Indflytningsklart sommerhus - bl.a. med nyt og lækkert badeværelse.
Sommerhuset har igennem sælgers ejertid de sidste 7 år, gennemgået en grundig opdatering. Bl.a. er der lavet ny facadebeklædning, nyt og lækkert badeværelse med gulvvarme, stilfuldt køkken, samt nyere luft/luft varmepumpe, og istandsatte træterrasser. Huset er ligeledes malet og fremstår derfor fuldt indflytningsklart.
Du får derfor fornøjelsen af at kunne tage huset i brug fra første dag, og derfor kunne sætte dig ud og nyde solskinnet på en af de dejlige sydvendte træterrasser, som indbyder til hyggelige stunder med familie og venner.
Huset indeholder en entré med plads til overtøjet, herfra adgang til nyt og lækkert badeværelse med bruseniche og gulvvarme (el). Videre fra entréen ledes du ind i køkkenet, som er smagfuldt og passer perfekt sammen med det åbne alrum/stuen, som indeholder plads til sofahjørne samt en brændeovn.
Fra stuen er der adgang til delvist overdækket terrasse, med plads til spisebord og grill - et lækkert opholdsområde, som lukker sommerstemningen indenfor i huset.
Hertil findes 2 mindre værelser, samt mulighed for opredning i alrummet, som giver i alt 5 sovepladser.
Udvendigt findes en skøn og nem have på let skrånende grund, et lille udhus/værksted og overdækning.
Huset er beliggende på et lille aflukket vænge, der består primært helårsbeboere, som giver et trygt og hyggelig nabolag. For enden af vejen er en lille smutvej ned mod standen på Vesterhave, som kan nås på ca. 10 minutters gang.
Karrebæksminde byder på et helt specielt kanalmiljø med gode restauranter, bager, slagter, tøjbutikker, supermarkeder (Spar og Netto), fiskehandlere, røgeri m.m.
Sommeren igennem afholdes mange arrangementer bl.a. Skt. Hans aften, live koncerter, sportsstævner, loppemarked hver lørdag, og andre hyggelige events. Karrebæksminde har hele 3 lystbådehavne, en strandjagtforening, vinterbadeklub med sauna, fiskerimuseet samt godt vejr og humør.