Jordpriser, ejen­doms­vur­de­rin­ger og nye kategorier i landbruget

    De nye, foreløbige ejen­doms­vur­de­rin­ger har fyldt meget i medierne og mange også i landbruget har fået urealistisk høje ejen­doms­vur­de­rin­ger. Det er naturligvis noget, der også fylder for vores kunder og giver bekymring og usikkerhed. De nye foreløbige offentlige ejen­doms­vur­de­rin­ger betyder, at flere er blevet ramt af store grund­vær­di­stig­nin­ger, som for nogle er mangedoblet sammenlignet med tidligere vurderinger, og som er helt væk fra målskiven i forhold til den forventede markedsværdi. Udfordringen kommer af de forhøjede skatteudgifter.

    Kontakt os, hvis du vil vende, hvad de nye foreløbige ejen­doms­vur­de­rin­ger betyder for din økonomi, og hvad du skal være opmærksom på nu og fremover. Vi står naturligvis også klar til at hjælpe, hvis du vil have vurderet din land­brugs­e­jen­dom, så du kan få et mere realistisk billede af, hvad din land­brugs­e­jen­dom er værd. Det kan du bruge i dialogen med bank, realkredit, revisor, forsikring m.m.

    Om­ka­te­go­ri­se­rin­ger skaber usikkerhed
    Der breder sig en generel usikkerhed blandt mindre landbrug, som efter vur­de­rings­sty­rel­sens om­ka­te­go­ri­se­ring frygter at få deres ejendomsstatus som skov- eller land­brugs­e­jen­dom frataget. Der er ca. 20.000- 25.000 små ejendomme på landet, der risikerer at få frataget statussen som land­brugs­e­jen­dom, og disse undergår om­ka­te­go­ri­se­ring til ejerbolig. For at en ejendom er kategoriseret som land­brugs­e­jen­dom er det et krav, at der bliver foretaget landbrugsdrift i et vist omfang på adressen.

    Der er generelt sket en udvikling anvendelsen af land­brugs­a­re­a­ler og drifts­byg­nin­ger, hvor flere mindre landbrug ikke anvendes til landbrugsdrift. Derimod anvendes flere af disse til hobby-, fritidsformål og som hesteejendomme, så derfor vil denne type ejendom fremover blive kategoriseret som ejerbolig. Udfordringen med den nye kategorisering er, at disse ejendomme kan blive pålagt voldsomme skattemæssige konsekvenser på flere tusinde kr. årligt. Det er især ejendomme, hvor grundarealet udgør mellem 5-15 ha, som skal være opmærksomme på denne potentielle om­ka­te­go­ri­se­ring til ejerbolig.

    Udlån reduceret markant sidste 10 år
    De sidste 10 år er landbrugets gæld reduceret betydeligt. Trods samspillet mellem stigende renter, dårlig høst og lik­vi­di­tets­ud­for­drin­ger har dansk landbrug formået at forblive attraktiv over for den finansielle sektor. De fleste banker vurderer selv, at de nye ejen­doms­vur­de­rin­ger i 2023 vil give mange landmænd mulighed for en større re­al­kre­dit­belå­ning, hvilket kan benyttes til at foretage nye investeringer samt erstatte anden og dyrere gæld. Den samlede gæld for dansk landbrug er for 2022 opgjort til 285 mia. kr., hvilket er 12 mia. kr. mindre sammenlignet med året 2021. Der er siden 2012 sket en reduktion af den samlede landbrugsgæld, hvilket er illustreret vha. den nedenstående graf.

    Landbruget har siden 2012 reduceret den samlede gæld med 19,2%. Det er primært den dyre gæld, som er reduceret i perioden, og den største reducering er observeret for gæld til pen­ge­in­sti­tut­ter på 48,6%. Det svarer til, at bankgælden nu kun består af sammenlagt 35,8 mia. kr. siden toppunktet i 2014. Re­al­kre­dit­gæl­den er også reduceret med 7,1 mia. kr. siden 2021, hvilket kan tilskrives en reduktion af fastforrentede obligationslån, der er blevet færre af i 2022. Flere landmænd har valgt at konvertere deres obligationslån, hvilket har skabt en betydelig reducering af restgælden. De fastforrentede lån blev ifl. Danmarks Statistik reduceret med 18,3 mia. kr., mens ren­te­til­pas­ning­s­lån blev forøget med 14,7 mia. kr. i samme periode. I 2022 består 77,8% af den samlede gæld i landbruget af re­al­kre­dit­belå­ning, hvilket sammenlagt svarer til 221,68 mia. kr. i 2022. Sammenlignet med 2012 er anden gæld vokset for dansk landbrug. Ser vi på toppunktet i 2017, er gælden herfra til nu vokset med 17,7% eller ca. 4,6 mia. kr. og består af sammenlagt ca. 28 mia. kr. i 2022.

