Fritidshus fra EDC

Flyvholmvej 27B, Langerhuse

7673 Harboøre

1.395.000 kr.

4/3 rum, 71 m²

Flot opdateret fritidshus i anden række til Vesterhavet

Hvis I søger et fritidshus, der ligger lige så godt, som det ser ud, så er Flyvholmvej 27B i Langerhuse stedet for jer. Huset ligger nemlig i anden række til vandet, og det solide mur­stens­byg­ge­ri er samtidig gennemgående istandsat i en flot, tidløs stil. Med en stor naturgrund på 1.200 m² er der også rig mulighed for at nyde udelivet i den smukke, vestjyske natur.

Sommerhuset er opført i 1977, mens de omfattende istand­s­æt­tel­ser mellem 2019 og 2021 har givet ejendommen et stærkt løft. Den solide byggestil er med til at gøre fritidshuset til en fornuftig investering, og med et begrænset vedligehold er der færre bekymringer og mere tid til afslapning.

Indenfor er der foretaget en gennemgribende opdatering af inventaret, som samlet set fremstår i en funktionel, tidløs stil. I får desuden både brændeovn, el-paneler og luft-til-luft-varmepumpe, så der er behagelig varme i huset, uanset om I bruger det sommer eller vinter.

Fritidshuset er indrettet med tre værelser i den ene ende af huset, hvor I også finder et pænt badeværelse med sorte klinker på gulvet og i brusenichen. I modsatte side ligger derimod det store opholdsrum, hvor det U-formede køkken er placeret i en niche, så I har god plads til at fremtrylle en lækker feriemenu. Elementerne er pæne og funktionelle, og i forlængelse af køkkenet ligger stuen, som har et naturligt lysindfald og udgang til den store terrasse mod syd.

Grunden er en nem naturgrund, og der er anlagt to terrasser, så I kan følge solen hele dagen. Den ene terrasse byder desuden på en hyggelig udepejs, så I kan holde varmen længe efter solnedgang. Fra grunden er der en flot udsigt til klitterne, og I har blot 150 meter til badestranden.

Huset er tilmeldt udlejning via SJ Fe­ri­e­hus­ud­lej­ning i Vrist og huset genererer en fornuftig lejeindtægt på knap kr. 50.000,- om året, som man har mulighed for at forøge, hvis man øger frekvensen af udlejning. Der er tilmed en indhegning på del af grunden til hunde, da det er tilladt at udleje til feriehold med helt op til 3 hunde, som et af de eneste huse i området.

Området omkring Langerhuse er hyggeligt og meget attraktivt. Hér er der både plads til at koble fra og nyde ferien i rolige omgivelser eller deltage i de mange aktiviteter i nærområdet. Lige uden for døren finder du den smukke og barske natur, der kendetegner vestkysten, og netop ved Vesterhavet møder du unikke na­tu­ro­p­le­vel­ser på alle tider af året. En cykeltur rundt i området med det bakkede og smukke landskab er bestemt en som­mero­p­le­vel­se værd.

Aktiviteterne omfatter blandt andet ridning, windsurfing, Harboøre Fritidscenter og meget mere. I Harboøre Fritidscenter er der blandt andet mulighed for at give sig i kast med skydning, motionscenter, skaterbane mv. Så skal der ske noget i din ferie, er det her et rigtigt godt område. Der er flere gode ind­købs­mu­lig­he­der i Harboøre.

Derudover kan man besøge Kystcentret i Thyborøn, Sea War-museum, akvarium og meget mere, der gør dette område til et absolut skønt feriested med tilbud som både turister og lokale benytter meget.

Ikke langt herfra, går der færge til Agger.

Hvis man ønsker at komme omkring uden bilen, er det altid hyggeligt at tage enten bus eller det lokale og charmerende tog, VLTJ.

Kontakt EDC Lemvig på tlf. 96 63 40 00 for en fremvisning.

Fakta om Lemvig (19.110 indbyggere)

Kommuneskat
25,5%
Landsgennemsnit
25,4%
Grundskyldspromille
15,4
Landsgennemsnit
10,193

Pasningstakster

Vuggestue 0-2 år
3.706 kr./md.
Dagpleje 0-2 år
2.932 kr./md.
Børnehave 3-5 år
2.236 kr./md.
Antal folkeskoler
7
Gns. klassekvotient
18

Oplysninger

Sagsnr.
71105604
Boligareal
71 m²
Vægtet areal
71 m²
Rum/værelser
4/3
Grundareal
1.200 m²
Antal etager
1
Byggeår
1977
Ejerudgifter pr. md.
1.080 kr.
Pris/m²
19.648 kr.
Pris
1.395.000 kr.Tjek boliglån
Prisudvikling
0,00 %
Liggetid
61 dage

Standard finansiering

Som en enkel huskeregel, kan du have en gældsfaktor på fire gange din årlige indkomst og maksimalt låne op til 80 % af boligens pris som realkreditlån samt 15 % som banklån. Din egenbetaling skal mindst være 5 % af boligens pris.
Ud­be­ta­ling
70.000 kr.
Brutto (ex. ejer­ud­gif­ter)
8.207 kr.
Netto (ex. ejer­ud­gif­ter)
6.489 kr.
Læs mere om boliglån

Nyttige links

Hjemmet er rammen om livet

Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.

Rune Kamedula

Ejendomsmægler MDE, KøberRådgiver m/ Tryghedsmærke

rka@edc.dk21 21 79 55EDC Lemvig

EDC Lemvig

Vestergade 26, 7620 Lemvig

711@edc.dk96 63 40 00