Flere ubemandede butikker og mere selvbetjening: Ar­bejds­krafts­man­gel og AI driver ny æra i detail- og re­stau­ra­tions­bran­chen

  • Detail

AI og robotter overtager forsat flere ar­bejds­funk­tio­ner i detail- og re­stau­ra­tions­bran­chen, og selv­be­tje­nings­løs­nin­ger og ubemandede butikker vinder frem både globalt og i Danmark. Det betyder, at vi skal indstille os på mindre personlig kundekontakt i fremtiden. Forklaringen findes i ar­bejds­kraft­man­gel, stigende lønninger, teknologisk innovation og nye for­brugs­møn­stre, men det menneskelige element kan ikke fuldgyldigt erstattes, understreger en af verdens største ejen­doms­mæg­ler­fir­ma­er, JLL, og deres danske sam­ar­bejds­part­ner EDC Poul Erik Bech.

AI, robotter og digitaliserede løsninger har revolutioneret den måde vi mennesker arbejder, handler og oplever på. Det gælder også i detail- og re­stau­ra­tions­bran­chen, hvor antallet af selv­be­tje­nings­kas­ser, be­stil­lings­skær­me, QR-koder, apps og ubemandede butikker udbredes i hastig fart. Helle Nielsen Ziersen, Head of EDC International Poul Erik Bech, fortæller:

”Selv­be­tje­nings­løs­nin­ger er internationalt kommet for at blive og finder stille og roligt indpas i Danmark. Ifølge vores internationale sam­ar­bejds­part­ner, JLL, forventes antallet af selv­be­tje­nings­kas­ser i dag­lig­va­re­bu­tik­ker at overstige 2 mio. globalt frem mod 2029. Samtidig ser vi også flere og flere ubemandede butikker, hvor kameraer og sensorer registrerer, hvilke varer kunderne tager fra hylderne, hvorefter de kan betale digitalt på telefonen. I 2016 var amerikanske Amazon Go den første ubemandede butik, men særligt Asien har taget konceptet til sig, hvor bl.a. flere 7-eleven butikker drives uden personlig betjening.”

”I re­stau­ra­tions­bran­chen, og særligt Fast Food-segmentet, er digitale selv­be­stil­lings­skær­me blevet standarden, mens QR-koder og tablets også vinder frem på flere caféer. Det er med god grund, da internationale studier viser, at kunder bestiller 15-30 % mere via skærme end ved en fysisk skranke, samtidig med at be­stil­lings­pro­ces­sen selvfølgelig optimeres."

Fire faktorer driver værket
Ifølge Helle Nielsen Ziersen og JLL skyldes udviklingen fire centrale faktorer: ”Konkurrencen om arbejdskraft er hård, og detail- og re­stau­ra­tions­bran­chen kæmper med at rekruttere og fastholde medarbejdere. Det presser lønningerne op, og automatiserede løsninger er derfor en attraktiv måde at reducere de faste omkostninger på. Vi har samtidig set markante teknologiske fremskridt, især inden for AI, som butikker forsøger at implementere for at optimere kunderejsen. Ubemandede butikker og selv­be­stil­lings­skær­me gør samtidig, at lange køer undgås, og det giver mulighed for at holde døgnåbent. Det imødekommer de nye for­brugs­møn­stre i en tid præget af travlhed og tidsmangel, hvor fleksibilitet er i høj kurs.”

Flere danske eksempler
Også i Danmark har vi taget konceptet til os. Frank Heskjær, Head of Retail hos EDC Poul Erik Bech Aarhus, fortæller: “Selv­be­tje­nings­kas­ser og SCAN-selv er blevet fast inventar i de store dag­lig­va­re­bu­tik­ker i herhjemme. Siden 2022 har vi også set flere ubemandede butikker komme til og de har især fundet fodfæste i mindre lokalsamfund, hvor det er udfordrende at tiltrække medarbejdere og hvor kundeantallet er lavere. Det gælder bl.a. i som­mer­hu­s­om­rå­der, hvor de små køb­mands­bu­tik­ker både kan findes ubemandede og med døgnåbent.”

