Hyggeligt sommerhus med separat "gæsteanneks" og attraktiv beliggenhed tæt på Balka strand - GOD LEJEINDTÆGT!
Med kun 400 meter til vandet og en af Bornholms bedste og mest børnevenlige sandstrande, Balka Strand, ligger dette hyggelige og sortmalede sommerhus på 50 m² med tilhørende "gæsteanneks" på 10 m². Sommerhuset byder på i alt 6 sovepladser, masser af sjæl og charme, og en attraktiv beliggenhed tæt til den populære Balka Strand, der er kendt for sin lange strand med det fine, hvide sand og klare, lave vand, hvor børnene kan boltre sig længe i de lavt rullende bølger. Her er der også masser af aktiviteter om sommeren, med bl.a. windsurfing, paddelboard, vandcykler m.m., og som trygt overvåges af livreddere i højsæsonen. Derudover ligger sommerhuset i kort cykel-afstand til Nexø og Snogebæk, hvor der forefindes diverse indkøbsmuligheder, specialforretninger, skønne restauranter, hyggeligt røgeri, Sørens Værtshus samt meget andet, der er med til at gøre området til en optimal feriedestination.
Sommerhuset fremtræder pænt og i vedligeholdt stand, i en hyggelig stil med sortmalet træfacader, hvide vinduer samt sort Decra tag.
Grunden er tæt beplantet og byder på flere hyggelige solkroge, indkørsel fra Skansevej, græsareal, fliseterrasse samt en stor, overdækket terrasse, hvor man kan trække ind under, når aftenduggen begynder at falde.
Sommerhuset er på 50 m² beboelse og indeholder: Pænt køkken med hvidevarer, god plads til spisebord og med direkte udgang til terrasse. Stue med brændeovn - åbent til køkken. Værelse med to sovepladser. Badeværelse med toilet, håndvask samt brusehjørne. Stort soveværelse med dobbeltseng.
Derudover forefindes: Overdækket terrasse. Udhus med vaskemaskine. Pænt "gæsteanneks" med to sengepladser.
Øvrige oplysninger: Der foreligger udlejningsaftale for 2023 med Novasol, som skal respekteres af køber. Lejeindtægt til ejer ca. kr. 80.000,-.
Et pænt og hyggeligt sommerhus med attraktiv beliggenhed, få minutters gang fra Balka Strand!