Hyggeligt fritidshus med 2 gode annekser og et vildmarksbad
Velkommen til Blåmunkevej 7 i charmerende Nødebohuse, Hundested. Dette helt igennem hyggelige sommerhus, opført i 1959 og ombygget i 1971, er en perle af kvalitet og sjæl. Med sine 69 m² boligareal og beliggenhed på en rummelig 1635 m² stor grund, byder ejendom på en unik oase af ro og afslapning.
Indretningen byder på tre velproportionerede rum og to supergode og anvendelige gæsteannekser, hvoraf det ene er godkendt til beboelse, hvilket giver en fantastisk fleksibilitet. Et pænt badeværelse og et køkken åbner op mod en indbydende stue, hvor brændeovnen sammen med varmepumpen skaber en varm atmosfære, perfekt til hyggelige stunder. Opholdsstuen flyder naturligt sammen med et spiseafsnit og har udgang til den lækre overdækkede terrasse, der indbyder til lange sommeraftener og afslappede udendørsaktiviteter.
Udendørsarealerne er lige så imponerende med en stor, lukket og privat grund, der giver mulighed for både leg og afslapning. Et vildmarksbad fuldender oplevelsen af rent velvære og luksus.
På den store, regulære og helt ugenerte grund finder du dette oprigtige fristed i Nødebohuse, her kan man dagligt gå de få hundrede meter ned til grundejerforeningens strandgrund og det kølende vand i Kattegat og nyde at man har en af Danmarks bedste badestrande at boltre sig ved.
Hele året, kan det anbefales at man tager stangen over skulderen, og trækker i de lange waders og fanger en frisk havørred, eller en stak fladfisk.
Når familien skal luftes, kan vi anbefale en cykeltur til Hundested – gå en tur på havnen og nyde de mange kunsthåndværkere og fantastisk dygtige glaspustere der sammen med fiskekutterne og lystsejlerne skaber den helt fantastiske feriestemning, som Hundested byder på.
Når indtrykkene skal fordøjes og sulten melder sig, finder du en af de mange restauranter med fisk på menuen, eller hvad med at prøve den seneste nye øl på Halsnæs Bryghus, som også ligger på havnen.
På vej hjemover, kan man tage stien via Knud Rasmussens Hus og Kikhavn - det er en oplevelse værd.
Da huset er beliggende på den store grund, er der rigtig god plads for ungerne til at sparke fodbold eller for hele familien at spille et slag konge spil. Haven byder derudover på en masse hyggelige kroge og terrasser. Udover at byde på en stor græsplæne finder du også en del ældre beplantning og træer.
Sommerhuset byder på et retro køkken der med sin åbne forbindelse til spiseafsnit og videre til resten af stuen gør det nemt at nyde sommerhushyggen med hele familien selv når maden skal kokkereres.
Annekserne på grunden er meget anvendelige til brug som gæsteværelse og man får dermed hele 10 sovepladser, uden at gøre brug af sovesofaer eller lignende i stuen.
Desuden er der også et par udhuse hvor der er plads til at slå et søm i et bræt, hvis det skulle friste.
Alt i alt præsenterer dette sommerhus sig i en indflytningsklar stand med en kombination af oprindelighed og moderne komfort, der vil appellere til både familier og par, der søger et fredeligt tilflugtssted ved kysten.