”Nu retter de største de­tail­kon­cer­ner blikket mod større byer, og i oktober 2024 åbnede Salling Group deres første døgnåbne, ubemandede butik, Føtex go, centralt i Aarhus. Også Reitan Convenience udvikler på konceptet, mens flere af de større gen­brugs­bu­tik­ker arbejder med såkaldte ”til­lids­bu­tik­ker” – b.la. i Bruuns Galleri i Aarhus. Kigger vi uden for dagligvare-segmentet er Teeshoppen et af det mest kendte brands, der har ubemandede butikker, og så er der også bageriet Organic Market, som er Danmarks første ubemandede bageri, og som i dag har fire lokationer. Konceptet er især populært blandt yngre generationer, mens den ældre generation er mere til­ba­ge­hol­den­de, da de skal angive per­so­nop­lys­nin­ger for at tjekke ind i butikken.”

Menneskeligt element uerstatteligt
Den nye virkelighed i detail- og re­stau­ra­tions­bran­chen er ikke ensbetydende med, at vi mennesker fuldgyldigt kan erstattes understreger Helle Nielsen Ziersen:

”Det menneskelige element er det, der adskiller fysiske butikker fra online shopping, og ifølge JLL’s forskning foretrækker 67% af forbrugerne stadig at shoppe og handle fysisk. Derfor bør butikker være forsigtige med fuld automatisering, da de risikerer at forringe kun­de­op­le­vel­sen og gøre den mere upersonlig. JLL’s data viser også, at 75% af forbrugerne i mad- og fø­de­va­re­in­du­stri­en betragter menneskelig interaktion som en afgørende faktor for en god kundeoplevelse. Vores forventning er derfor også, at vi fremadrettet vil se de ansattes rolle ændre sig fra mere traditionelle opgaver som varehåndtering, bestilling og betaling til mere værdiskabende funktioner som inspiration, underholdning og rådgivning.”

Endnu et par bu­tiks­ud­lej­nin­ger i Varde: Lingeributik skaber nyt kvin­de­tøjs­u­ni­vers i to butikslokaler der bliver til ét

Lingeri Huset by Marlene overtager 1. februar 2027 nøglerne til nye lokaler i Varde Midtby. Her vil virksomheden skabe et nyt kvindeunivers, hvor lingeri og dametøj sælges under samme tag i to butikker, der nu slås sammen til én. Den tidligere lejer af da­me­tøj­for­ret­nin­gen Boutique Sanne går på pension efter mere end 35 år i byen. EDC Erhverv Poul Erik Bech Esbjerg har formidlet udlejningen og glæder sig over udviklingen i Varde.

  • Detail
  • Varde
Læs artikel

JLL Nordic Outlook: Nyt Super Prime-segment øger afstanden til det øvrige kontormarked

JLL har netop udgivet efterårets udgave af Nordic Outlook. Transak­tions­vo­lu­men stiger på det nordiske ejendomsmarked, og et nyt Super Prime-segment af kontorer har set dagens lys. Stockholm er længst fremme, men med laveste tomgang og højest forventede lejevækst for prime-kontorer står København rigtig stærkt. EDC Poul Erik Bech er JLL’s danske sam­ar­bejds­part­ner og har bidraget med markedstal og tendenser til den danske del af rapporten.

  • JLL
  • International
Læs artikel

Vi vil høre din mening: Hvordan tror du er­hverv­se­jen­doms­mar­ke­det udvikler sig i 2027?

EDC Erhverv Poul Erik Bechs For­vent­nings­un­der­sø­gel­se er nu åben for besvarelser. For 12. år i træk dykker den landsdækkende erhvervsmægler ned i for­vent­nin­ger­ne til det kommende års er­hverv­se­jen­doms­mar­ked. Indsamlingen af besvarelser til for­vent­nings­un­der­sø­gel­sen 2027, er i gang, så spørgsmålet er: Hvordan forventer du, at ejen­doms­mar­ke­det udvikler sig i 2027?

  • Forventningsundersøgelse
Læs artikel