Robotterne kommer: Er fremtidens landbrug ubemandede?

  • Landbrug

Den teknologiske udvikling i landbruget tager fart. Der kommer flere og flere robotter, droner og kunstig intelligens (AI) bliver mere og mere udbredt. Men hvor hurtigt går udviklingen? LandbrugFokus har taget en snak med Thomas Nitschke fra Teknologisk Institut om udviklingen.    

Thomas Nitschke er faglig leder for markteknologi på Teknologisk Institut, hvor han siden 2016 har haft fokus på droner, sen­sor­tek­no­lo­gi, markrobotter og præ­ci­sions­tek­no­lo­gi. Han siger:

”I Teknologisk Institut er vi inde over en del ud­vik­lings­pro­jek­ter, hvor vi bl.a. er med til at teste og understøtte forskellige markrobotter, og vi arbejder også meget med droner og er meget aktive indenfor præ­ci­sions­land­brug og sen­sor­tek­no­lo­gi. I forhold til robotter er vi bl.a. med til at teste og validere robotterne, så vi er med til at sikre, at de udfører det arbejde, som de lover, at sikkerheden er i orden og alt er som det skal være. Det er et enormt spændende område, hvor vi får flere og flere projekter, og udviklingen kommer til at tage kvantespring i fremtiden. Ingen tvivl om, at udviklingen tager fart fremover.”  

Hvor langt er vi?
Ifølge Danmarks Statistik er det især de store landbrug, som har taget præ­ci­sions­tek­no­lo­gi­en til sig. Men hvor langt er vi egentlig nået med den teknologiske udvikling? Thomas Nitschke siger:

”Vi er nået ret langt i Danmark, hvor vi har arbejdet med præ­ci­sions­land­brug i over 20 år. Danmarks Statistik har opgjort danske landmænds brug af præ­ci­sions­tek­no­lo­gi til i alt 78% af det danske dyrkede areal på 2.6 mio. ha. i 2023. Men der sidder stadig en person i traktoren og holder øje med, at tingene gennemføres korrekt, så her er det endnu ikke ubemandede maskiner, men det vil helt klart komme. Vi har i Teknologisk Institut gennemført en hel del undersøgelser, der påviser, at danske landmænd ved at benytte præ­ci­sions­tek­no­lo­gi­er, som moderne GPS-teknologi og digitale værktøjer kan opnå en hel del besparelser ved både såning, gødskning, mekanisk ukr­ud­st­be­kæm­pel­se og sprøjtning.”

Kunstig intelligens (AI)
Men i forhold til robotter og AI går udviklingen hurtigt. ”Der bliver brugt enorme summer på forskning og udvikling i robotter og AI. Der er stadig langt vej igen, og vi har kun lige set begyndelsen. Men der er allerede langt flere ting, som man kan i dag, end for bare et par år siden. Udviklingen går hurtigere og hurtigere og teknologien bliver bedre og bedre. Fx kan robotterne i dag langt bedre se forskel på afgrøde og ukrudt og flere og flere maskiner er klar til markedet. Den hurtige udvikling på AI vil for alvor rykke branchen. Før i tiden gik landbrugsviden videre fra generation til generation, men nu kan robotter pleje og dyrke planter med en viden og indsigt, der er os mennesker langt overlegen,” siger Thomas Nitschke.     

Han fortsætter: ”Udover den teknologiske udvikling er der også andre forhold, der gør sig gældende for, at udviklingen vil speede op. Det er svært at skaffe kvalificerede medarbejdere, der gider at arbejde i marken, så det kan være svært at skaffe hænder, da noget af arbejdet kan være trivielt med mange gentagelser. De førerløse robotmaskiner vil på sigt overtage meget af markarbejdet. Men selvom udviklingen går hurtigt, er der stadig lang vej igen. Men ingen tvivl om, at flere og flere processer og arbejdsopgaver vil blive overtaget af maskiner. På sigt vil robotterne også blive mere kon­kur­ren­ce­dyg­ti­ge i pris, så de kommer helt sikkert i stor stil – eller rettere sagt: De er her allerede, men de vil overtage mere og mere af arbejdet.”

Kina har fart på
Thomas Nitschke fra Teknologisk Institut siger om udviklingen: ”Som eksempel på udviklingen kan nævnes, at når kineserne sætter sig noget for, så rykker udviklingen hurtigt. I Kina har regeringen i samarbejde med uni­ver­si­te­ter­ne udarbejdet en femårsstrategi med officielle mål, hvor de fleste arbejdsopgaver i landbruget skal foregå ubemandet af robotter. I Kina er arbejdskraft langt billigere end den vestlige verden, så hvis det kan betale sig for dem, kan det betale sig for de fleste. Det vil uden tvivl få en stor betydning for fremtidens landbrug, da ver­dens­be­folk­nin­gen bliver ved med at vokse og flere og flere munde skal mættes, så fremtidens landbrug vil i højere og højere grad være ubemandede – eller i hvert fald med meget færre medarbejdere til at drive bedriften.”  

Landbrugschef i EDC Landbrug Poul Erik Bech, Frank Poll, supplerer: ”I sidste udgave af LandbrugFokus fortalte vi historien om, at alle landmænd skal forholde sig til ESG og bæredygtighed, da det er et spørgsmål om ’licence to operate’ i fremtiden. Ligesom land­brugs­e­jen­dom­men er mere værd, hvis den arbejder med ESG og ellers er i tiptop stand med en høj produktivitet, så vil du også kunne få mere for din bedrift den dag du vil sælge, hvis du er med på den nyeste, teknologiske udvikling. På den måde kan potentielle købere se, at det er en veldrevet og højteknologisk bedrift, som er værd at investere i.”  

