer for bygningerne, finder vi naturligvis en løsning," siger Lars Bjerregaard.

    Farmer Tronic udvikler og producerer elektroniske må­le­in­stru­men­ter, vejesystemer og fugtmålere til særligt landbruget. Tidligere sad de op mod 15 ansatte i er­hvervs­byg­nin­ger­ne på Nyskovvej, men produktionen er outsourcet og nu sidder virksomheden tre mand med salg og administration.

    Noget helt særligt
    Ole Windfeld Nielsen, landbrugschef hos EDC Landbrug Poul Erik Bech Jylland, der sammen med det lokale erhvervscenter i EDC Erhverv Trekantområdet skal formidle salget af ejendommen, siger: "Det er ikke hver dag, vi ser sådan en landejendom. Når porten åbner sig automatisk ved ankomsten til ejendommen, står det straks klart, at man er kommet til noget helt særligt. Ejendommen er en enestående lystejendom, hvor der er kræset for både komfort, æstetik og funktionalitet."

    "Den herskabelige hovedbygning fra 2009 fremstår som et sandt palæ med 354 m² i absolut særklasse. Overalt er der tænkt på detaljen - fra de eksklusive materialevalg til den gennemtænkte planløsning. I stueplan træder man ind i en imponerende hall med en smuk trappe, og herfra åbner boligen sig. Boligen er desuden opvarmet med jordvarme og har naturligvis gulvvarme overalt. Udearealerne er også meget smukke, og de knap 22 ha jord er anlagt med enge, skov og direkte adgang til Søgård Sø med flere fiskearter."

    Imponerende er­hvervs­byg­nin­ger
    John Wendel Vogt, erhvervsmægler hos EDC Erhverv Poul Erik Bech Trekantområdet, supplerer: "De gamle stalde er ombygget til imponerende er­hvervs­byg­nin­ger på i alt 771 m², som ejeren af boligen i dag anvender til virksomheden, Farmer Tronic. Her findes både kontorlokaler, opvarmede pro­duk­tions­lo­ka­ler og koldhaller samt 4 stk. hestebokse. Virksomheden er åben for at blive i lokalerne, hvis ikke den nye ejer skal bruge lokalerne."

    Han fortsætter: "Det er en oplagt ejendom for enten hestefamilien eller naturfamilien, der drømmer om masser af plads, idylliske rammer, privatliv og naturskønne omgivelser. Det er også en oplagt mulighed for den selvstændige familie, der ønsker at drive virksomheden hjemmefra. Der findes ikke mange bedre muligheder for at kombinere bolig og erhverv på samme adresse, som tilfældet er her."

    Landbrugsmægler med nationalt netværk

    Vi er en specialiseret land­brugs­af­de­ling, og en del af Danmarks største ejen­doms­mæg­ler­virk­som­hed. Ud over land­brugs­af­de­ling, får du et landsdækkende netværk af 19 erhvervscentre og over 80 boligbutikker, til at sælge dit landbrug.

    Ole Windfeld Nielsen

    Landbrugschef, Jylland

    own@edc.dk31 25 38 1658 58 77 40EDC Landbrug Poul Erik Bech

    EDC Landbrug Poul Erik Bech

    Rådhusgade 6, 6200 Aabenraa

    621@edc.dk73 33 13 00

    Stort privat initiativ sikrer omlægning af 278 ha landbrug til natur

    EDC Landbrug Poul Erik Bech har formidlet salget og været uvildig part på et stort naturprojekt, som netop er solgt i et yderst naturskønt område omkring Næs Å nord for Vordingborg. Projektet består af 10 selvstændige handler med i alt 278 ha landbrugsjord, til en samlet pris på knap 60 mio. kr. Handlerne er kommet i stand på privat initiativ og køber er virksomheden Earthbreak med ægteparret Camilla Voigt Zacho og Jacob Jelsing i spidsen. Det store sammenhængende område skal efter høst omlægges fra landbrugsjord til natur - til glæde for alle i området.

    • Landbrug
    • Landbrugsjord
    • Natur
    Læs artikel

    Hvad betyder principperne for ny kvæl­stof­re­gu­le­ring for dansk landbrug?

    Regeringen of­fent­lig­gjor­de de længe ventede principper for en ny kvæl­stof­re­gu­le­ring for dansk landbrug i slutningen af sidste år. Ny regulering implementeres i 2027 og går kort sagt fra kvælstofkvoter til ud­led­nings­kvo­ter – altså fra at regulere, hvor meget gødning der må tilføres markerne, til at regulere, hvor meget kvælstof der faktisk må udledes fra markerne til kystvandet.

    • Kvælstofregulering
    • Planteavl
    Læs artikel

    EDC Poul Erik Bech - Landbrug Fokus 1. halvår 2026

    I denne udgave af Landbrug Fokus sætter vi fokus på, hvad principperne for ny kvæl­stof­re­gu­le­ring betyder for dansk landbrug. EDC Landbrug Poul Erik Bech forventer ikke, at det vil påvirke markedet markant, og priserne på både jord og ejendomme er fortsat stigende. Se også et stort udvalg af land­brugs­e­jen­dom­me til salg i hele landet, og læs mere om flere af vores sager, der bl.a. tæller fo­der­for­ret­nin­gen Knardrupgaard i Stenløse, den herskabelige plan­teavls­e­jen­dom Lykkesborg på Nordfyn og en økologisk land­brugs­por­te­føl­je med høns og kyllinger på Lolland-Falster.

    • Landbrug Fokus
    Læs artikel