Ikonisk kro med mere end 100 års gastronomisk historie sat til salg

  • Hotel
  • Hotel & Restaurant
  • Molskroen

Et stykke Dan­marks­hi­sto­rie er netop sat til salg for 55 mio. kr. Det drejer sig som den historiske og anerkendte kro Molskroen, der er særligt kendt for at være et kulinarisk spise- og udflugtssted med en naturskøn beliggenhed i nationalpark i Mols Bjerge. EDC Erhverv Poul Erik Bech skal formidle salget af den ikoniske kro, hvor også Molskroen Strandhotel indgår i handlen.

Matas-millionæren Henrik Frederiksen og Mercandia Invest har ejet Molskroen siden 2012 og opførte et strandhotel ved siden af i 2014. Nu sættes kroen til salg, og et nyt kapitel skal snart skrives.

Henrik Frederiksen fortæller: "Jeg flyttede til Djursland i 2010 med min kone, som boede på Lyngsbækgaard. Jeg købte Molskroen i 2012 og renoverede den, hvorefter strandhotellet blev opført i 2014. Nu er tiden inde til at give stafetten videre, da min dåbsattest ikke lyver og jeg samtidigt er flyttet tilbage til Sjælland, så Molskroen fortjener en ny værdig fremtid."

Molskroen og strandhotellet omfatter 46 værelser med 15 værelser på Molskroen og 29 på strandhotellet. Udover de to ejendomme på samlet 4.473 m² er et selvstændigt udmatrikuleret grundstykke på 5.133 m², som er beliggende direkte ned til kystlinjen, også med i prisen.

En historisk kulinarisk perle
Molskroen har stolte traditioner med god gastronomi og forkælelse. I 1923 købte arkitekten Egil Fischer et stort stykke jord og ambitionen var en ny ferieby på Mols. Derfor opførte han en kro, der hurtigt skilte sig ud fra de traditionelle landevejskroer i landet.

Stephen Berthelsen, partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech, siger: "Molskroen er et ikonisk sted og en historisk, kulinarisk perle. Allerede fra kroens åbning, rejste gæster fra hele landet til for at få en bid af maden. I 1940 brændte kroen ned, men blev hurtigt opført i samme stil, men med dobbelt så meget plads for at imødekomme den store interesse. I 1950'erne forpagtede Georg Christensen med en fortid på Hotel d'Angleterre i København, Hotel Metropole i London og Hotel Eggerts i Gøteborg stedet. Det gjorde kroen endnu mere berømt for gastronomien, og gæster fra ind- og udland valfartede til kroen."

"Molskroen har formået at holde fast i en meget høj gastronomisk standard og over det seneste årti har stjernekokke som Wassim Hallal, Michel Michaud, Jesper Koch, Steffen Villadsen og senest Rasmus Broholm sat sit præg på køkkenet. Det har resulteret i flere flotte anerkendelser, bl.a. Michelin guidens Grønne Kløver i 2021 for sin bæredygtige profil - en anerkendelse, de har bevaret lige siden. Så vi er stolte over, at vi er betroet opgaven med at formidle salget den ikoniske kro og hotel," siger Stephen Berthelsen, der for et par år siden på vegne af Freja Ejendomme var med til at sælge det historiske Hornbæk Hospital, som COPI er ved at transformere til et lækkert luksushotel i Nordsjælland.

Stort ud­vik­lings­po­ten­ti­a­le
"Der er fortsat et stort ud­vik­lings­po­ten­ti­a­le for nye ejere med mulighed for at forfine og videreudvikle Molskroen, bl.a. inden for bæredygtig gastronomi, så fremtiden ser lys ud. Vi hjalp i slutningen af sidste år, Henrik Frederiksen, med at sælge Havreholm Slot i Nordsjælland, så nu glæder vi os til igen at kunne hjælpe ham med at sælge historiske Molskroen, som vi forventer en stor interesse for."

Stephen Berthelsen fortsætter: "Dansk turisme slog alle rekorder i 2024 og danske kroer, hoteller og campingpladser er kommet på radaren hos både danske og udenlandske investorer, og vi oplever en stigende interesse for området. Derfor oprettede vi i EDC Poul Erik Bech en hotelgruppe for et par år siden. Det betyder, vi kan give vores kunder en mere struktureret rådgivnings- og salgsproces inden for hotelområdet, hvilket har givet os mange spændende opgaver."

National mæglervirksomhed med lokalt kendskab

Vi er Danmarks største mæg­ler­virk­som­hed og kender både de lokale, nationale og internationale markedsforhold. Derfor kan jeg hjælpe dig, uanset om du skal købe, sælge, leje eller udleje.

Stephen Berthelsen

Partner, erhvervschef, ejd.mægler og Valuar, MRICS Registered Valuer, MDE

stbe@edc.dk21 73 28 0358 58 78 50EDC Erhverv Poul Erik Bech Nordsjælland

EDC Erhverv Poul Erik Bech Nordsjælland

Lokesvej 8, 1. sal, 3400 Hillerød

342@edc.dk48 26 99 10

Udbuddet af lagerlokaler i Østjylland har ramt laveste niveau i mere end to år

Færre ledige lager-, logistik- og pro­duk­tions­e­jen­dom­me har sendt udbuddet i Østjylland ned på det laveste niveau i mere end to år. Ifølge industrichefen i EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus drives udviklingen især af net­han­delsvirk­som­he­ders efterspørgsel efter la­ger­fa­ci­li­te­ter i de attraktive er­hvervs­om­rå­der langs E45.

  • Østjylland
  • Lager og Logistik
Læs artikel

Halsnæs Kommune køber tidligere fiskeejendom i Frederiksværk

Havnevej 18 i Frederiksværk skifter ejer til Halsnæs Kommune. Den lidt over 1.500 m² store lager- og pro­duk­tions­e­jen­dom har gennem mange år dannet ramme om fi­ske­virk­som­he­den AQUAPRIs forarbejdning og eksport af fisk. Nu får ejendommen en ny funktion som kommunal materielgård. Salget af ejendommen, der er handlet til knap 6 mio. kr., er formidlet af EDC Erhverv Poul Erik Bech Nordsjælland.

  • Frederiksværk
  • Industri
Læs artikel

Unik in­ve­ste­rings­mu­lig­hed med godkendt lokalplan og masser af pro­jek­t­mu­lig­he­der: Historisk sukkerfabrik på Møn skal udvikles til ny ferie-, hotel- og op­le­vel­ses­desti­na­tion

Ambitiøst projekt ved Stege skal forene kulturarv, hotel, ferieboliger og oplevelser tæt på det internationalt anerkendte UNESCO-naturområde, som er certificeret som verdensarv: Møns Klint. Tidligere Stege Sukkerfabrik står over for en omfattende transformation til en ny ferie- og op­le­vel­ses­desti­na­tion under navnet Suk­ker­fa­brik­ken Møn. Lokalplanen er godkendt og ejerkredsen går nu ud eksternt med hjælp fra EDC Erhverv Poul Erik Bech og vil sælge hele eller dele af projektet til en eller flere udviklere.

  • Projekt
  • Møn
  • Hotel
Læs artikel