Salget af ejendomme fra mink­føl­ge­er­hverv er godt i gang

  • Minkfølgeerhverv
  • Finansiel Stabilitet

Efter at have vundet Finansiel Stabilitets udbud om ejen­doms­mæg­le­ry­del­ser er EDC Erhverv Poul Erik Bech nu for alvor begyndt at formidle salg af ejendomme, som staten overtager fra mink­føl­ge­er­hverv. De første handler er gennemført, bl.a. salget af Kopenhagen Furs hovedsæde, flere ejendomme er under salg, og flere nye sager forventes at komme til i den kommende tid.

I forlængelse af den brede politiske aftale om erstatning til minkavlere og mink­føl­ge­er­hverv berørt af COVID-19 blev det den 2. november 2023 af regeringen besluttet, at Finansiel Stabilitet skal stå for håndteringen af de aktiver, som staten overtager fra mink­føl­ge­er­hverv. EDC Erhverv Poul Erik Bech har fået til opgave at stå for ejen­doms­mæg­le­ry­del­ser­ne, og i samarbejde med Finansiel Stabilitet er den landsdækkende er­hvervs­mæg­ler­kæ­de påbegyndt salget af flere ejendomme fra mink­føl­ge­er­hverv.

Henrik Frost Sørensen, partner og er­hvervs­di­rek­tør i EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus, siger: ”Det er en stor national opgave, som passer rigtig godt til vores organisation. Vi er landsdækkende og har specialister inden for både erhverv, landbrug og bolig, der gør os i stand til at håndtere meget forskellige ejendomme over hele landet.”

Flere handler gennemført – og flere på vej
Selvom samarbejdet fortsat er i en tidlig fase, er aktiviteten steget markant. Blandt de første sager er salget af Kopenhagen Furs tidligere hovedsæde i Glostrup til NEXT Uddannelse København, hvilket også betød, at EDC Erhverv Poul Erik Bech har fået til opgave at sælge tre ejendomme for NEXT, hvoraf den første allerede er solgt, mens de to øvrige fortsat er under afvikling.

”Vi kan tydeligt mærke, at samarbejdet er kommet op i gear og nu begynder det for alvor at kaste sager af sig. De første handler er gennemført, flere ejendomme er til salg, og samtidig ved vi, at der kommer en række nye sager i den kommende tid. Det er en omfattende opgave med mange forskellige ejendomstyper, som kræver både lokalt mar­ked­skend­skab og et stærkt landsdækkende setup,” siger Henrik Frost Sørensen og fortsætter:

”Vi har bl.a. en tidligere mejeri- og pelseriejendom i Varde til salg. Derudover har vi netop solgt en større lager- og pro­duk­tions­e­jen­dom i Støvring, og så har vi et frysehus i Støvring og en alsidig er­hverv­se­jen­dom i Lemvig med store udenomsarealer, der allerede har fået ny ejer.”

Samarbejde skal give ejendomme nyt liv
Da Finansiel Stabilitet udbød opgaven, blev EDC Erhverv Poul Erik Bech valgt som leverandør af ejen­doms­mæg­le­ry­del­ser. Opgaven omfatter vurdering, salg og evt. udlejning af de ejendomme, som staten overtager fra mink­føl­ge­er­hverv. Hovedparten af ejendommene forventes at være beliggende i Jylland.
Jesper Bruun Eriksen, Chef for Task Force hos Finansiel Stabilitet, siger:

”Vi oplever et godt samarbejde om håndteringen af de første ejendomme. Opgaven spænder over mange forskellige typer er­hverv­se­jen­dom­me, og det er vigtigt for os, at salgs­pro­ces­ser­ne gennemføres professionelt og med et solidt lokalt mar­ked­skend­skab. Vi forventer, at der løbende kommer flere ejendomme til – og at vi i samarbejde med EDC Erhverv Poul Erik Beck kan give de tidligere ejendomme fra mink­føl­ge­er­hverv i hele landet nyt liv.”

National mæglervirksomhed med lokalt kendskab

Vi er Danmarks største mæg­ler­virk­som­hed og kender både de lokale, nationale og internationale markedsforhold. Derfor kan jeg hjælpe dig, uanset om du skal købe, sælge, leje eller udleje.

Henrik Frost Sørensen

Partner og er­hvervs­di­rek­tør, cand.merc.jur, erhvervsmægler, MDE

hfs@edc.dk51 85 42 8658 58 76 84EDC Erhverv Poul Erik Bech

EDC Erhverv Poul Erik Bech

Åboulevarden 70, 5. sal, 8000 Aarhus C

802@edc.dk87 30 99 30