    Kon­ver­te­rings­ge­vin­ster bringer renteudgifter i bund
    Selvom renteniveauet aktuelt er steget, har der været en reduktion i jordbrugets renteudgifter for 2022, hvor ren­teud­gif­ter­ne ifl. Danmarks Statistik blev reduceret fra 3,4 mia. kr. til 1,6 mia. kr. i 2022. En reduktion i ren­teud­gif­ter­ne er et produkt af de realiserede kursgevinster, som indregnes i ren­teud­gif­ter­ne. Det har medført en positiv effekt på 4,3 mia. kr. i 2022. Ren­teud­gif­ter­ne på banklån er steget 47 mio. kr., selvom gælden er beskåret væsentligt.

    I løbet af 2022 er renteniveauet steget markant til niveauer, som ikke er observeret siden 2011. I 2023 var udviklingen mere afdæmpet og generelt stagnerende. Det skyldes, at der er bedre kontrol med inflationen, som i oktober 2023 faldt til 0,1, hvorefter den efterfølgende er steget til 1,2 i januar 2024.

    Ren­testig­nin­ger­ne har sat tydelige aftryk på de forskellige segmenter i land­brugs­sek­to­ren. Det har været dyrt at låne penge i 2023, og renten er derfor også den omkostning, som er steget mest for året. Ren­te­ud­vik­lin­gen rammer især landbrugsdrift inden for mælke- og gri­se­pro­duk­tion, som er mest gældstunge, mens planteavlere også i nogen grad er ramt. Derudover var der en stor spredning i indtjeningen, som overordnet har været til­freds­stil­len­de for sohold og smågrise til eksport samt konventionelle mæl­ke­pro­du­cen­ter. Derimod har indtjeningen været afdæmpet for producenter af slagtegrise, økologiske mæl­ke­pro­du­cen­ter og planteavlere.

    Blandt økonomer er der enighed om, at renteniveauet har nået toppen, og at 2024 vil bringe de længeventede ren­te­ned­sæt­tel­ser på variable forrentede re­al­kre­dit­belå­nin­ger. Inflationen er faldet under det gyldne niveau på 2%, så ECB slipper måske snart foden lidt fra bremsen. Det er bare ikke en realitet endnu. For selvom inflationen i Danmark er på et acceptabelt niveau, halter det meste af Europa stadig efter, og i kombination med krig i Ukraine og Mellemøsten, krisen i Rødehavet, som forventes at bringe inflationen op, er det stadig svært at spå, hvornår ren­te­ned­sæt­tel­ser­ne præcist vil blive effektiviseret.

    Konsolidering på jordpriser
    Herunder er jordpriserne beregnet for handler over 15 ha. Udviklingen er på samme niveau i 3. kvartal 2023, som tilfældet i forhenværende kvartal. Der har været relativt kraftige stigninger i jordpriserne fra start 2022 til 3. kvartal 2023. I begyndelsen af 2022 var jordpriserne på 153.500 kr. pr. ha, hvilket i 3. kvartal 2023 er vokset til 192.000 kr. pr. ha, svarerende til en stigning på ca. 25%. Danmarks Statistik har foretaget en nedjustering i jordpriserne for 2. kvartal 2023 til 188.000 kr./ha. Der vil være lommer i markedet, hvor lokale forhold kan påvirke prisen i begge retninger. Når renterne forhåbentlig falder i løbet af sidste halvdel af 2024, kan det blive en katalysator for en fortsat stigende trend i jordpriserne.

    Dansk kvægbestand falder – mæl­ke­pro­duk­tion stabil
    Kvægbestanden var i 2023 på 1.435.000 stk. i Danmark. Udviklingen er negativ og er reduceret med 2,2%. i forhold til december 2022, hvilket omfatter en reduktion på 12.437 kvæg. For malkekøer er udviklingen ensartet, og bestanden af malkekøer er faldet med 1,7%. eller 5.167 stk. i forhold til året før. Det bringer den totale bestand af malkekøer til 612.985 stk. Bestanden af tyre og stude var ca. 200.000 i 4. kvartal 2023, hvilket er en reduktion på 3,8% sammenlignet med året før. Antallet af kvier er 622.000 stk. i 4. kvartal 2023, hvilket er et fald på 1,6%. Selvom kvægbestanden er faldet, har produktionen af mælk opretholdt sin effektivitet, da mælkeydelsen hos køerne effektiviseres. Der produceres ca. mellem 5.600 og 5.800 mio. kg mælk om året, og tendensen ser umiddelbart ud til at fortsætte. Dog viser de seneste tal fra Danmarks Statistik, at mæl­ke­pro­duk­tio­nen for 2022 var den bedste nogensinde, og i 2023 er priserne på mælk derimod faldet betydeligt.