Hvorfor kommer robotterne?

    • Mangel på arbejdskraft: En af de vigtigste grunde for robotter i landbruget er mangel på arbejdskraft. Mange bedrifter mangler medarbejdere og er nødt til at købe robotter, selvom det måske nogle steder ikke helt kan betale sig endnu og økonomien ikke helt hænger sammen. Men arbejdet skal udføres.

    • Sparer penge: Der kan naturligvis også være økonomi i robotter. Kan bedriften spare penge, er landmanden klar til at investere, og det er nemmere at låne penge i banken, hvis man kan påvise, at der er penge at spare. Har man på bedriften en række mindre robotmaskiner, som en enkelt medarbejder kan programmere og holde øje med, er der penge at spare. Det gælder både på mandskab og maskiner. Priserne på robotter er efterhånden så kon­kur­ren­ce­dyg­ti­ge, at man kan købe en del mindre robotter i stedet for en stor traktor til fx 1,5 mio. kr.

    • Undgå tunge maskiner i marken: Det er en fordel at undgå tung trafik i marken, da det ikke er godt for jorden. Ubemandede maskiner behøver ikke at være så store, da de kan køre rundt i marken i længere tid, uden det koster mandskabsløn.

    • Undgår kedelig, trivielt og ensformigt arbejde: Robotter kan overtage arbejde, der kræver mange gentagelser, som hverken er interessante eller udfordrende for medarbejderne. Det kan fx være lugearbejde i høj­vær­di­af­grø­der, såning eller høst på kæmpestore marker.

    • ESG og bæredygtighed: Mange af maskinerne kører på solceller, så det er med til at spare diesel på landbrugets tunge maskiner.

    • Mindre plan­te­be­skyt­tel­se: Robotten ved præcis, hvor frøet er sået, da den selv har sået det, hvilket i stor stil sparer på plan­te­be­skyt­tel­se. Erfaringerne viser, at landmanden kan spare helt op til 60-90%, da der kun sprøjtes efter behov. Der er fx også robotter, der dræber ukrudt med laser, hvilket er med til at spare endnu mere. Den teknologiske udvikling gør bedrifterne mere bæredygtige og sparer ressourcer.

Landbrugsmægler med nationalt netværk

Vi er en specialiseret land­brugs­af­de­ling, og en del af Danmarks største ejen­doms­mæg­ler­virk­som­hed. Ud over land­brugs­af­de­ling, får du et landsdækkende netværk af 19 erhvervscentre og over 80 boligbutikker, til at sælge dit landbrug.

Frank Poll

Landbrugschef, forstkandidat, ejendomsmægler, MDE

fpo@edc.dk22 14 65 28EDC Landbrug Poul Erik Bech

EDC Landbrug Poul Erik Bech

Østergade 2, 4700 Næstved

199@edc.dk58 58 77 09

228 ha plan­teavls­e­jen­dom med godslignende karakter til salg for 73 mio. kr. i Stubbekøbing

En herskabelig plan­teavls­e­jen­dom med moderniseret hovedhus, tre boliglejemål og syv drifts­byg­nin­ger er sat til salg for 73 mio. kr. i Stubbekøbing på Nordfalster. EDC Landbrug Poul Erik Bech skal formidle salget af den imponerende ejendom, der råder over 228 ha. dyrk­nings­sik­ker landbrugsjord med enormt potentiale for grøn produktion.

  • Landbrug
  • Lolland Falster
Læs artikel

Sol og vind over Danmark: Nogle udviklere lover guld og grønne skove ved opførelse af solceller

Der er megen hype om solceller, vindmøller og alternative an­ven­del­ses­for­mer på landbrugsjord, hvor landmanden fx med det helt rigtige sol­cel­le­pro­jekt kan få pengene hjem 3-4 gange mere end ved bort­for­pagt­ning eller traditionel landbrugsdrift. Det skaber naturligvis interesse, men også en række useriøse spillere i markedet, som ofte lover for meget. Landbrugschef i EDC Landbrug Poul Erik Bech, Frank Poll, anbefaler, at landmanden finder en seriøs partner.

  • Landbrug
  • LandbrugFokus
  • Bæredygtighed
Læs artikel

Vær­di­an­sæt­tel­se af fast ejendom: ”De foreløbige ejen­doms­vur­de­rin­ger fylder hos land­brugs­kun­der­ne”

Reglerne om at værdiansætte fast ejendom ved ge­ne­ra­tions­skif­ter/fa­mi­lie­over­dra­gel­ser/dødsboer kan være vanskelige at gennemskue. Et af de væsentlige forhold er, hvilken vurdering der er på over­dra­gel­ses­tids­punk­tet: Er der en ny ejen­doms­vur­de­ring efter Ejen­doms­vur­de­rings­lo­ven, der svarer nogenlunde til handelsværdien? Eller er seneste ejen­doms­vur­de­ring foretaget efter de ’gamle’ regler i Vur­de­rings­lo­ven, som formentlig er væsentligt lavere end handelsværdien i dag. Og hvad betyder de foreløbige ejen­doms­vur­de­rin­ger for fremtiden?

  • LandbrugFokus
  • Landbrug
  • Vurdering
Læs artikel