Fritidshus fra EDC

Skovstjernevej 15, Gjellerodde

7620 Lemvig

965.000 kr.

4/3 rum, 88 m²

Højtbeligende på Gjellerodde og udsigt til smuk natur

Med sin beliggenhed få kilometer nord for Lemvig ligger som­mer­hu­s­om­rå­det på Gjellerodde både naturskønt og bynært. Netop her udbyder vi dette pæne, klassiske fritidshus, hvor I nemt kan veksle udsigten over Limfjordens is­tidsland­ska­ber med de hyggelige købstadsgader. Det kræver kun fem minutter bag rattet – eller et kvarters pedaltråd.

Helt kort sagt ligger huset højt og flot i terrænet, og den rigtig fine udsigt rækker langt ud over fjorden - Denne udsigt er selvfølgelig ekstraordinær på de flotte klare solskinsdage. Udenfor er der taget højde for placeringen med god afskærmning på terrassen, som er lukket hele vejen rundt og endda har et par vinduer mod sydvest, så det skønne uderum ikke er sårbart over for vestenvinden. I det hele taget får I flere gode miljøer i haven, som er farverigt tilplantet med plæne og hortensia, mens der også er tænkt på de yngste feriegæster, der har god plads til at lege. Som det seneste er der lavet helt ny træterrasse ved huset.

Husets blev oprindeligt opført i 1973, men fandt sin endelige form som følge af en større ombygning sidst i 90’erne. Udadtil fremstår fritidshuset helt traditionelt med et sort-hvidt farveskema og store vinduespartier. Dét giver et flot, naturligt lysindfald inden døre, hvor den rummelige fritidsbolig tæller 88 m² og kan således byde på tre værelser, uden at den gode plads i opholdsrummene lider tab. Det ene værelse har endda eget toilet, mens husets egentlige badeværelse ligger ved entréen, og foruden va­ske­fa­ci­li­te­ter har baderummet desuden behagelig gulvvarme.

Opholdsområdet lægger beslag på størstedelen af de for­hån­den­væ­ren­de kvadratmeter, og her får I køkken og stue i åben forbindelse. Det U-formede køkken er fint indrettet, og det er ekviperet med alt i hårde hvidevarer – selv en praktisk opvaskemaskine er der fundet plads til. De store vinduespartier følger væggene rundt gennem hele op­holds­af­de­lin­gen, og dermed har I lysindfald fra flere verdenshjørner. På mere rå dage med sparsom sol får I til gengæld glæde af varmepumpen og brændeovnen, der supplerer hinanden perfekt og i fællesskab gør det muligt at holde huset lunt og lækkert selv i de mørke vintermåneder.

Som­mer­hu­s­om­rå­det Gjellerodde er beliggende lige ud til Limfjorden og fra huset er der kun få minutters gang til badebro og gode badeforhold. Lemvig by er kun 5 minutter væk i bil og har et fint handelsliv og hyggeligt havnemiljø. Gjellerodde og Lemvig er kendt for sin bakkede og smukke natur der omkranser hele området og hér findes bl.a. én af landets smukkeste golfbaner, det brusende Vesterhavet kun 14 km mod vest og Klosterheden 12 km herfra. Fra Lemvig til spidsen af Gjellerodde er der lavet en planetsti, hvor du møder skulpturer af samtlige planeter på din vej, og på din rute kan du passende gøre et stop ved Museet for religiøst kunst. Der er mulighed for både at holde en aktiv ferie eller trække stikket ud og slappe af sammen med hele familien. Fra huset er der et fint stisystem, som leder dig rundt i området, ned til vandet eller forbi restaurant Odden, hvor der er god anledning til et lille stop og en forfriskning fra kiosken eller i restauranten mens børnene leger på den store legeplads.

I området ligger også Thyborøn, som er endnu en meget hyggelig havneby, der hver sommer trækker mange turister til på grund af sit aktive og hyggelige havneområde med strand, butikker og restauranter side om side.

Vestkystens barske men utroligt skønne og smukke natur, gør det muligt at nyde sin ferie både inden- og udendørs uanset vejr og vind. På ak­ti­vi­tets­li­sten ligger flere muligheder som windsurfing, kajak, sejlads og både ved Vesterhavet og i Klosterheden er der gode ruter til mountainbike, ridning og gåture.

Med andre ord – tøv ikke med at bestille en fremvisning. Kontakt EDC Lemvig allerede i dag på 96 63 40 00.

Fakta om Lemvig (19.110 indbyggere)

Kommuneskat
25,5%
Landsgennemsnit
25,4%
Grundskyldspromille
15,4
Landsgennemsnit
10,193

Pasningstakster

Vuggestue 0-2 år
3.706 kr./md.
Dagpleje 0-2 år
2.932 kr./md.
Børnehave 3-5 år
2.236 kr./md.
Antal folkeskoler
7
Gns. klassekvotient
18

Oplysninger

Sagsnr.
71105504
Boligareal
88 m²
Vægtet areal
88 m²
Rum/værelser
4/3
Grundareal
883 m²
Antal etager
1
Byggeår
1973
Ombygget
1996
Ejerudgifter pr. md.
1.753 kr.
Pris/m²
10.966 kr.
Pris
965.000 kr.Tjek boliglån
Prisudvikling
0,00 %
Liggetid
193 dage

Standard finansiering

Som en enkel huskeregel, kan du have en gældsfaktor på fire gange din årlige indkomst og maksimalt låne op til 80 % af boligens pris som realkreditlån samt 15 % som banklån. Din egenbetaling skal mindst være 5 % af boligens pris.
Ud­be­ta­ling
50.000 kr.
Brutto (ex. ejer­ud­gif­ter)
5.998 kr.
Netto (ex. ejer­ud­gif­ter)
4.681 kr.
Læs mere om boliglån

Hjemmet er rammen om livet

Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.

Rune Kamedula

Ejendomsmægler MDE, KøberRådgiver m/ Tryghedsmærke

rka@edc.dk21 21 79 55EDC Lemvig

EDC Lemvig

Vestergade 26, 7620 Lemvig

711@edc.dk96 63 40 00