    Laveste svinebestand i 25 år
    I 2023 havde Danmark den laveste svinebestand i 25 år, hvor der i 1. kvartal 2024 var ca. 11,4 mio. svin, hvilket er 173.000 færre svin og et fald på 1,5% ift. året før. Det skyldes hovedsageligt antallet af slagtesvin og fravænnede svin under 50 kg. Siden 2018 er der observeret et fald i slagtningen af grise. Grafen nedenfor summerer slagtninger og eksport af levende svin til en samlet produktion, som siden 2021 er faldet med 7,7%, og den samlede produktion var i 2023 på 7,42 mio. svin. Ser vi på eksporten og slagtningen, er det tydeligt, at slagtningen er hårdt ramt og den primære årsag til den negative udvikling i produktionen.

    Landbrugsmægler med nationalt netværk

    Vi er en specialiseret land­brugs­af­de­ling, og en del af Danmarks største ejen­doms­mæg­ler­virk­som­hed. Ud over land­brugs­af­de­ling, får du et landsdækkende netværk af 19 erhvervscentre og over 80 boligbutikker, til at sælge dit landbrug.

    Frank Poll

    Landbrugschef, forstkandidat, ejendomsmægler, MDE, Sjælland & øerne

    fpo@edc.dk22 14 65 28EDC Landbrug Poul Erik Bech

    EDC Landbrug Poul Erik Bech

    Østergade 2, 4700 Næstved

    199@edc.dk58 58 77 09

    En milepæl: EDC Poul Erik Bech bliver landsdækkende land­brugs­mæg­le­re

    Efter 5½ år som land­brugs­mæg­le­re på Sjælland og øerne slog EDC Landbrug Poul Erik Bech dørene op i Sønderjylland 1. oktober 2024. Land­brugs­cen­te­ret i Danmarks største ejen­doms­mæg­ler­virk­som­hed har fået en rigtig god start og styrkede derfor til­ste­de­væ­rel­sen i Jylland med endnu en land­brugs­pro­fil 1. april med Dennis Rosenberg med ansvar for Midtjylland & Fyn. Sidste del af Danmarkskortet skal nu indtages, og land­brugs­pro­fil og -nørd, Morten Kristiansen, er pr. 1. maj 2025 ansvarlig for land­brugs­e­jen­dom­me i Nordjylland.

    • Landbrug
    Læs artikel

    EDC Poul Erik Bech - Landbrug Fokus 1. halvår 2025

    Land­brugs­e­jen­doms­mar­ke­det står et stærkt sted med landbrugsjord og land­brugs­e­jen­dom­me i høj kurs. Trods regionale forskelle er der generelt stor efterspørgsel efter både jord og ejendomme, så vores land­brugs­af­de­lin­ger har travlt. Derfor er vi også rigtig glade for, at vi igen har udvidet vores landbrugsteam, så vi nu dækker hele kongeriget. I slutningen af 2024 åbnede vi en ny land­brugs­af­de­ling i Sønderjylland, og nu åbner vi både en ny afdeling i Midtjylland/Fyn og Nordjylland, så vi med stolthed i stemmen kan kalde os landsdækkende land­brugs­mæg­le­re. Læs mere i vores Landbrug Fokus.

    • Landbrug Fokus
    Læs artikel

    Grøn trepart: Naturstyrelsen køber 3 land­brugs­e­jen­dom­me i Gørlev til 46,25 mio. kr.

    Naturstyrelsen har knap 2,5 mia. kr. til at udtage 18.500 ha lavbundsjord for at mindske landbrugets klimaaftryk. Et af værktøjerne er at købe dyrkbar jord som kompensation til landmænd i den frivillige ud­tag­nings­ord­ning. EDC Landbrug Poul Erik Bech har formidlet salget af 210 ha i Gørlev til Naturstyrelsen, som indtil videre er deres største køb øst for Storebælt.

    • Grøn trepart
    • EDC Landbrug Poul Erik Bech
    Læs artikel